Indkomst- og Formueskat til Staten udredes aarlig efter de i nærværende

Lov indeholdte Regler:\n1) De i nærværende Lovs § 2, Nr. 1, 2, 3 og 4, nævnte skattepligtige

svarer Indkomstskatten efter følgende Skala:\nHvor den skattepligtige Del af Indtægten ikke er over 500 Kr., svares 0,4

pCt.\n500 Kr., men ikke over 1 000 Kr.,\nsvares 2 Kr. af 500 Kr., 1 pCt. af Resten,\n1 000 Kr., men ikke over 2 000 Kr.,\nsvares 7 Kr. af 1 000 Kr., 2 pCt. af Resten,\n2 000 Kr., men ikke over 3 000 Kr.,\nsvares 27 Kr. af 2 000 Kr., 3 pCt. af Resten,\n3 000 Kr., men ikke over 4 000 Kr.,\nsvares 57 Kr. af 3 000 Kr., 3,5 pCt. af Resten,\n4 000 Kr., men ikke over 5 000 Kr.,\nsvares 92 Kr. af 4 000 Kr., 4 pCt. af Resten,\n5 000 Kr., men ikke over 6 000 Kr.,\nsvares 132 Kr. af 5 000 Kr., 4,5 pCt. af Resten,\n6 000 Kr., men ikke over 7 000 Kr.,\nsvares 177 Kr. af 6 000 Kr., 5 pCt. af Resten,\n7 000 Kr., men ikke over 8 000 Kr.,\nsvares 227 Kr. af 7 000 Kr., 5,5 pCt. af Resten,\n8 000 Kr., men ikke over 10 000 Kr.,\nsvares 282 Kr. af 8 000 Kr., 6,5 pCt. af Resten,\n10 000 Kr., men ikke over 15 000 Kr.,\nsvares 412 Kr. af 10 000 Kr., 7,5 pCt. af Resten,\n15 000 Kr., men ikke over 20 000 Kr.,\nsvares 787 Kr. af 15 000 Kr., 9,5 pCt. af Resten,\n20 000 Kr., men ikke over 30 000 Kr.,\nsvares 1 262 Kr. af 20 000 Kr., 11 pCt. af Resten,\n30 000 Kr., men ikke over 40 000 Kr.,\nsvares 2 362 Kr. af 30 000 Kr., 12 pCt. af Resten,\n40 000 Kr., men ikke over 50 000 Kr.,\nsvares 3 562 Kr. af 40 000 Kr., 13,5 pCt. af Resten,\n50 000 Kr., men ikke over 75 000 Kr.,\nsvares 4 912 Kr. af 50 000 Kr., 15,5 pCt. af Resten,\n75 000 Kr., men ikke over 100 000 Kr.,\nsvares 8 787 Kr. af 75 000 Kr., 17,5 pCt. af Resten,\n100 000 Kr., men ikke over 200 000 Kr.,\nsvares 13 162 Kr. af 100 000 Kr., 20 pCt. af Resten,\n200 000 Kr., men ikke over 500 000 Kr.,\nsvares 33 162 Kr. af 200 000 Kr., 22 pCt. af Resten,\n500 000 Kr., men ikke over 1 000 000 Kr.,\nsvares 99 162 Kr. af 500 000 Kr., 24 pCt. af Resten,\n1 000 000 Kr., og derover..............\n...... 219 162 Kr. af 1 000 000 Kr., 25 pCt. af Resten,\nDe i § 2, Nr. 3 og 4, nævnte skattepligtige svarer Skatten med mindst 3

pCt.\n2) De i nærværende Lovs § 2, Nr. 1, 2 og 3, nævnte skattepligtige svarer

Formueskatten efter følgende Skala:\nAf Formuer paa ikke over 15 000 Kr. svares 0,65 p.m.\nover 15 0 Kr. men ikke over 20 000 Kr.\nsvares 10 Kr. af de 15 000 Kr., 1 p.m. af Resten,\nover 20 0 Kr. men ikke over 30 000 Kr.\nsvares 15 Kr. af de 20 000 Kr., 2 p.m. af Resten,\nover 30 0 Kr. men ikke over 50 000 Kr.\nsvares 35 Kr. af de 30 000 Kr., 3 p.m. af Resten,\nover 50 0 Kr. men ikke over 100 000 Kr.\nsvares 95 Kr. af de 50 000 Kr., 5 p.m. af Resten,\nover 100 0 Kr. men ikke over 200 000 Kr.\nsvares 345 Kr. af de 100 000 Kr., 7 p.m. af Resten,\nover 200 0 Kr. men ikke over 500 000 Kr.\nsvares 1 45 Kr. af de 200 000 Kr., 10 p.m. af Resten,\nover 500 0 Kr. men ikke over 1 000 000 Kr.\nsvares 4 45 Kr. af de 500 000 Kr., 13 p.m. af Resten,\nover 1 00 000 Kr. men ikke over\nsvares 10 545 Kr. af de 1 000 000 Kr., 16 p.m. af Resten,\nDe i § 2, Nr. 3, nævnte skattepligtige svarer dog Skatten med mindst 2

p.m.\nFor de i § 2, Nr. 1 og 2, nævnte skattepligtige, der er ansat til en

Indkomst af under 4 500 Kr., gives der i Tilfælde, hvor Formuen ikke er over

100 000 Kr., følgende Nedsættelse i Formueskatten efter foranstaaende Skala:\na) er Indkomsten under 2 000 Kr., svares Formueskatten kun med to

Femtedele,

b) er Indkomsten 2 000 Kr. eller derover, men under 3 500 Kr., svares

Formueskatten kun med tre Femtedele,

c) er Indkomsten 3 500 Kr. eller derover, men under 4 500 Kr., svares

Formueskatten kun med fire Femtedele.

3) De i nærværende Lovs § 2, Nr. 5, nævnte her i Landet hjemmehørende

skattepligtige Selskaber, Foreninger og andre Institutioner svarer

Indkomstskatten efter følgende Skala:\nNaar Indkomsten udgør indtil 6 pCt. p.a. af den indbetalte\nAktiekapital m.v. 7 pCt.\nNaar Indkomsten udgør over 6 pCt., men ikke over 7 pCt..... 8 pCt.\nNaar Indkomsten udgør over 7 pCt., men ikke over 8 pCt..... 9 pCt.\nNaar Indkomsten udgør over 8 pCt., men ikke over 10 pCt..... 10 pCt.\nNaar Indkomsten udgør over 10 pCt., men ikke over 12 pCt..... 11 pCt.\nNaar Indkomsten udgør over 12 pCt., men ikke over 15 pCt..... 12 pCt.\nNaar Indkomsten udgør over 15 pCt., men ikke over 20 pCt..... 13 pCt.\nNaar Indkomsten udgør over 20 pCt., men ikke over 30 pCt..... 14 pCt.\nNaar Indkomsten udgør over 30 pCt., men ikke over 50 pCt..... 15 pCt.\nUdgør Indkomsten over 50 pCt., svares Skatten for den Del af Indkomsten,

der ikke overstiger 50 pCt., med 15 pCt. og for den overskydende Del med 20

pCt.\nVed Beregningen af Indkomstens procentvise Forhold til Aktiekapitalen

tages alene Hensyn til den af Aktionærerne indbetalte Del af Aktiekapitalen

(Garantikapitalen) samt til Beløb, der er overført til Aktiekapitalen fra den

af Selskabet i Aarenes Løb opsparede, eller ved Realisation af de Selskabet

tilhørende Formuegenstande indvundne og til Selskabets Reserver henlagte

Fortjeneste, men derimod ikke til Beløb der paa anden Maade er stillet til

Raadighed for Selskabet eller benyttet til Forøgelse af dettes Kapital.\nDog skal ved Forsikringsselskaber, hvor kun en Del af den tegnede

Aktiekapital (Garantikapital) er indbetalt, medens der for Restbeløbet er

udstedt Forskrivninger fra Aktionærerne (Garanterne), Halvdelen af det

saaledes skyldige, men endnu ikke indbetalte Beløb medregnes til

Aktiekapitalen i heromhandlede Henseende.\nI Tilfælde, hvor en Del af et Selskabs Indkomst i Overensstemmelse med de

for samme gældende Statutter eller Vedtægter henlægges til Selskabets

Reservefonds, herunder dog ikke Pensionsfond, Udbyttereguleringsfond eller

andre Fonds, der ikke direkte gaar ud paa at sikre Selskabets økonomiske

Grundlag, nedsættes Skatten for en tilsvarende Del af den beskattede Indkomst

med 0,25 pCt.\nFor saa vidt saadanne Reservefonds senere helt eller delvis uddeles som

Udbytte til Aktionærerne eller paa anden Maade benyttes til Formaal, der ikke

svarer til Hensigten med Fonden paa det Tidspunkt, Henlæggelsen fandt Sted,

bliver Halvdelen af de Beløb, hvorover der saaledes disponeres, at medregne

til Selskabets skattepligtige Indkomst for det paagældende Aar.\n4) Indkomstskatten for udenlandske Selskaber, Foreninger og Dødsboer samt

her i Landet hjemmehørende Selskaber, Foreninger og andre Institutioner uden

indbetalt Aktie- eller Andelskapital svares efter Skalaen i nærværende Lovs §

1, 1), dog mindst med 6 pCt.\nFormueskatten for udenlandske Selskaber, Foreninger og andre Institutioner

samt udenlandske Dødsboer svares efter Skalaen i nærværende Lovs § 1, 2), dog

mindst med 2 p.m.\nA. Indkomstskatten.\n

Skattepligten paahviler:\n

Undtaget fra Skattepligten er:\n

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte

Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad

enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller

Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:\na. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift,

Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og

alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig,

kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller

Bistandsydelse af hvilken som helst Art;\nb. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt

Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige

Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som

Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej;

Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af

vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte

gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;\nc. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler,

Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn

til Kontorudgifter jfr. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog

herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente,

Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;\nd. af Tiender;\ne. af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre

inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og

af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant,

mod eller uden Forskrivning. Som Udbytte af Aktier og Andelsbeviser skal

anses alt, hvad der af vedkommende Selskab er udbetalt Aktionærer eller

Andelshavere som en Del af det af Selskabet i sidste eller i tidligere

Regnskabsaar indtjente Overskud, hvad enten Udbetalingen finder Sted som

Dividende, som Udlodning ved Selskabets Likvidation eller lignende eller ved

Udstedelse af Friaktier. Friaktier, der tildeles et Selskabs Aktionærer,

bliver at henregne til Modtagerens Indkomst med et Beløb, svarende til deres

Paalydende, og i Tilfælde, hvor Aktier udstedes mod Vederlag, som dog er

mindre end deres Paalydende, skal et Beløb, svarende til Forskellen mellem

Tegningskursen og Aktiernes Paalydende, ligeledes medregnes til Modtagerens

skattepligtige Indkomst.\nf. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.\nFor de i § 2, Nr. 3, nævnte skattepligtige samt for udenlandske Selskaber

og Foreninger bliver kun den Indtægt at tage i Betragtning, der hidrører fra

de under Nr. 3 nævnte Kilder.\nFor de i § 2, Nr. 5, anførte Institutioner behandles som skattepligtig

Indkomst ikke alene de Beløb, der udbetales Deltagerne som Rente eller

Udbytte af indbetalte Beløb, men ogsaa i Aarets Løb stedfundne Afbetalinger

paa Gæld, ekstraordinære Afskrivninger og Henlæggelser af Aarets Overskud til

Reservefond, Sikkerhedsfond og andre lignende Fonds samt de saadanne Fonds

tilskrevne Renter, herunder dog ikke Beløb, der af Forsikringsselskaber

henlægges til Dækning af de overfor de forsikrede indgaaede Forpligtelser

(Præmiereserve og Skadesreserve) eller til Bonusfond.\nOverkurs, som et Selskab opnaar ved Udstedelse af Aktier eller ved

Udvidelse af sin Aktiekapital, er at betragte som Forøgelse af Aktionærernes

Kapitalindskud og indgaar derfor ikke i det skattepligtige Overskud.\n

Til Indkomst henregnes ikke:\na. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en

skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der paa den anden Side ikke gives

Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi -, eller Indtægter, som

hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet

Værdipapirer), for saa vidt disse Salg ikke henhører til vedkommendes

Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er

foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne

Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan

fradrages i denne. Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende

offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. Januar 1922, anses

Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar efter

Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet;\nb. Gaver, der falder ind under Afsnit III. i Lov om Afgift af Arv og Gave,

samt Formueforøgelse, som hidrører fra Arv og Forskud paa saavel falden som

ikke falden Arv eller fra Indgaaelse af Ægteskab, Udbetaling af

Livsforsikringer, Brandforsikringer og deslige;\nc. de Indtægter, der hidrører fra Kapitalforbrug eller Optagelse af Laan;\nd. Dagpenge og Rejsegodtgørelser, begge Dele under Udførelse af offentlige

Hverv, der gør det nødvendigt for den paagældende at tage Ophold udenfor hans

Hjemstedskommune;\ne. Den Medlemmer af Rigsdagen tilkommende Godtgørelse for Udførelsen af

nævnte Hverv, for saa vidt angaar Halvdelen af det til hvert Medlem udbetalte

Beløb.\nDen under a. og b. omhandlede Formueforøgelse, ligesom ogsaa den

Formueformindskelse, der fremkommer ved Formuegenstandes Synken i Værdi,

kommer derfor kun i Betragtning, for saa vidt som Formuens Udbytte derved er

blevet forøget eller formindsket, og da kun med Beløbet af den saaledes

fremkomne Udbytteforøgelse eller Udbytteformindskelse\n

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:\na. Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til

at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære

Afskrivninger;\nb. fra Embedsindtægter de Udgifter til Kontorhold m.v., som Embedets

Bestridelse har medført;\nc. Pensioner og andre Byrder, der paahviler et Embede. Beløb, der anvendes

til Pensions- og Enkeforsørgelse, Livsforsikring, Ulykkes-, Syge-,

Invaliditets-, Alderdoms- og Arbejdsløshedsforsikring, dog ikke ud over et

samlet Beløb af indtil 400 Kr. aarlig;\nd. de Beløb, som i det paagældende Aar er udredet i personlig paalignede

Skatter, i Skatter og Afgifter paa fast Ejendom og Næring til Stat, Kommune

og Kirke, i Tiende, Fæste- og Forpagtningsafgifter, Aftægtsydelser og

lignende Byrder;\ne. Renter af Prioriteter og anden Gæld, samt hvad der er anvendt til blot

Vedligeholdelse eller Forsikring af de af den skattepligtiges Ejendele, hvis

Udbytte beregnes som Indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den

skattepligtige er anvendt til Afdrag paa hans Gæld, hvilket ogsaa gælder om

Fideikommisbesidderes Afdrag paa Fideikommissets Gæld.\nFor saa vidt Skatteansættelsen kun omfatter Indtægter fra de i § 2, Nr. 3

og Nr. 5, Litra g), nævnte Kilder, kan kun de disse Kilder vedrørende

Udgifter fradrages.\nDen ved Lov Nr. 115 af 16. April 1907 om Tillæg til Lov Nr. 72 af 29.

Marts 1904 om Livsforsikringsvirksomhed meddelte Bemyndigelse for Regeringen

til overfor her i Landet tilladte udenlandske Livsforsikringsselskaber at

fastsætte særlige Regler angaaende Ansættelsen af den Nettoindtægt, hvoraf

Skatter og Afgifter til det offentlige beregnes, skal ogsaa kunne komme til

Anvendelse overfor andre udenlandske Forsikringsselskaber, der driver

Virksomhed her i Landet, for saa vidt angaar Indkomst af saadan Virksomhed og

da navnlig paa det Grundlag, at som skattepligtig Indtægt her i Landet

(Nettoindtægt) behandles den Del af Selskabets samlede Overskud, der svarer

til Forholdet imellem dets Brutto-Præmieindtægt her i Landet og dets samlede

Brutto-Præmieindtægt.\nDen beregnede Skatteindtægt er skattepligtig uden Hensyn til, hvorledes

den anvendes, altsaa hvad enten den benyttes til egen eller Families

Underhold, Betjening, Nytte eller Behagelighed, eller til Formueforøgelse,

til Forbedring af Ejendom, til Udvidelse af Næring eller Drift, Henlæggelse

til Reserve- eller andre lignende Fonds, til Gaver eller paa anden Maade.\n

Den gifte Mand beskattes af hele sin og den med ham samlevende Hustrus

Indkomst, selv om hun har Særformue.\nHjemmeværende Børn (herunder ogsaa Stif-, Adoptiv- og Plejebørn), der er

18 Aar eller derover, eller som har stadig Indtægt ved personligt Arbejde for

fremmede, ansættes selvstændig til Skat af deres Indkomst, altsaa foruden af

Arbejdsindtægten ogsaa af Indtægt af Formue m.v.\nI modsat Fald medregnes deres Indkomst ved Familieoverhovedets Ansættelse

til Skat.\nVed Beregningen af Indkomsten for hjemmeværende Børn, der er selvstændig

skattepligtige, medtages ikke, hvad der ydes dem i helt eller delvist

Underhold af Familieoverhovedet, medmindre saadant Underhold er Vederlag for

Arbejde i Familieoverhovedets Virksomhed eller Bedrift.\nEnker og Enkemænd, der har levet i sædvanligt Formuefællesskab med den

afdøde Ægtefælle, skal ved første Ansættelse efter dennes Død ansættes efter

Ægtefællernes fulde Indkomst i det Aar, der lægges til Grund for Ansættelsen.\nDog skal Enken i Tilfælde, hvor det maa antages, at hendes Indkomst i

paagældende Skatteaar som Følge af Mandens Død vil blive mindre end den

ansatte Indkomst, kunne forlange tilsvarende Nedsættelse i denne i

Overensstemmelse med Reglerne i nærværende Lovs § 23, jfr. § 28, sidste

Stykke.\nPaa samme Maade skal i Tilfælde af Ægteskabets Opløsning ved Skilsmisse

Manden ved første Ansættelse efter denne beskattes af den fulde

Fællesindkomst, medens Hustruen alene bliver at beskatte af hendes mulige

Særindtægt.\nHustru, der til Stadighed lever adskilt fra sin Mand, bliver ligeledes at

betragte som selvstændig skattepligtig Person, men hverken hun eller fraskilt

Hustru beskattes, naar Manden er bosat her i Landet, af den Del af

Indkomsten, der bestaar i Underholdsbidrag fra ham.\n

Overstiger Indkomsten fornævnte Beløb, men er under 5 000 Kr., gives der

Familieforsørgere et skattefrit Fradrag af samme Størrelse som fornævnte

skattefri Beløb.\nEr Indkomsten 5 000 Kr. eller derover, nedsættes Fradraget successivt for

hver overskydende 1 000 Kr. i Indkomst saaledes:\nEr Indkomsten paa 5 000 Kr. eller derover, men under 6 000 Kr., gives\nmedens der for større Indkomster intet Fradrag gives.\nVed Familieforsørgere forstaas gifte Mænd og saadanne Enkemænd, Enker og

fraseparerede Mænd og Kvinder, som har egen Husstand, eller hvem der

paahviler Forsørgerpligt overfor Børn under 18 Aar, samt ugifte, hvem saadan

Forsørgerpligt paahviler overfor hjemmeværende Børn, og som har egen

Husstand.\nAndre Skatteydere, hvis Indkomst ikke overstiger henholdsvis 800 Kr., 700

Kr. og 600 Kr., er skattefri, ligesom der, naar Indkomsten overstiger

fornævnte Beløb, men er under 5 000 Kr., gives dem et skattefrit Fradrag paa

henholdsvis 800 Kr., 700 Kr. og 600 Kr.\nEr Indkomsten 5 000 Kr. eller derover, nedsættes Fradraget successivt for

hver overskydende 1 000 Kr.s Indkomst saaledes:\nmedens der for større Indkomster intet Fradrag gives.\nOplyser den skattepligtige, at den med ham samlevende Hustru har

selvstændig Virksomhed, som ikke grundes eller vedligeholdes væsentlig ved

Mandens eller Fællesboets Midler, indrømmes der et yderligere Fradrag paa

Halvdelen af Indkomsten af Selverhvervet, men dog ikke udover Halvdelen af

det den skattepligtige selv tilkommende Fradrag.\nFor hvert Barn (det er Ægtebarn, Barn udenfor Ægteskab for Moderens

Vedkommende, Stifbarn, Adoptivbarn og Plejebarn, for hvis Pleje der ikke ydes

vedvarende Vederlag), som ved Begyndelsen af det Kalenderaar, i hvilket

Skatten ansættes, er under 15 Aar, og som ikke har Midler til at bekoste sit

eget Underhold, gives uden Hensyn til Indkomstens Størrelse et skattefrit

Fradrag paa henholdsvis 300 Kr., 250 Kr. og 200 Kr.\nLandkommuner, i hvilke der efter Det statistiske Departements Opgørelse

over den sidste forud for Ligningens Foretagelse afholdte almindelige

Folketælling findes bymæssige Bebyggelser med over 2 000 Indbyggere,

sidestilles saavel med Hensyn til de skattefri Indkomstbeløb som med Hensyn

til de skattefri Fradrag med Købstadkommuner.\nDe i nærværende Paragraf foran ommeldte Fradrag bliver ikke at foretage i

de under § 2, Nr. 3, 4 og 5, nævnte skattepligtiges Indkomst. For de i § 2,

Nr. 4, nævnte Dødsboer fradrages, hvad der i det forløbne Kalenderaar af Boet

er udbetalt den længstlevende Ægtefælle som Renter eller Udbytte af

Boeslodden og Arvinger som Renter eller andet Udbytte af de vedkommendes

Arvekapital.\nFor de i § 2, Nr. 5, nævnte, her i Landet hjemmehørende Selskaber og

Foreninger fradrages i den beregnede Indkomst 5 pCt. p.a. af den indbetalte

Aktiekapital eller de indbetalte Selskabsandele, indbetalte Andele af

Garantifonds o.lign.\nVed Opgørelsen af den indbetalte Aktiekapitals Størrelse forholdes paa

samme Maade som fastsat i nærværende Lovs § 1, 3die Stykke, angaaende

Beregningen af Indkomstprocenten. For de i § 2, Nr. 5 under b), c), d) og f),

omhandlede Institutioner skal den skattepligtige dog kunne forlange de nævnte

5 pCt. beregnet enten efter det Beløb, til hvilket den paagældende

Institutions Formue bliver at ansætte efter Reglerne i § 12, eller efter det

20-dobbelte Beløb af den gennemsnitlige i de sidste fem Driftsaar hafte,

efter Reglerne i denne Lov skattepligtige Indkomst, hvorved dog bliver at

iagttage, at den Indkomst, af hvilken Skatten beregnes, ikke kan medtages ved

Beregningen af Gennemsnitsindtægten; for de i § 2, Nr. 5 under e) og g),

omhandlede Foreninger og Institutioner kan kun den sidstnævnte Fremgangsmaade

anvendes. Har en Forening eller lignende begæret en bestemt Fremgangsmaade

anvendt, skal denne benyttes ved alle paafølgende Ligninger, medmindre

Finansministeren giver sit Samtykke til, at en anden Fremgangsmaade anvendes.

Godtgør et her i Landet hjemmehørende Selskab, at en vis Del af dets

Bruttoindtægt - ved Forsikringsselskaber af dets Præmieindtægt - hidrører fra

Virksomhed i Udlandet, bortfalder dets Skattepligt for en forholdsvis

tilsvarende Del af dets efter Fradrag af de foran nævnte 5 pCt. fremkommende

Nettoindtægt.\nFor Selskabers og Foreningers Vedkommende bliver den Procent, hvormed

Skatten ifølge § 1, Stykke 3), skal udredes, at fastsætte, forinden nogle af

de her nævnte Fradrag finder Sted.\nAf enhver Indkomst bortkastes, efter at de her nævnte Fradrag har fundet

Sted, det Beløb, der bliver tilovers, naar Indkomsten deles med 50.\n

Skatten ansættes efter Indkomsten i det Kalenderaar, der gaar forud for

Ligningen, medmindre der i vedkommendes Næringsvej sædvanlig benyttes et

andet Driftsaar, eller han gør Selvangivelse og derved paaviser, at han

bruger et andet Regnskabsaar end Kalenderaaret, i hvilket Tilfælde

Skatteraadet kan lade det paagældende Driftsaar eller Regnskabsaar træde i

Stedet for Kalenderaaret. Det saaledes valgte Drifts- eller Regnskabsaar kan

ikke ved senere Skatteansættelser fraviges uden forudgaaende Tilladelse fra

Landsoverskatteraadet.\nB. Formueskatten.\n

Skattepligten paahviler samtlige de i § 2 under Nr. 1-3 nævnte Personer

samt udenlandske Selskaber, Foreninger, Stiftelser m.fl. og Dødsboer, der

behandles i Udlandet, for saa vidt de ejer Formue eller Formuerettigheder,

som efter de i det følgende givne Regler er underkastet Formueskatten. Lens-,

Stamhus- og Fideikommisbesiddere betragtes som Ejere. Det samme gælder de i

Lov Nr. 563 af 4. Oktober 1919 § 4 ommeldte Indtægtsnydere med Hensyn til de

sammesteds ommeldte Kapitaler, der foreløbig forbliver under Lenskontrollen.

For de i nærværende Lovs § 2, Nr. 3, nævnte skattepligtige samt for

udenlandske Selskaber, Foreninger m.fl. og Dødsboer bliver kun den Formue at

tage i Betragtning, hvorfra de i § 2, Nr. 3, nævnte Indkomster hidrører.\n

Undtaget fra Skattepligten er:\n

Som skattepligtig Formue betragtes, med de i § 10 og i det følgende

fastsatte Undtagelser og Begrænsninger, den skattepligtiges samlede rørlige

og urørlige Formue.\nSkattepligtig er saaledes navnlig:\na. Faste Ejendomme med alt Tilbehør, Kreaturer, Redskaber og Maskiner samt

i Behold værende Afgrøde i Sæd, Hø, Halm o.s.v., for saa vidt saadanne

Beholdninger overstiger, hvad der til enhver Tid er fornødent for at holde

Ejendommen i behørig Driftstilstand;\nb. Skibe;\nc. Varer, Raastoffer og andet Løsøre;\nd. udestaaende Fordringer, Penge, Pengerepræsentativer, Værdipapirer,

Kommandit- og andre Selskabsandele;\ne. reelle Privilegier, Ret til at oppebære Tiende, Jordskyld eller

Arvefæsteafgifter, samt overhovedet alle vedvarende Rettigheder og

Fordringer, der har en Værdi, som kan ansættes i Penge.\nTil skattepligtig Formue henregnes ikke:\n

Ved Beregningen af den skattepligtige Formue bliver at fradrage i den

samlede Aktivmasse:\na. Den skattepligtiges Gæld;\nb. Kapitalværdien af Pensioner, Aftægtsydelser og andre periodiske

Ydelser, som det paahviler den skattepligtige at udrede.\nI de Tilfælde, hvor Formueskatten svares i Henhold til § 10, 4de Punktum,

kan dog kun Værdien af de Byrder fradrages, som hviler paa de Formuedele; der

er inddraget under Beskatningen.\n

Ved Værdsætningen af Formuen bliver følgende Regler at iagttage:\n

Familieoverhovedet beskattes af Hustrus og Børns Formue, for saa vidt

Indkomsterne deraf i Medfør af § 7 ved Ansættelsen til Indkomstskat skal

betragtes som skattepligtig Indkomst for ham.\n

Skatten ansættes efter Formuens Værdi den 1. Januar.\nVed Landbrugs- eller Næringsdrift, hvor der finder regelmæssige aarlige

Regnskabsafslutninger Sted, kan den Formuestatus lægges til Grund for

Angivelsen, som er fremkommet ved Afslutningen af det sidste Regnskabsaar.\nAf enhver Formue bortkastes forinden Skatteberegningen det Beløb, der

bliver tilovers, naar Formuen deles med 100.\nC. Skatteligningen.\nI. De skattelignende Myndigheder.\n

For Københavns Vedkommende bliver der efter Forhandling med Københavns

Kommunalbestyrelse ved kongelig Anordning at fastsætte Regler angaaende

Ordningen af de i nærværende Lovs Afdelinger C., D., E. og F. omhandlede

Forhold, ligesom der ved kongelig Anordning kan træffes Bestemmelse om

Ændringer i de tilsvarende nugældende Regler angaaende den kommunale Ligning

m.v. i København.\nFor saa vidt de i denne Lovs §§ 4-9 givne Regler med Hensyn til

Beregningen af den skattepligtige Indkomst er forskellige fra dem, der er

gældende ved Ansættelse til Indkomstskat til Københavns Kommune, kan det

endvidere efter Forhandling med Københavns Kommunalbestyrelse ved kongelig

Anordning fastsættes, at de i de nævnte Paragraffer indeholdte Regler for

Statsskatten ogsaa skal gælde for den kommunale Skats Vedkommende.\nOm Offentliggørelse af Skattelister og af andre Forhold vedrørende

Ligningen skal for Københavns kommunale Lignings Vedkommende gælde de for

Statsskattens Vedkommende i nærværende Lov fastsatte Regler.\nHvad der i denne Paragraf er bestemt for Københavns Vedkommende, kan med

de nødvendige Forandringer ogsaa finde Anvendelse for Frederiksberg Kommune

efter Forhandling mellem Indenrigsministeriet og Kommunalbestyrelsen.\nFor større Købstæders Vedkommende skal Indenrigsministeren derhos være

bemyndiget til, hvor Omstændighederne maatte tale derfor, efter Samraad med

Finansministeren og vedkommende Kommunes Bestyrelse at fastsætte Regler

afvigende fra de i nærværende Lov foreskrevne angaaende Ordningen af de i

Lovens Afdelinger C., D. og E. omhandlede Forhold.\n

I det øvrige Land foretages Skatteligningen ved en Samvirken af de

kommunale Myndigheder og særegne Skatteraad paa den Maade, som i det følgende

nærmere fastsættes.\nDet har sit Forblivende ved den i Finansministeriets Bekendtgørelse af 30.

September 1903 fastsatte Inddeling af Landet i Skattekredse med senere

tilhørende Ændringer og Tilføjelser. Finansministeren bemyndiges til,

saafremt det maatte anses for ønskeligt, at foretage Omdeling af Kredsene,

hvorved dog maa iagttages, at ingen Kommune deles mellem flere Skattekredse,

og at ingen Skattekreds kan strække sig ind i flere Amtsraadskredse, undtagen

for saa vidt Dele af en Kommune maatte være beliggende i en anden

Amtsraadskreds end den, hvortil den største Del af Kommunen hører.\nDe for Skattekredsene oprettede Skatteraad skal hvert bestaa af 3

Medlemmer og indtil 3 Stedfortrædere for disse. Samtlige Medlemmer af

Skatteraadene og Stedfortrædere vælges af Finansministeren, der paaser, at

Landbrug og Byerhverv repræsenteres forholdsmæssigt i samtlige de

Skattekredse, der omfatter baade Agerbrug og bymæssige Bebyggelser, og

tillige bestemmer, hvem af dem der skal være Formand, og hvem af dem der i

dennes Forfald skal fungere som Formand. Skulde Antallet i enkelte Kredse

vise sig utilstrækkeligt, skal Finansministeren være bemyndiget til at forøge

Antallet saavel af Medlemmer som af Stedfortrædere i Kredsen med een. De

beskikkes for 6 Aar, saaledes at Halvdelen fratræder hvert 3die Aar. Hvem der

første Gang skal fratræde, bestemmes ved Lodtrækning. Det skal afhænge af

Finansministerens nærmere Bestemmelse, hvornaar de nuværende Skatteraads

Virketid skal ophøre.\nGejstlige Embedsmænd og Personer, som er over 60 Aar gamle, er ikke

pligtige at modtage Valg, men i øvrigt kan ingen undslaa sig herved,

medmindre han derfor kan anføre Grunde, som af Finansministeren anses for

fyldestgørende. Dog er den, der har fungeret i 6 Aar, ikke forpligtet til at

lade sig beskikke paa ny, førend 6 Aar er forløbet, siden han fratraadte.

Udtræder et Medlem paa Grund af Dødsfald eller af andre Aarsager, gælder

Udnævnelsen for den, der beskikkes i hans Sted, kun for den tilbageværende

Del af Valgtiden.\nIngen kan samtidig være Medlem af et Skatteraad og nogen under samme

hørende Ligningsmyndighed.\nFor at Raadet kan foretage nogen Skatteansættelse eller afsige nogen

Kendelse, skal samtlige Medlemmer eller Stedfortrædere for disse deltage i

Afgørelsen, der træffes ved Stemmeflerhed. Ingen af Medlemmerne eller

Stedfortræderne kan deltage i Afgørelsen af en Klage over den for hans eget

Vedkommende stedfundne Ansættelse af den skattepligtige Indkomst og Formue.\nMedlemmerne af Skatteraadene lønnes med Honorarer; Formanden med 1 500 Kr.

og hvert af de øvrige Medlemmer med 500 Kr. aarlig. Desuden tilstaas der dem

paa de Dage, de i Anledning af Udførelsen af deres Hverv opholder sig mere

end 4 Timer udenfor deres Hjem, 10 Kr. daglig i Dagpenge samt Godtgørelse

efter Regning for hafte Befordringsudgifter, ligesom ogsaa Udgifter til

Skriveri, Brevforsendelse og deslige bliver at godtgøre. I ganske særlige

Tilfælde, hvor Raadets Arbejde er meget omfattende, kan det af

Finansministeren tillades, at Raadet antager lønnet Medhjælp, ligesom

Udgifter til fast Kontorlokale eventuelt vil kunne godtgøres.\nEndvidere kan Finansministeren beskikke særlige, regnskabskyndige

Konsulenter - een eller flere for hvert Amt - til paa Begæring at bistaa

Skatteraadene og Landsoverskatteraadet ved Udførelsen af deres Hverv.

Konsulenterne lønnes med Honorarer, hvis Størrelse fastsættes ved

Finansloven.\nStedfortrædere oppebærer, naar de fungerer for et Medlem, foruden

Dagpenge, Befordringsgodtgørelse m.v., som foran bestemt, et i ethvert

Tilfælde af Finansministeren fastsat Honorar.\n

Landsoverskatteraadet bestaar af 11 Medlemmer, af hvilke Formanden og 1

Medlem, der i Formandens Forfald fungerer for denne, udnævnes af Kongen, 5

Medlemmer vælges af Finansministeren og 4 af Rigsdagen udenfor dens Midte. Af

de Medlemmer, der udnævnes af Finansministeren, skal 3 være Repræsentanter

for Landets Hovederhverv.\nVirketiden for de af Finansministeren og Rigsdagen valgte Medlemmer er 6

Aar. Tillægsvalg gælder kun for den tilbageværende Del af Valgtiden. Disse

Medlemmer lønnes med Honorarer, hvis Størrelse fastsættes ved Finansloven. De

nuværende Medlemmer vedbliver at fungere til Udgangen af den løbende

Valgperiode.\nAntallet af de for Raadet nødvendige Tjenestemænd og Medhjælpere bestemmes

ved de aarlige Normeringslove og Finanslove.\nDer tilkommer yderligere Landsoverskatteraadets Medlemmer og Medhjælpere

Erstatning for de i Anledning af Virksomheden medgaaede Rejseudgifter; de til

Medhjælp for Raadet samt til Kontorhold m.v. fornødne Beløb fastsættes paa

Finansloven.\nII. Mandtalsliste. Stedet for Skatteansættelsen, Selvangivelse.\n

Inden den 15. Januar forfattes der efter et af Finansministeren

foreskrevet og udsendt Skema en Mandtalsliste over alle de Personer,

Dødsboer, Selskaber og Foreninger, der skal sættes i Skat i Kommunen, jfr. §

21. Den affattes i Købstæderne og i Marstal af Ligningskommissionen og

Ligningsmændene, hvor saadanne er valgt, og i de øvrige Kommuner af disses

Bestyrelser, som med Hensyn til Indkomst- og Formueskatten fungerer som

Ligningsmyndighed, ligeledes i Forening med Ligningsmændene, hvor saadanne er

valgt. Hvor et Landdistrikt, som ikke har eget Sogneraad, er forenet med en

Købstad, tiltrædes dennes Ligningskommission af et blandt Distriktets Beboere

af Amtsraadet valgt Medlem. Saafremt et Landdistrikts Størrelse og Folketal

giver Anledning dertil samtidig med, at Distriktsraadet efter dets

Sammensætning skønnes at afgive samme Garanti som et Sogneraad, skal

Amtsraadet imidlertid kunne bemyndige Distriktsraadet til i øvrigt efter de i

nærværende Lov givne Regler at foretage Ansættelsen og de dermed i

Forbindelse staaende Arbejder i Landdistriktet. Det skal have sit Forblivende

ved de af Amtsraadene alt tidligere givne Bemyndigelser af den omhandlede

Art.\nI et særligt Afsnit af Mandtalslisten opføres de skattepligtige, som uden

at være bosatte eller have Hjemsted i Kommunen i den har Indtægter, af hvilke

der i Henhold til de kommunale Beskatningsregler skal svares Erhvervsskat,

med Angivelse af, om de antages at have Bopæl (for Dødsboer og Aktieselskaber

m.m., jfr. § 2, Nr. 4 og 5, Bestyrelse eller Hovedkontor) her i Landet, og da

hvor.\nFor de skattepligtige, der er flyttet til Kommunen efter den sidste

Skatteligning, gøres Bemærkning herom i Mandtalslisten, og paa lignende Maade

gøres der, saafremt nogen, der er opført paa den ældre Ligningsliste, ikke

optages paa Mandtalslisten, Bemærkning om Grunden hertil.\nEn Afskrift af Mandtalslisten bliver inden den 15. Januar at tilsende

Skatteraadet for den Skattekreds, hvortil Kommunen hører.\n

En skattepligtig bliver som Regel at sætte i Skat i den Kommune, hvor han

den nærmeste Tid før den 15. Januar har haft Bopæl, selv om han da ikke er

til Stede i Kommunen. Har han fast Bopæl i flere Kommuner, kan han selv

bestemme, i hvilken af dem hans Ansættelse skal finde Sted, naar han inden

den 15. Januar sender Anmeldelse herom til Ligningsmyndighederne (i

København: Direktoratet for Københavns Skattevæsen og i Frederiksberg:

Frederiksberg Kommunes økonomiske Forvaltning) i alle de Kommuner, i hvilke

han har fast Bopæl. Har han ikke gjort saadan Anmeldelse, ansættes han paa

det Sted, hvor han den nævnte Dag eller senest forud for denne havde

personligt Ophold. Skattepligtige, der uden at have fast Bopæl gør Tjeneste

om Bord paa her i Landet hjemmehørende Skibe (§ 2, Nr. 1), ansættes til Skat

i den Kommune, der er Skibets Hjemsted. Dødsboer ansættes til Skat i den

Kommune, hvor Behandlingen foregaar. For Aktieselskaber m.m. (§ 2, Nr. 5)

finder Ansættelse Sted i den Kommune, hvor Bestyrelsen eller Hovedkontoret

findes. Naar Indkomster, af hvilke der i Henhold til de kommunale

Beskatningsregler skal svares Erhvervsskat, tilflyder skattepligtige, som

ikke har Bopæl eller Hjemsted her i Landet, ansættes saavel Indkomsten som

Værdien paa det Sted, hvor Indkomsten haves. Strækker en fast Ejendom sig ind

i flere Kommuner, sker Ansættelsen i den af dem, hvor Avlsbygningerne findes,

eller, hvis der kun er Tale om et Skovbrug, da i den Kommune, hvor den

største Del af Skoven findes. Har den paagældende Bopæl eller Hjemsted her i

Landet, gives der samtidig med Mandtalslistens Udfærdigelse Bopælskommunens

Ligningsmyndighed Underretning om, at Ansættelsen vil finde Sted, og denne

sker da af de nævnte Indkomster og Værdier efter samme Regel som foran.\nFinansministeren afgør alle tvivlsomme Spørgsmaal om, i hvilken Kommune en

Ansættelse skal finde Sted.\n

Ansættelsen af Indkomst og Formue sker hvert Aar og samtidig. Senest den

15. Januar opfordrer Ligningsmyndigheden ved Bekendtgørelse paa den i

Kommunen brugelige Maade dem, som skal ansættes til Skat i Kommunen, til selv

eller ved en dertil betroet Fuldmægtig, dog i saa Fald under

Fuldmagtsgiverens eget Ansvar, inden Udgangen af Januar Maaned - eller, for

deres Vedkommende, der er forpligtet til at føre autoriserede Handelsbøger,

senest den 15. Februar - at angive deres Indkomst og Formue i

Overensstemmelse med denne Lovs §§ 4, 5, 6 og 8, jfr. § 9, samt §§ 12 og 13,

jfr. § 16. Det skal i Bekendtgørelsen udtrykkelig tilkendegives, at de

Personer, der ikke selv angiver deres Indkomst og Formue, paadrager sig de i

§ 40 nævnte Følger, og at Selvangivelser, der ikke indkommer inden de

ovennævnte Frister i behørig underskreven Stand, ikke har Krav paa at komme i

Betragtning.\nI Selvangivelsen skal Indkomsten være angivet særskilt for de forskellige

Hovedarter af Indkomster, hvorefter de opgivne Beløb sammenlægges, saa at

Selvangivelsen tillige udviser den samlede Indkomst. For Formuens Vedkommende

skal Selvangivelsen foruden Nettoformuens samlede Beløb tillige indeholde en

nærmere Specifikation over, hvorledes denne udkommer, med særlig Angivelse af

Værdien af fast Ejendom, Besætning, Maskiner og Inventar, Værdipapirer og

udestaaende Fordringer m.v. samt Størrelsen af den Ejendommen paahvilende

Prioritetsgæld og andre Byrder og Gældsforpligtelser.\nFor Indkomsten kan dog ikke forlanges en Specifikation, der gaar ud over,

hvad Reglerne om kommunal Kildebeskatning tilsiger.\nPersoner, der er pligtige til at føre autoriserede Handelsbøger, samt

skattepligtige Dødsboer, Selskaber, Foreninger og andre Institutioner, jfr. §

2, Nr. 5, skal sammen med Angivelse af deres Indkomst indsende Driftsregnskab

og Opgørelse over Status ved det paagældende Driftsaars Begyndelse og

Slutning. For Selskabers og Foreningers Vedkommende skal Selvangivelsen

derhos indeholde Oplysning om, hvor stor en Del af Aktiekapitalen

(Garantikapitalen) der hidrører fra direkte Indskud af Aktionærerne, samt

hvorledes den muligt øvrige Del af Aktiekapitalen er tilvejebragt. Undladelse

af at meddele fornævnte Oplysninger medfører, at den paagældende ifalder en

daglig Bøde af 10 Kr. fra den Dag, Paamindelse fra Ligningsmyndigheden er

modtaget, ligesom Skatteraadet og Landsoverskatteraadet til enhver Tid kan

fremtvinge Indsendelse ved Paalæg af Dagbøde. Bøden, der tilfalder Kommunen,

kan inddrives ved Udpantning, og for Selskabers og Foreningers Vedkommende er

enhver af Bestyrelsens Medlemmer ansvarlig for Betalingen.\nPersoner, der ikke omfattes af Reglerne i foranstaaende Bestemmelse, men

desuagtet fører Driftsregnskab eller foretager regelmæssig aarlig

Statusopgørelse, kan af Skatteraadet og Landsoverskatteraadet opfordres til

at indsende tilsvarende Oplysninger angaaende deres Indkomst og Status med

den Virkning, at Oplysningerne, saafremt de ikke indsendes, kan fremtvinges

ved Dagbøde i Overensstemmelse med den foran givne Regel.\nPaa tilsvarende Maade skal i alle Tilfælde behørig Selvangivelse af

Formuen kunne fremtvinges.\nSkemaer til Brug ved Selvangivelse udarbejdes paa Finansministerens

Foranstaltning og tilstilles af Ligningsmyndighederne alle, der kan anses for

skattepligtige. Skemaerne skal være saaledes indrettede, at skattepligtige,

der har Bolig i egen Ejendom, fri Bolig eller frit Ophold, eller som

forbruger egne Produkter eller Varer, udtagne af egen Varebeholdning, kan faa

Lejlighed til at angive Værdien af disse Goder.\nSelvangivelsen underskrives som udfærdiget efter bedste Overbevisning.\nFor den umyndiges Vedkommende underskrives Skemaet af Værgen; den

mindreaarige underskriver i Forening med Kurator; Enke, for hvem der er

beskikket Lavværge, underskriver i Forening med denne.\nLigningsmyndigheden indhenter derhos saa nøjagtige Oplysninger som muligt

om alle de skattepligtiges Indkomster, Formueforhold og hele økonomiske

Stilling til Vejledning ved Skatteansættelsen saavel for den selv som for

Skatteraadet.\nIII. Den foreløbige Ansættelse af Indkomst og Formue.\n

Umiddelbart efter Udløbet af Fristen for Indgivelse af Selvangivelser

foretager Ligningsmyndigheden en foreløbig Ansættelse for alle dem, som skal

sættes til Skat i Kommunen. Denne Ansættelse skal i hver Kommune overværes af

et af Skatteraadets Medlemmer, som er forpligtet til at meddele Anvisning til

Lovens Forstaaelse og Anvendelse overensstemmende med den af Finansministeren

udarbejdede Vejledning (jfr. § 49), men ikke har Stemme ved Ansættelsen.

Dagen og Tiden for de Møder, paa hvilke Ansættelsen finder Sted, fastsættes

af Skatteraadet for den Skattekreds, hvortil Kommunen hører, efter

Forhandling med den paagældende kommunale Myndighed. Skatteraadet bestemmer

tillige, hvem af dets Medlemmer der skal overvære Ansættelsesmøderne i de

enkelte Kommuner. Bestemmes det, at et Medlem skal overvære Ansættelsen i en

Kommune, hvor han har sin Indkomst og Formue eller en Del deraf, skal han

fratræde, medens hans egen Ansættelse finder Sted. Det bør saa vidt muligt

iagttages, at et og samme Medlem af Skatteraadet overværer hele Ansættelsen i

den enkelte Kommune. Denne Regel kan dog ikke finde Anvendelse i de

Skattekredse, der kun bestaar af en enkelt Kommune, men Arbejdet maa for

disse Kredses Vedkommende fordeles paa en passende Maade mellem Skatteraadets

Medlemmer, ligesom der, naar der til en Skattekreds hører Kommuner, i hvilke

Ansættelsen maa antages at ville kræve betydelig mere Tid end i de øvrige

Kommuner, intet er til Hinder for, at flere af Skatteraadets Medlemmer efter

nærmere bestemt Omgang overværer Ansættelserne i de paagældende Kommuner.\nFørst sker Ansættelsen for Ligningsmyndighedens egne Medlemmer, hvorved

den paagældende dog fratræder, medens hans Ansættelse sker. Et Medlem af

Ligningsmyndigheden kan ej heller deltage i Ansættelsen af hans beslægtede

eller besvogrede i op- og nedstigende Linie eller hans Søskende eller disses

Ægtefæller.\nDerefter foretages Undersøgelsen af de fremkomne Selvangivelser. Formenes

en Selvangivelse at være for lav, indbydes den paagældende til at give Møde

for at meddele Oplysninger eller Bevisligheder, hvorefter Ligningsmyndigheden

ansætter hans Indkomst og Formue, hvad enten han har givet Møde eller ej.

Opholder han sig paa et Ligningsmyndigheden bekendt Sted i Landet udenfor

Kommunen, anmoder den ham skriftlig om de manglende Oplysninger og

Bevisligheder og foretager først hans Ansættelse efter at have modtaget hans

Svar, saafremt dette indløber inden 14 Dage. Er hans Opholdssted ubekendt,

eller opholder han sig udenfor Landet uden at have nogen Ligningsmyndigheden

bekendt Fuldmægtig her i Landet, kan Forhøjelse finde Sted, uden at han har

Krav paa at opfordres til at afgive yderligere Forklaringer eller

Oplysninger.\nDerpaa foretages Ansættelsen af de øvrige skattepligtige, hvorved der i

Mangel af fyldestgørende Oplysninger og Bevisligheder om hver enkelts

Indkomst og Formue skal tages Hensyn til, hvad hans og hans Families

Underhold efter dennes Størrelse og Levemaade antages at koste, og hvad der

for øvrigt vides om hans Formuesforfatning og om hans Bedrifts Omfang og

Udbytte. Der bliver herved at iagttage, at Formuen for Skatteydere, der ikke

har efterkommet den dem i Medfør af nærværende Lovs § 22, jfr. § 40,

paahvilende Pligt til at angive deres Formue, ansættes til et Beløb, der

overstiger den ved sidste Ligning ansatte Formue med mindst 35 pCt.\nEndelig ansættes de i Henhold til § 20, 2det Stykke, i et særligt Afsnit

af Mandtalslisten opførte skattepligtige, der ikke har Bopæl eller Hjemsted

her i Landet, dog kun af de sammesteds nævnte Indkomster og den Formue,

hvorfra disse hidrører.\nSaafremt det Medlem af Skatteraadet, der har overværet Ansættelsen, ikke

billiger denne eller de Grundsætninger, hvorfra Ligningsmyndigheden er gaaet

ud ved dens Foretagelse, skal han ved Tilførsel i Forhandlingsbogen fremsætte

sine Indvendinger.\nHvor særlige Forhold, saasom Sygdom, Dødsfald, trykkende Familieforhold,

Indkaldelse til Militærtjeneste og deslige, taler for, at en skattepligtig

ikke ansættes efter sin hele Skatteindtægt, kan Ligningsmyndigheden vel ikke

bevilge ham en saadan Lempelse, men den modtager Andragender og indsender dem

til Skatteraadet med sin Erklæring, ligesom Ligningsmyndigheden, ogsaa af

egen Drift, i saadanne Tilfælde kan indstille, at Nedsættelse finder Sted.\nPaa samme Maade forholdes med Hensyn til Begæringer fra Enker om

Nedsættelse i den skattepligtige Indkomst efter Regelen i nærværende Lovs §

7.\n

Ansættelsen i samtlige Kommuner skal være tilendebragt inden den 31.

Marts, og senest den 1. April tilstiller Ligningsmyndigheden Skatteraadet en

Fortegnelse over de foreløbige Ansættelser, de indkomne Selvangivelser og de

øvrige om de skattepligtiges Indkomst og Formue tilvejebragte Oplysninger

samt overhovedet alle andre Oplysninger, som maatte vedkomme Ansættelsen.

Samtidig fremlægges efter forudgaaet Bekendtgørelse paa den i Kommunen

brugelige Maade paa et for Kommunens Beboere belejligt Sted til almindeligt

Eftersyn en Fortegnelse over Ansættelsen for de skattepligtige, som ikke har

gjort Selvangivelse, eller hvis Selvangivelse befindes ikke at være indkommet

i rette Tid, samt tillige over Ansættelsen for de ifølge § 2, Nr. 5,

skattepligtige uden Hensyn til, om de har gjort Selvangivelse eller ej. I

denne Fortegnelse optages derhos en Meddelelse om, at Klage over Ansættelsen

kan indgives til Skatteraadet for den Skattekreds, hvortil Kommunen hører, at

en saadan Klage maa affattes skriftligt, og at den maa indsendes til

Skatteraadet inden 1. Maj.\nSamtidig tilstilles der de skattepligtige, som rettidig har indgivet

Selvangivelse, men hvis Selvangivelse ikke er taget til Følge, særlig

Underretning derom med Oplysning om den Indkomst og Formue, hvortil de er

ansat, og i denne Underretning optages derhos ligeledes Meddelelse om, at

Ansættelsen kan paaklages skriftligt for vedkommende Skatteraad inden 1. Maj.\nOffentliggørelse i Pressen eller paa andre Maader af fornævnte Fortegnelse

eller Dele deraf maa ikke finde Sted.\n

I Tiden fra den 1. til den 15. April staar det enhver frit for skriftligt

til Ligningsmyndigheden at indgive Klage over, at en skattepligtig er

forbigaaet eller ansat for lavt, eventuelt ledsaget af Begæring om, at der

gives Klageren Lejlighed til mundtligt at fremføre de yderligere Forklaringer

og Oplysninger, hvortil han maatte finde sig foranlediget.

Ligningsmyndigheden afholder derefter i Tiden fra den 16. til den 30. April

et eller flere Møder, under hvilke der gives Klageren og vedkommende

skattepligtige Lejlighed til efter forudgaaende Tilsigelse at fremkomme med

mulige yderligere Forklaringer og Oplysninger, hvorefter Ligningsmyndigheden

bestemmer, hvilke Tilføjelser til eller Ændringer i Ansættelserne den

herefter vil foretage.\nOm den trufne Afgørelse giver Ligningsmyndigheden skriftlig Underretning

til de paagældende skattepligtige med Tilføjende om, at de vil kunne klage

til Skatteraadet for den Skattekreds, hvortil Kommunen hører, at en saadan

Klage maa affattes skriftligt, og at den maa indsendes inden en Frist af 8

Dage. Til Skatteraadet oversender Ligningsmyndigheden derefter de indkomne

Bemærkninger tilligemed en Fortegnelse over de Ændringer i den oprindelige

Ansættelse, som den efter det anførte har fundet sig foranlediget til at

foretage.\nIV. Skatteraadets Prøvelse af den foreløbige Ansættelse, Skattens

Paaligning m.v.\n

Skatteraadet indleder den fornødne Brevveksling og indsamler de nødvendige

Oplysninger for at bevirke, at enhver skattepligtig, som skal sættes til Skat

i een af de til Skattekredsen hørende Kommuner, bliver opført paa

Mandtalslisten i denne, og at ingen her i Landet bosat bliver sat i Skat i

mere end en af Landets Kommuner. Det søger at erhverve de yderligere

Oplysninger om de skattepligtiges Indkomst og Formue ud over de af

Ligningsmyndighederne tilvejebragte, som det anser for nødvendige, og sætter

sig i Forbindelse med andre Skatteraad saavel for at meddele disse

Oplysninger, der kan være dem til Nytte, som for fra dem at modtage

Oplysninger.\nAlle Embedsmænd og andre offentlige Myndigheder, Bestyrelser for Banker,

Assuranceselskaber, Aktieselskaber, Kreditforeninger, Sparekasser og deslige,

samt de Personer, der til Stadighed beskæftiger lønnet Medhjælp i deres

Virksomhed, er forpligtede til uden Betaling i begæret, men kort betegnet

Form, saa vidt muligt, at meddele Skatteraadene og Landsoverskatteraadet alle

de Oplysninger, der kan tjene disse Myndigheder til Vejledning ved Udførelsen

af deres Hverv, saasom Fortegnelse over Dødsboer, over Lønninger med

Angivelse af de paagældende Personers Navn og Bopæl, over de paa Navne

noterede Obligationer og de i Overformynderiet indsatte Kapitaler samt

Panteattester og deslige. Endvidere skal Banker, Vekselmæglere, Vekselerere

og andre, som driver saadan Omsætning med offentlige Værdipapirer, at de er

pligtige at føre Bøger efter Lov Nr. 98 af 10. Maj 1912, paa Forlangende

meddele Skattemyndighederne de Oplysninger vedrørende Køb og Salg af

Værdipapirer, der kan tjene til Vejledning ved Skatteansættelsen. Vægrer

nogen sig ved at meddele de begærede Oplysninger, afgør Finansministeren,

hvorvidt han er pligtig dertil, og kan, om fornødent, fremtvinge

Oplysningernes Meddelelse ved Fastsættelse af en Dagbøde.\n

Den 1. Maj eller i den nærmeste Tid derefter har Skatteraadet at

paabegynde Prøvelsen af den i Kommunerne foretagne Ansættelse. For saa vidt

det ikke ved en foreløbig Undersøgelse maatte vise sig, at den i en Kommune

foretagne Ansættelse fuldstændig kan godkendes, bliver denne Prøvelse at

foretage paa Møder, der efterhaanden afholdes i Skattekredsen paa de Tider og

Steder, som Skatteraadet selv bestemmer. Det underretter vedkommende

Ligningsmyndighed om Tid og Sted for det eller de Møder, paa hvilke den

enkelte Kommunes Ansættelse vil blive prøvet, og opfordrer den nævnte

Myndighed til efter eget Valg at beskikke mindst eet af sine Medlemmer til at

overvære Forhandlingerne. Disse Medlemmer har da at give Oplysning og

Forklaring, men er ikke Medlemmer af Skatteraadet og tager ikke Del i nogen

af dets Beslutninger. Er der indenfor Ligningsmyndigheden Uenighed med Hensyn

til en eller flere Ansættelser eller om de ved Ligningen fulgte Principper,

skal det eller de enkelte Mindretal være berettigede til at fremsætte deres

Anskuelser mundtligt paa de heromhandlede Møder.\nSkatteraadet indhenter derhos Ligningsmyndighedens Erklæring over de til

Raadet indkomne Klager samt meddeler de skattepligtige, som har klaget over

Ligningsmyndighedens Ansættelse og har fremsat Begæring om mundtligt at

fremføre yderligere Oplysninger og Forklaringer, paa hvilken Tid og hvilket

Sted de har at indfinde sig.\n

Skatteraadet gennemgaar paa det Møde, som angaar den enkelte Kommune, de

fra Kommunen indkomne Ansættelser tilligemed de indkomne Selvangivelser,

Klagerne over Ligningsmyndighedernes Ansættelse og disses Bemærkninger til

samme samt de om de skattepligtiges Indkomst og Formue i øvrigt tilvejebragte

Oplysninger, endvidere de til Ligningsmyndigheden mulig indkomne Bemærkninger

over for lave Ansættelser samt de herved foranledigede Ændringer i den

oprindelige Ansættelse.\nSkatteraadet afgiver derefter en Kendelse, hvorved Ansættelsen i Henseende

til de paaklagede Punkter enten stadfæstes eller nedsættes, for saa vidt

Ansættelsen ikke ganske bortfalder. Har en skattepligtig forlangt sin

Ansættelse forhøjet, kan hans Begæring tages til Følge uden Undersøgelse.

Kendelsen meddeles Klageren.\nDet bliver derhos at paase, at den af Ligningsmyndigheden foretagne

Formueansættelse for Skatteydere, der ikke har efterkommet den dem efter

nærværende Lovs § 40 paahvilende særlige Pligt til at selvangive deres Formue

og ej heller rettidig har klaget til Skatteraadet over Ligningsmyndighedernes

Ansættelse, forhøjes, saaledes at Formuen ansættes til et Beløb, der er

mindst 15 pCt. højere end det af Ligningsmyndigheden ansatte.\nEndelig tager Skatteraadet Beslutning om de Begæringer og Indstillinger,

der er indkommet om Nedsættelse i den skattepligtige Indkomst paa Grund af

særlige Forhold (§ 23).\n

Finder Skatteraadet, at den foretagne Ansættelse i øvrigt er forsvarlig,

godkender det Ansættelsen ved en Kendelse.\nFinder et eller flere Medlemmer af Skatteraadet derimod, at der er Mangler

ved den foretagne Ansættelse, godkender det kun Ansættelsen i det Omfang,

hvori hele Raadet finder den forsvarlig, og sender til Ligningsmyndighedens

Erklæring sine Bemærkninger angaaende de foreliggende Mangler. Efter at have

modtaget Ligningsmyndighedens Udtalelse træffer Skatteraadet da sin

Afgørelse, der kan gaa ud paa:\nat en paa Fortegnelsen opført skattepligtig skal udgaa;\nat Ansættelsen for alle de skattepligtige i Kommunen eller for alle

skattepligtige med visse, bestemt angivne Undtagelser eller for enkelte

skattepligtige bliver at forhøje med bestemt angivne Summer, hvorefter Raadet

selv affatter Ansættelsen for disse skattepligtige, dog kan Ansættelsen for

en Skatteyder, der har benyttet Selvangivelse, ikke forhøjes, uden at der

forinden er givet den paagældende Adgang til at udtale sig overfor Raadet,

ligesom Forhøjelsen, hvor den foreløbige Ansættelse hviler paa Selvangivelse

og specificeret Regnskab, maa begrundes;\nat en paa Fortegnelsen ikke opført skattepligtig skal optages, og hans

Indkomst og Formue anslaas.\nI sidste Fald skal Ligningsmyndigheden have særlig Underretning om

Skatteraadets Afgørelse og giver derefter den skattepligtige Meddelelse

saavel herom med Opfordring til Selvangivelse som om den senere paafølgende

Ansættelse, ved hvilken de samme Regler følges som ved den sædvanlige

Ansættelse, ligesom Ligningsmyndighedens Ansættelse kan paaklages skriftligt

for Skatteraadet inden 8 Dage efter, at Underretning om Ansættelsen er

modtaget.\nSkatteraadet beregner derefter den paa hver enkelt skattepligtig faldende

Skat, hvorefter det udfærdiger Skattelisten.\n

Af Skatteraadet sendes et Eksemplar af Skattelisten til

Ligningsmyndigheden, til Landsoverskatteraadet, til Kommunens Bestyrelse og

til den Skatteoppebørselsmyndighed, til hvilken Kommunen skal indbetale

Skatten (§ 38), hvorhos Skatteraadet tilstiller Finansministeren en i nærmere

foreskreven Form affattet Indberetning om Ligningens Udfald.\nSamtidig hermed giver Skatteraadet de skattepligtige, som har gjort

Selvangivelse, og hvis Ansættelse er blevet forhøjet ved Skatteraadets

Foranstaltning, Underretning herom, idet Skatteraadets Kendelser meddeles de

paagældende. Lignende Meddelelse skal under den angivne Forudsætning gives de

skattepligtige, der ikke har gjort Selvangivelse, eller hvis Selvangivelse er

befundet ikke at være indkommet i rette Tid, for saa vidt Raadet ikke maatte

foretrække for disse skattepligtiges Vedkommende at lade udfærdige og

fremlægge et Uddrag af Skattelisten til almindeligt Eftersyn i vedkommende

Kommune. Med Uddragets Fremlæggelse forholdes som i § 24 foreskrevet.\nIngen Offentliggørelse maa finde Sted af Skattelisten eller

Skatteansættelsen eller nogen Del deraf.\nDette Forbud gælder dog ikke de ifølge § 2, Nr. 5, skattepligtige, og det

skal heller ikke være til Hinder for at offentliggøre Navnene paa de

Personer, som ved deres Skatteindtægt eller Skatteydelse fyldestgør

Betingelserne for særlig politisk eller kommunal Valgret.\nDe i §§ 27-30 ommeldte Arbejder skal være tilendebragt inden Udløbet af

August Maaned.\nDet paahviler derhos Skatteraadet inden Udgangen af November Maaned at

afgive Oplysning om Indkomst- og Formueskattens samlede Beløb i de enkelte

under Skattekredsen hørende Kommuner. Oplysningerne indsendes for

Købstædernes og Marstals Vedkommende til Indenrigsministeriet og for

Sognekommunernes Vedkommende til Amtsraadet.\nV. Paaklage til Landsoverskatteraadet og dettes Kontrol med

Skatteligningen.\n

Klage over den af Skatteraadet foretagne Ligning sker ved Paaanke til

Landsoverskatteraadet (§ 19).\nPaaanke kan ske, dels af Skatteraadets enkelte Medlemmer, dels af

Ligningsmyndigheden, dels af de paa Skattelisten opførte Personer, Dødsboer,

Selskaber og Foreninger m.fl., jfr. § 2, Nr. 5.\nSkatteraadets enkelte Medlemmer kan paaanke Ligningen for de under

Skattekredsen hørende Kommuner helt eller delvis. Denne Paaanke maa ske inden

4 Uger, efter at Skattelisten er udfærdiget (§ 29).\nLigningsmyndigheden kan paaklage Ligningen for den paagældende Kommune

helt eller delvis; denne Paaankning maa ske inden 4 Uger, efter at

Skattelisten er blevet Ligningsmyndigheden tilstillet (§ 30).\nDen enkelte skattepligtige kan klage, naar han mener, 1) at han efter

Reglerne i nærværende Lov ikke er skattepligtig, 2) at der ved hans

Ansættelse er begaaet saadanne formelle Fejl, som kan gøre den ugyldig, 3) at

hans Indkomst eller Formue er for højt ansat, 4) at hans Skat er ansat

urigtig, og dette ikke skyldes egentlige Skrive- eller Regnefejl, der kan

berigtiges ved Skatteraadets egen Foranstaltning. Dog kan Ansættelser, der

ikke rettidigt har været indanket for Skatteraadet, ej heller paaklages for

Landsoverskatteraadet, medmindre Spørgsmaalet angaar Klagegrunde af den under

1) eller 2) omhandlede Art.\nEndelig kan den enkelte Skatteyder klage over en anden Skatteyders

formentlig for lave Ansættelse.\nPaaanke maa ske inden Udgangen af Oktober Maaned i det Skatteaar, for

hvilket Ligningen gælder.\n

Klage til Landsoverskatteraadet skal indgives skriftligt og maa være

støttet paa Grunde og bilagt med alle de Aktstykker, som kan tjene til Sagens

Oplysning. For saa vidt Skatteansættelsen ikke beror paa faktiske

Oplysninger, der lader sig efterregne, eller paa Lovens og de dertil sig

knyttende Bestemmelsers rette Forstaaelse, men paa et umiddelbart Skøn af

Skatteraadet, har det sit Forblivende ved dette Skøn, medmindre Klageren

erklærer at ville meddele Oplysninger, hvorved Landsoverskatteraadet sættes i

Stand til at danne sig et selvstændigt Skøn. I Tilfælde, hvor en

skattepligtig klager over sin Ansættelse, skal Landsoverskatteraadet være

berettiget til at forhøje Ansættelsen, naar det ved Klagens Behandling viser

sig, at Klagerens skattepligtige Indkomst eller Formue har været større end

antaget af Skatteraadet eller Ligningsmyndigheden. Naar Landsoverskatteraadet

finder det fornødent, kan det tilkalde vedkommende Skatteraads Formand eller

i hans Forfald et andet af dets Medlemmer.\nLandsoverskatteraadet søger i øvrigt selv Sagerne oplyst og skal, naar det

begæres af Klageren eller den, med Hensyn til hvis Ansættelse der er sket

Paaklage, give disse eller af dem dertil befuldmægtigede Personer Lejlighed

til mundtlig Forhandling med Raadet.\nNaar Forholdene i særdeles Grad maatte tale derfor, kan Finansministeren

bemyndige Landsoverskatteraadet til at tage en Klage eller Ansættelse under

Paakendelse, uanset at Betingelserne for Sagens Indbringelse for Raadet ikke

er til Stede.\n

Anser Landsoverskatteraadet en indsendt Klage for at være begrundet, kan

Raadet enten selv berigtige Ansættelsen eller tilbagesende Sagen til

Skatteraadet til fornyet Afgørelse, i hvilket sidste Fald de af

Landsoverskatteraadet givne Anvisninger med Hensyn til Lovens Forstaaelse

eller den ved Ansættelsen fulgte Fremgangsmaade vil være at tage til Følge.\nOm Sagens endelige Udfald sendes der Meddelelse til alle vedkommende,

deriblandt til vedkommende Skatteraad, der foretager Berigtigelse af

Skattelisten og giver fornøden Meddelelse til den paagældende Kommunes

Bestyrelse og Statsoppebørselsbetjenten.\n

For saa vidt muligt at tilvejebringe en ensartet Ligning i samtlige

Landets Kommuner paahviler det Landsoverskatteraadet at gøre sig bekendt med

de Fremgangsmaader, der følges ved Skattens Paaligning i Landets forskellige

Skattekredse, og ved Forhandling med de enkelte Skatteraad samt, naar der

findes Anledning dertil, ved at sammenkalde Skatteraadsformændene til Møder,

at søge mulige Fejl rettet og større Ensartethed tilvejebragt.

Landsoverskatteraadet gør Indstilling til Finansministeren om de Ændringer,

det mener, der bør foretages i Skemaerne og i den gældende Vejledning til

Lovens Forstaaelse (§ 49). Endvidere paahviler det Landsoverskatteraadet,

enten - hvor det dertil maatte finde Anledning - af egen Drift eller efter

Finansministerens Begæring, at undersøge Rigtigheden af de foretagne

Ligninger, hvorhos Raadet skal være berettiget til at tilstille Skatteraadene

de Ligninger, som det anser for helt eller delvis urigtige, til Forandring.

Dersom den Afgørelse, et Skatteraad derefter træffer, ikke tilfredsstiller

Landsoverskatteraadet, kan dette med Finansministerens Billigelse foretage en

hel eller delvis Ændring i den skete Ligning. Skønsmæssig Forhøjelse af en af

Skatteraadet foretagen Ansættelse maa dog ske inden 2 Aar efter Udløbet af

det paagældende Skatteaar.\nForandres en Ligning ved Landsoverskatteraadets Foranstaltning, sendes

Meddelelse om Forandringen til vedkommende Skatteraad til videre

Bekendtgørelse for Ligningsmyndigheden og de skattepligtige samt til fornøden

Berigtigelse af Skattelisten.\nD. Tilgang og Afgang af skattepligtige m.v.\n

Skatteansættelserne omfatter enhver, der ved den paagældende

Skatteperiodes Begyndelse opfylder Betingelserne for Skattepligt efter

nærværende Lov, og for saa vidt en skattepligtig maatte være blevet

forbigaaet ved den almindelige Skatteansættelse, bliver der for hans

Vedkommende at foretage en særlig Ansættelse og Paaligning overensstemmende

med nærværende Lovs Bestemmelser.\nSker der i Tiden fra Skatteansættelsens Begyndelse til 1. Oktober i øvrigt

Tilgang af skattepligtige Personer, saasom ved Flytning her til Landet eller

derved, at Skattepligt indtræder for Personer, der hidtil har været undtaget

fra Skattepligten, bliver der at foretage Ansættelse af de paagældende efter

Reglerne i denne Lov saavel til Indkomst- som til Formueskat, saaledes at

Skattepligten indtræder fra Begyndelsen af det Halvaar, der følger nærmest

efter Tilgangen.\nNystiftede Selskaber, Foreninger og andre Institutioner, jfr. § 2, Nr. 5,

medtages først ved Ansættelsen for det Skatteaar, der følger umiddelbart

efter Udløbet af første Regnskabsperiode, og det samme gælder i Tilfælde,

hvor bestaaende Selskaber eller Foreninger, der hidtil ikke har været

skattepligtige, overgaar til skattepligtig Virksomhed, saaledes at

Ansættelsen ogsaa for disse først sker ved Udløbet af første Regnskabsperiode

efter den skattepligtige Virksomheds Paabegyndelse.\nAnsættelsen kan dog under alle Omstændigheder af Skattemyndighederne

forlanges gennemført senest et Aar efter Selskabets Stiftelse eller den

skattepligtige Virksomheds Begyndelse.\n

Hvis en skattepligtig Person i Skatteaarets Løb afgaar ved Døden, eller

hvis en Kvinde, der som selvstændig skattepligtig er medtaget ved

Ansættelsen, indgaar Ægteskab i Løbet af det Skatteaar eller Skattehalvaar,

for hvilket Ansættelsen gælder, bortfalder Skattepligten med Udløbet af det

Skattehalvaar, i hvilket Begivenheden er indtraadt.\nDet samme gælder, naar en udenfor Landet bosat Person, der har været

skattepligtig i Henhold til nærværende Lovs § 2, Nr. 3, i Skatteaarets Løb

mister de Indtægter, opgiver den Virksomhed eller afhænder de Ejendomme,

hvortil hans Skattepligt knyttede sig.\nI Tilfælde, hvor en Skatteyder opgiver sin Bopæl her i Landet, vedbliver

Skattepligten derimod til Udløbet af det paagældende Skatteaar, og det fulde

helaarlige Skattebeløb kan i saa Fald forlanges betalt inden Bortrejsen.\nNaar Selskaber, Foreninger og andre Institutioner, jfr. § 2, Nr. 5,

opløses, vedbliver Skattepligten for hele det Skatteaar, i hvilket

Opløsningen har fundet Sted.\nDe nævnte Institutioner skal derhos udrede Indkomstskat til Staten efter

Reglerne i nærværende Lov, beregnet paa Grundlag af Indkomsten i det Tidsrum,

der er hengaaet fra Udløbet af det Regnskabsaar, som er lagt til Grund ved

Selskabets sidste Ansættelse, og indtil Opløsningen.\nOm Opløsningen skal den paagældende Bestyrelse tilstille Finansministeren

Meddelelse. Undlades dette, kan der af Finansministeren ikendes hvert af

Bestyrelsens Medlemmer en Bøde paa indtil 100 000 Kr.\nForanstaaende Bestemmelser finder ligeledes Anvendelse, hvor et Selskab

eller en Forening, der hidtil har været skattepligtig, overgaar til skattefri

Virksomhed eller paa anden Maade ophører med at være Skattepligt undergivet

her i Landet.\nDe nærmere Regler om Fremgangsmaaden med Hensyn til disse Ansættelser

gives af Finansministeren.\nEr en skattepligtig ved en Fejltagelse i et Skatteaar medtaget ved

Ansættelsen efter denne Lov flere Gange i samme Kommune eller i forskellige

Kommuner, afgør Finansministeren, hvilken Ansættelse der vil være at

opretholde.\n

Finansministeren skal være bemyndiget til, naar Forholdene i ganske særlig

Grad taler derfor, at eftergive eller nedsætte Skatten efter nærværende Lov.\nLigeledes skal Finansministeren være bemyndiget til i Tilfælde af Trang at

eftergive eller nedsætte en i Henhold til nærværende Lov paalagt eller idømt

Erstatning (§§ 42 og 43).\nSaafremt et her hjemmehørende Selskab godtgør, at dets skattepligtige

Indkomst helt eller delvis skyldes Udbytte, som er tilfaldet Selskabet som

Aktionær eller Andelshaver i andet Selskab, skal Finansministeren være

bemyndiget til at tilstaa Moderselskabet Fritagelse for eller forholdsvis

Nedsættelse af den det paalignede Indkomstskat.\nSaadan Skattelempelse kan dog kun tilstaas i Tilfælde, hvor Moderselskabet

ejer og i hele det paagældende Driftsaar har ejet mindst 50 pCt. af

Aktiekapitalen i Datterselskabet, og kan ikke overstige det Beløb, som det

paahviler Datterselskabet at udrede i Indkomstskat af det paagældende

Udbytte.\nE. Skatteopkrævningen m.v.\n

Skatten forfalder til Betaling af Yderne den 1. April og den 1. Oktober,

hver Gang med Halvdelen for det forløbne Halvaar. Skatten opkræves af de

enkelte Kommuners Bestyrelser og paa Kommunernes Ansvar mod et Vederlag af

1,25 pCt. af de indgaaede Beløb, som tilfalder Kommunens Kasse.

Kommunalbestyrelserne indbetaler Skatten i Statskassen inden 3 Maaneder efter

Forfaldstid eller senest henholdsvis den 30. Juni og 31. December i Henhold

til nærmere derom af Finansministeren givne Bestemmelser. I Tilfælde af, at

nævnte Betalingsfrister overskrides, skal Kommunen foruden Skattens Beløb

være pligtig til at betale Rente af samme med 0,5 pCt. maanedlig for hver

paabegyndt Maaned efter Fristens Udløb, indtil Betaling sker. For Afsavn af

Beløb, der forskudsvis indbetales af Kommunen, men senere tilbagebetales

eller godtgøres, fordi de har vist sig uerholdelige hos Skatteyderne, er

Kommunen berettiget til en Rentegodtgørelse hos Statskassen paa 3 pCt.

halvaarlig af Beløbene.\nFor saa vidt Skatteyderne ikke har betalt den dem paahvilende Skat inden

den 3. i den Maaned, der følger efter den, i hvilken Skatten forfalder til

Betaling, skal Kommunen være berettiget til foruden Skatten at forlange

Renter af samme 0,5 pCt. maanedlig for hver paabegyndt Maaned fra

Forfaldsdagen at regne. Skatten med paaløbne Renter søges derhos efter lovlig

Omgang inddrevet ved Udpantning. Er Udpantning forgæves forsøgt for den et

Familieoverhoved (§§ 7 og 15) paahvilende Skat, skal Udpantning kunne ske i

de Ejendele, der maatte tilhøre den med Manden samlevende Hustru, eventuelt i

Ejendele tilhørende de Børn, hvis Indkomst og Formue er medregnet ved

Familieoverhovedets Ansættelse til Skat. I Tilfælde, hvor der af Stat eller

Kommune er givet Henstand med Skattens Betaling, regnes Udpantningsfristens

Begyndelse først fra det Tidspunkt, da Skatten efter den givne Henstand

skulde være betalt.\nHar Skatten forgæves været søgt inddrevet hos ugifte Skatteydere, kan det

ved skriftlig Meddelelse til den paagældende Skatteyders Arbejdsgiver

forlanges, at Arbejdsgiveren i den Skatteyderen tilkommende Lønning

tilbageholder det til Skattens Betaling fornødne Beløb, og at dette Beløb af

Arbejdsgiveren indbetales til vedkommende Oppebørselsmyndighed.\nDog kan der ikke i nogen Løn tilbageholdes mere end Trediedelen til

Skattebetaling.\nDødsboer og Konkursboer tilsvarer henholdsvis den afdødes og Fallentens

Skat for det Skattehalvaar, i hvilket Dødsfaldet har fundet Sted eller

Konkursbehandlingen er begyndt. Denne Forpligtelse paavirkes ikke af et i

Boet udstedt Proklama.\nI Tilfælde, hvor et Selskab eller en Forening opløses ved Fordeling af

Formuen blandt Aktionærer og Medlemmer, uden at der afsættes noget Beløb til

Dækning af den Selskabet eller Foreningen paahvilende Skat, skal vedkommende

Institutions Medlemmer være pligtige til under solidarisk Ansvar at tilsvare

Skatten.\nIngen Kommune eller skatteansat kan ved at klage over Skatteansættelsen

eller, saafremt der sker Udpantning for Skatten, ved Indsigelse for Fogeden

unddrage sig fra Forpligtelsen til i rette Tid at indbetale den alt forfaldne

Del af Skatten, medmindre der forinden foreligger en af kompetent Myndighed

truffen Afgørelse for, enten at en Ændring bør finde Sted, eller at

Ansættelsen er sket med Urette eller er ugyldig. I de Tilfælde, hvor

Skatteansættelsen senere forandres, berigtiges det Beløb, som Kommunen og den

enkelte Skatteyder skal betale, ved Tillæg eller Fradrag i den følgende

Skattetermin, om fornødent ogsaa ved Tilbagebetaling af det indbetalte eller

en Del deraf. Har en Skatteyder i disse Tilfælde Krav paa Godtgørelse af for

meget erlagt Skat, tilkommer der ham Renter 5 pCt. p.a. fra Indbetalingsdagen

at regne af det for meget erlagte Skattebeløb.\n

Flytter en skattepligtig Person fra den Kommune, hvor han er ansat til

Skat efter nærværende Lov, har han dog til denne Kommune at indbetale den ham

paahvilende Skat indtil det løbende Skatteaars Udgang. Forsømmer han rettidig

Betaling, kan der paalægges ham en Bøde af indtil 20 Kr., der tilfalder

nævnte Kommunes Kasse; Bøden fastsættes af Magistraten, hvis Kommunen er en

Købstad, ellers af Kommunalbestyrelsen og kan i Mangel af Betaling forlanges

afsonet af den paagældende Skatteyder. Saafremt Forholdene taler derfor, skal

Magistraten eller Kommunalbestyrelsen kunne eftergive eller nedsætte en i

Henhold til denne Paragraf ikendt Bøde.\nF. Straffebestemmelser m.v.\n

Den, der forsømmer rettidigt at selvangive sin Indkomst eller sin Formue i

Overensstemmelse med Reglerne i nærværende Lov, fortaber Retten til at gøre

Indsigelse mod sin Ansættelse, medmindre han kan godtgøre, at Ansættelsen

overskrider hans virkelige Indkomst eller Formue med mere end 25 pCt. Er

Forskellen større end 25 pCt., skal han betale Skat af den virkelige Indkomst

eller Formue med Tillæg af 25 pCt.\nSaafremt Skatteydere, der har været ansat til at svare Formueskat efter

Reglerne i nærværende Lov af en Formue paa 4 000 Kr. eller derover, skulde

undlade ved den nærmest paafølgende Ansættelse at indsende behørig

Selvangivelse af deres Formue, skal der med Hensyn til deres Ansættelse

forholdes saaledes:\n1) Ved den foreløbige Ansættelse skal Ligningsmyndigheden ansætte Formuen

til et Beløb, der er mindst 35 pCt. højere end det ved sidste Ligning

ansatte.

2) Ansættelsen kan, om den rettidig paaankes for Skatteraadet, kun

nedsættes, for saa vidt den overstiger den virkelige Formue med mere end 35

pCt., og den paagældende skal i saa Fald betale Skat af den virkelige Formue

med Tillæg af 35 pCt.

3) I Tilfælde, hvor Ligningsmyndighedens Ansættelse ikke paaankes,

ansætter Skatteraadet Formuen til et Beløb, der er mindst 15 pCt. højere end

det af Ligningsmyndigheden ansatte.

4) Saafremt Skatteraadets Ansættelse paaankes for Landsoverskatteraadet,

kan Klagen kun tages til Følge, naar den skattepligtige godtgør, at

Ansættelsen overskrider hans virkelige Formue med mere end 50 pCt., og han

skal da betale Skat af den virkelige Formue med Tillæg af 50 pCt.

5) Oplyses det senere, at den paagældendes Formue paa Ansættelsens

Tidspunkt dog har været større end det ansatte Beløb, skal den for lidt

erlagte Formueskat efterbetales med det dobbelte Beløb.\nHar den paagældende angivet Indkomstens eller Formuens samlede Beløb, men

ikke gjort Rede for Indkomstens Fordeling paa de forskellige Kilder eller for

Formuens Fordeling efter Reglerne i § 22, indtræder de i nærværende Paragraf

omhandlede Virkninger dog først, naar han forgæves er opfordret til mundtligt

eller skriftligt at give de manglende Oplysninger.\nNaar væsentlige Grunde taler til Undskyldning for, at den i nærværende

Paragrafs 2det Stykke foreskrevne Pligt til at selv angive Formuen ikke er

efterkommet, kan Finansministeren fritage den paagældende for Følgerne af

Undladelsen.\nDe øvrige i denne Lov nævnte Følger af at undlade rettidigt at indsende

Selvangivelse kan bortfalde, naar de skattelignende Myndigheder finder, at

den paagældende har anført fyldestgørende Grunde til sin Undskyldning.\n

Den, der i svigagtig Hensigt til nogen af de skattelignende Myndigheder

meddeler urigtige, ufuldstændige eller vildledende Oplysninger om sin

Indkomst eller sin Formue eller om andre Forhold, der kan have Indflydelse

paa Beregningen af Indkomstskatten eller Formueskatten, straffes, saafremt

Staten har lidt et Tab derved, med en Bøde af indtil ti Gange den besvegne

Skats Beløb; i modsat Fald med en Bøde af indtil seks Gange den Skat, som det

var Hensigten at unddrage Statskassen.\nMaa det efter det oplyste antages, at svigagtig Hensigt ikke har

foreligget, men at det paagældende Forhold skyldes grov Uagtsomhed fra den

skattepligtiges Side, bliver en Bøde af indtil fire Gange det Beløb, der er

unddraget Statskassen, at anvende.\nFor de i § 2, Nr. 3, 4 og 5, nævnte skattepligtige paahviler Bødeansvaret

den eller dem, der paa disses Vegne har underskrevet Selvangivelsen.\nBøde ifølge nærværende Paragraf kan i intet Tilfælde beregnes i Forhold

til et længere Tidsrum end af i alt 10 Aar.\nBøden ikendes af Finansministeren, medmindre enten denne eller den

skyldige ønsker Sagen indbragt for Rettergang, i hvilket Fald Sagen behandles

efter Reglerne for Straffesager. Bøden inddrives ved Udpantning, men bliver

at afsone, saafremt Udpantning maatte vise sig forgæves.\n

Foruden at ifalde Bødeansvar er den, der kendes skyldig i et Forhold, der

falder ind under § 41, forpligtet til at efterbetale den for lidet erlagte

Skat.\nLignende Forpligtelse til at efterbetale for lidet erlagt Skat - eventuelt

med dennes dobbelte Beløb, jfr. herved § 40, 2det Stykke, Nr. 5, - paahviler

enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har været beskattet af sin fulde

Indkomst eller Formue uden Hensyn til, om den paagældende har indgivet

Selvangivelse eller ikke. Størrelsen af det Skattebeløb, der skal

efterbetales, bliver i Mangel af mindelig Overenskomst at fastsætte ved

Domstolene.\nBeløbet kan inddrives ved Udpantning, og der haves for dette samme

Fortrinsret som for Skatter.\nFor de i § 2, Nr. 5, nævnte skattepligtige foretages Udpantningen for

Erstatningsbeløbet hos vedkommende Selskab eller Forening, og for et Dødsbos

Vedkommende er Boet ansvarligt for Beløbet.\nFinansministeren skal derhos være berettiget til at bestemme, at Personer,

der som Følge af Bortrejse til Udlandet eller af andre Grunde ikke er blevet

medtaget ved Skatteansættelsen her i Landet for et eller flere Skatteaar,

bliver at ansætte til Indkomst- og Formueskat til Staten for de paagældende

Skatteaar. Saadan Efterbeskatning maa dog gøres gældende inden 5 Aar efter

Udløbet af det paagældende Skatteaar.\nDe nærmere Regler med Hensyn til Fremgangsmaaden ved saadanne

Skatteansættelser gives af Finansministeren.\n

Befindes det ved Behandlingen af et Dødsbo, at afdøde har betalt for lidt

i Skat, paahviler det Boet eller Arvingerne - disse sidstnævnte under

solidarisk Ansvar - at indbetale den for lidet erlagte Skat, Arvingerne dog

kun, for saa vidt de har modtaget Arv eller Arveforskud. Skyldes den for lave

Ansættelse afdødes urigtige Selvangivelse, bliver Skatten at efterbetale med

dens dobbelte Beløb, og det samme gælder med Hensyn til Formueskatten i

Tilfælde, hvor behørig Selvangivelse af Formuen ikke har fundet Sted, jfr.

herved § 40, 2det Stykke, Nr. 5. Størrelsen af det Beløb, der skal tilsvares,

bliver, for saa vidt Sagen ikke med Finansministerens Samtykke afgøres i

Mindelighed, at fastsætte ved Domstolene og kan om fornødent inddrives ved

Udpantning hos de vedkommende Arvinger. Fornævnte Forpligtelse paavirkes ikke

af et i Boet udstedt Proklama.\nSkifteretter og executores testamenti er forpligtede til snarest muligt

efter Dødsfaldet uopfordret at meddele vedkommende Ligningsmyndighed og

Skatteraad Oplysning om afdødes efterladte Formue, for saa vidt den udgør

mindst 10 000 Kr., samt derefter paa Forlangende give saadanne yderligere

Oplysninger, som kan fremskaffes, til Brug ved Afgørelsen af Spørgsmaalet om,

hvorvidt det kan antages, at afdøde har brugt urigtig Selvangivelse. Denne

Forpligtelse kan, om fornødent, fremtvinges ved en af Finansministeren

paalagt Dagbøde. Der skal inden to Maaneder efter Modtagelsen af de sidst

begærede Oplysninger ske Anmeldelse til Boet om, at der vil blive gjort Krav

gældende i Henhold til nærværende Paragraf. Forinden Udløbet af de fornævnte

Frister maa Boets Behandling ikke afsluttes, medmindre der for Statskassens

Vedkommende foreligger Erklæring om, at saadant Krav ikke vil, blive fremsat.

Skulde rettidig Anmeldelse ikke ske, bortfalder Arvingernes solidariske

Ansvar.\nEndvidere skal Skifteretterne meddele Skatteraadene Underretning om

Indholdet saavel af de Arveanmeldelser, som indgives til dem af selvskiftende

Arvinger, som af de Boopgørelser, der i Henhold til Regelen i Lov om

Arveafgift af 27. Maj 1908 § 31, 3die Stykke, indsendes af længstlevende

Ægtefæller, alt for saa vidt Bobeholdningen udgør mindst 10 000 Kr.

Underretningen kan meddeles enten ved en Afskrift af selve Arveanmeldelsen og

Opgørelsen eller ved et Uddrag af samme, der foruden Oplysning om afdødes

Navn, Stilling og Bopæl samt Beholdningens Størrelse tillige skal indeholde

Angivelse af Arveforholdene.\nDe nærmere Regler desangaaende gives af Finansministeren efter Forhandling

med Justitsministeren.\n

Ligningsmyndighedernes, Skatteraadenes og Landsoverskatteraadets Medlemmer

saavel som Medlemmerne af de kommunale Myndigheder, hvem Opkrævningen og

Inddrivelsen af Skatten paahviler, er under Ansvar efter Straffeloven af 10.

Februar 1866 § 139, jfr. § 144, forpligtede til overfor uvedkommende at

iagttage ubrødelig Tavshed med Hensyn til de Oplysninger om Skatteydernes

Indkomst- og Formueforhold, som under Varetagelsen af deres Hverv maatte

komme til deres Kundskab.\nDen samme Bestemmelse gælder med Hensyn til de ved Raadene ansatte eller

af dem antagne Medhjælpere.\n

Det Skatteraad, den Ligningskommission eller Kommunalbestyrelse, som ikke

inden Udløbet af de fastsatte Tidsfrister efterkommer, hvad der ifølge denne

Lovs Forskrifter paahviler dem, kan af Finansministeren under en daglig Bøde

for hvert enkelt Medlem, der ikke kan anføre fyldestgørende Grunde til sin

Undskyldning, tilpligtes hertil.\n

Offentliggørelse af Forhold, som efter denne Lov ikke maa offentliggøres,

jfr. §§ 24 og 30, straffes med Bøder paa indtil 400 Kr.\nSagerne behandles som offentlige Politisager. Paatale kan ske saavel efter

Skatteyderens som efter Finansministerens eller vedkommende

Kommunalbestyrelses (i København Magistratens) Begæring.\n

Det staar enhver, som i Henhold til denne Lovs §§ 22, 26 og 43 ikendes

Bøde, frit for inden 14 Dage, efter at det er blevet ham meddelt, at forlange

Sagen gjort til Genstand for retslig Paatale. Sagen behandles som offentlig

Politisag.\nNaar ikke andet er fastsat, tilfalder Bøderne efter denne Lov Statskassen

og inddrives ved Udpantning.\nG. Almindelige Bestemmelser.\n

Rejses der af en Skatteyder Krav mod Statskassen paa Tilbagebetaling af

for meget erlagt Skat i Henhold til denne Lov, og der ikke foreligger

Kendelse fra Skattemyndighederne, hvorefter Kravet kan imødekommes, kan

Sagen, ligesom hidtil, indbringes for Domstolene. Saadan Sag maa anlægges

inden 2 Aar efter Udløbet af det paagældende Skatteaar.\n

Finansministeren fastsætter de nærmere Regler for denne Lovs Gennemførelse

og nærmere Forstaaelse. Ligeledes foranstalter Ministeren samtlige de efter

Loven nødvendige Skemaer udarbejdet og det fornødne Antal Eksemplarer deraf

tilstillet de forskellige vedkommende.\n

For det Tilfælde, at Personer, Selskaber eller Foreninger, som er

skattepligtige efter nærværende Lov, tillige er undergivet Beskatning til

fremmed Stat af samme Indkomst eller Formue, som beskattes her i Landet, skal

Regeringen være bemyndiget til under Forbehold af Gensidighed ved

Overenskomst med fremmed Stat at tilstaa saadanne Lempelser i Skattepligten

efter nærværende Lov, at nævnte Dobbeltbeskatning helt eller delvis undgaas.\n

Finansministeren bemyndiges til at afholde de til denne Lovs Gennemførelse

nødvendige Udgifter.\n

Denne Lov træder straks i Kraft og anvendes første Gang ved Ligningen for

Skatteaaret 1922-23. Dog skal Bestemmelsen i § 6c. angaaende Fradrag af

Beløb, der anvendes til Pensions- og Enkeforsørgelse, Livsforsikrings-,

Ulykkes-, Syge-, Invaliditets-, Alderdoms- og Arbejdsløshedsforsikring, først

komme til Anvendelse fra og med Ligningen for Skatteaaret 1923-24 at regne,

medens det med Hensyn til Skatteligningen for Skatteaaret 1922-23 for

saadanne Udgifters Vedkommende har sit Forblivende ved de gældende Regler i

Lov Nr. 144 af 8. Juni 1912 § 6c., jfr. § 6, sidste Stykke.\nSamtidig med Lovens Ikrafttræden ophæves Lov Nr. 144 af 8. Juni 1912 om

Indkomst- og Formueskat til Staten, Lov Nr. 128 af 10. Maj 1915 om Ændring i

Lov om Indkomst- og Formueskat til Staten og Lov Nr. 488 af 13. Oktober 1917

om Selvangivelse af Formue med de til samme sig sluttende Bestemmelser, men

dog saaledes at alle Spørgsmaal vedrørende Skattesvarelse og Bødeansvar for

tidligere Skatteaar vedvarende skal behandles efter de hidtil gældende

Regler. Kgl. Anordning af 5. Maj 1913 angaaende Regler for Paaligning i

København af Indkomst- og Formueskat til Staten samt angaaende Forandringer i

og Tillæg til de for den kommunale Indkomstskat gældende Bestemmelser og kgl.

Anordning af 29. April 1913 angaaende Ligningen og Opkrævningen af Indkomst-

og Formueskat til Staten og personlig Kommuneskat i Frederiksberg Kommune med

de til samme hørende Ændringer i de tvende kongelige Anordninger af 22.

Januar 1921 skal derhos bevare deres Gyldighed, indtil de afløses ved nye

kongelige Anordninger.\n

For saa vidt Udbyttet af Indkomst- og Formueskatten efter de ved

nærværende Lov fastsatte Regler for et eller flere Skatteaar skønnes at ville

overstige de paakrævede Beløb, kan de Skattebeløb, der udkommer ved

Paaligningen, nedskrives forholdsmæssigt. Bevilling til saadan Nedskrivning

gives ved de aarlige Finanslove.\n

Forslag til Revision af denne Lovs §§ 1 og 8 skal senest fremsættes i den

ordinære Rigsdagssamling 1923-24.\nDenne Lov gælder ikke for Færøerne.\nHvorefter alle vedkommende sig have at rette.\n