Regelrod AI

Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov)

§ 10

Kilde: Retsinformation.dk

Anmodning om foretagelse af undersøgelser i

medfør af §§ 2, 4 og 5 skal gennem lønmodtageren og efter lønmodtagerens valg

rettes enten til en praktiserende læge, som den pågældende lønmodtager

sædvanligvis benytter, eller til en tilsvarende sagkyndig i den

bedriftssundhedstjeneste, som virksomheden måtte være tilsluttet.\n\n

Stk. 2

Den, der modtager anmodningen, skal inddrage

den nødvendige og tilstrækkelig kvalificerede lægelige eller anden

sagkundskab, herunder arbejdsmedicinsk, klinisk-kemisk, genetisk eller

biokemisk sagkundskab, såvel til udførelse af selve undersøgelsen som i

forbindelse med fortolkningen af kliniske konsekvenser af undersøgelsen.

Stk. 3

Den, der på grundlag af en undersøgelse afgiver

erklæring om en lønmodtagers helbredstilstand og risiko for at udvikle eller

pådrage sig sygdomme, skal samtidig give en vurdering, der belyser graden af

usikkerhed ved fortolkningen af sådanne undersøgelser.

Stk. 4

Erklæring om en undersøgelses resultater skal

videregives til lønmodtageren af den, der har modtaget anmodningen efter stk.

1, jf. dog § 9, stk. 4.

Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov) - § 10 (Lovtekst) | Regelrod.dk | Regelrod