Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov)
En arbejdsgiver må i forbindelse med ansættelse
eller under ansættelse af en lønmodtager alene anmode om helbredsoplysninger
med det formål at få belyst, om lønmodtageren lider eller har lidt af en
sygdom eller har eller har haft symptomer på en sygdom, når sygdommen vil
have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det
pågældende arbejde, jf. dog §§ 3-6.\n\n
Arbejdsgiveren kan dog kun anmode om
oplysninger, jf. stk. 1, som lønmodtageren ikke selv er bekendt med, hvis
forholdene ved det pågældende arbejde særlig taler for at indhente dem.
Ved anmodning om oplysninger efter stk. 1 og 2
skal arbejdsgiveren angive over for lønmodtageren, hvilke sygdomme eller
symptomer på sygdomme der ønskes oplysninger om.
En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med
ansættelse eller under ansættelse af en lønmodtager anmode om, indhente eller
modtage og gøre brug af helbredsoplysninger med det formål at få belyst
lønmodtagerens risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, jf. dog § 3.
Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder tillige for
konsulenter og andre, der optræder på arbejdsgiverens vegne.