Kørekortbekendtgørelsen
For kontrollerende køreprøve i medfør af dette kapitel gælder bestemmelserne i kapitel 5, jf. dog stk. 2.
En kørekortindehaver kan i stedet for at aflægge kontrollerende køreprøve efter stk. 1 ansøge om udvidelse af kørekortet til at gælde yderligere kategorier eller erhvervsmæssig personbefordring, såfremt udvidelsen indebærer aflæggelse af en køreprøve, jf. § 60, stk. 2. Dette gælder ikke for kontrollerende køreprøve, der aflægges som følge af en ubetinget frakendelse af førerretten eller et kørselsforbud.
For køreprøver aflagt i henhold til stk. 2 finder de for kontrollerende køreprøve gældende vilkår og retsvirkninger tilsvarende anvendelse.
Færdselsstyrelsen kan straks inddrage førerretten, hvis en kørekortindehaver nægter at medvirke til
Førerretten inddrages endvidere, hvis kontrollerende køreprøve ikke bestås første gang.
Er førerretten inddraget af Færdselsstyrelsen, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået eller aflagt, behandles ansøgning om generhvervelse efter bestemmelserne i kapitel 12.