Lov om ekspropriationer under ministeriet for offentlige arbejder
Når almenvellet kræver det, kan ministeren for
offentlige arbejder iværksætte eller, for så vidt angår ikke-statslige anlæg,
tillade, at der iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom til:\n\na. jernbaneanlæg, herunder anlæg til sikring og regulering af færdslen ved
krydsninger mellem veje og jernbaner,\nb. dige- og kystsikringsanlæg for statens regning,\nc. offentlige havneanlæg,\nd. telekommunikationsanlæg, der udføres af staten eller et koncessioneret
selskab,\ne. lageranlæg, pumpestationer og rørledninger for flydende brændsel og
drivmidler, når produkterne skal tilføres lageret gennem en fast forbindelse
med dansk havneområde og anlægget udføres af staten eller en offentlig havn,\nf. anlæg for rutebildrift,\ng. bygninger for postvæsenet.\n
Ekspropriation i henhold til bestemmelsen i
stk. 1 kan ske til nyanlæg, til udvidelse og ændring af bestående anlæg, til
sikring af sådanne anlægs fortsatte beståen, til nødvendige supplerende
foranstaltninger, til fyldtagning samt af hensyn til udnyttelse, betjening,
sikring, synlighed og drift på hensigtsmæssig måde af nævnte anlæg, herunder
f.eks. til etablering af fornødne adgangsveje, fyrlinjer, oplagspladser,
garager, værksteder, tjenesteboliger, administrationsbygninger, signaler og
sikringsanlæg.
Til forebyggelse af, at der på jernbaner samler
sig snedriver, kan vedkommende jernbanestyrelse lade opstille flyttelige
sneskærme eller træffe lignende midlertidige foranstaltninger. Skader, der
herved forvoldes på de pågældende eller andre ejendomme, erstattes.\n\n
Ved gennemførelsen af de i stk. 1 nævnte
foranstaltninger finder loven om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom ikke anvendelse. I mangel af mindelig overenskomst om
erstatningens størrelse fastsættes erstatningen dog efter denne lovs regler.
Ministeren for offentlige arbejder fastsætter nærmere regler om
fremgangsmåden herved.
Den, der med forsæt beskadiger eller
uberettiget flytter opstillede sneskærme eller lignende sneværn, straffes med
bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.
En ekspropriationskommission, der er nedsat i
henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom,
kan træffe beslutning om lukning af overkørsler over eller af adgang til
jernbanestrækninger, selv om der ikke i forbindelse hermed foretages
ekspropriation med henblik på en afløsningsforanstaltning. Eventuelle
erstatningsspørgsmål afgøres efter de i nævnte lov fastsatte regler.\n\n
Loven træder i kraft den 1. april 1965.\n\n
Følgende bestemmelser ophæves:\n\na) lov af 15. maj 1868 om afgivelse af grus m.m. til jernbaners
vedligeholdelse, lov nr. 57 af 12. april 1889 om grundafståelse ved
udvidelser af statsbanerne samt om erstatning af tab i anledning af
sneskærme, lov nr. 166 af 18. december 1897 om grundafståelser ved udvidelser
af private jernbaner, lov nr. 165 af 1. maj 1923 om bemyndigelse for
ministeren for offentlig arbejder til foretagelse af visse ekspropriationer,
§ 1, lov nr. 125 af 7. maj 1937 om bemyndigelse til foretagelse af visse
ekspropriationer m.v., § 2, lov nr. 223 af 1. maj 1941 om bemyndigelse til
foretagelse af visse ekspropriationer m.v., § 2, lov nr. 156 af 26. marts
1943 om bemyndigelse til foretagelse af visse ekspropriationer m.v., § 3,
lovanordning nr. 192 af 31. maj 1944 om bemyndigelse til foretagelse af visse
ekspropriationer m.v., § 2, jfr. lov nr. 319 af 5. juli 1945, og lov nr. 345
af 14. juni 1946 om bemyndigelse til foretagelse af visse ekspropriationer
m.v., § 2,
b) lov nr. 223 af 1. maj 1941 om bemyndigelse til foretagelse af visse
ekspropriationer m.v., § 6,
c) lov nr. 46 af 13. april 1894 om grundafståelse ved udvidelser af
statens havneanlæg, lov nr. 111 af 11 april 1916 om grundafståelse ved
udvidelser af havneanlæg, og lov nr. 131 af 28. april 1934 om grundafståelse
ved udvidelse af Københavns havn,
d) lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner, § 10,
e) lov nr. 91 af 30. marts 1961 om foretagelse af visse ekspropriationer
m.v., § 4.\n
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.\n\n