Lov om nordisk vidnepligt.
De almindelige domstole, jfr. retsplejelovens §
1, stk. 1, og boligretterne kan indkalde personer, som er fyldt 18 år, og som
er bosat og opholder sig i Finland, Island, Norge eller Sverige, til at
afgive forklaring for retten som vidne.\n\n
Reglerne i retsplejelovens kapitel 18 finder
anvendelse, medmindre andet følger af §§ 2-8.
Indkaldelse kan kun ske, hvis vidneforklaringen
må antages at kunne få væsentlig betydning for sagens udfald og det er af
væsentlig betydning, at forklaringen afgives her i landet.\n\n
Ved afgørelsen efter stk. 1 skal der tages
hensyn til sagens betydning, og om indkaldelse vil medføre væsentlige ulemper
for vidnet.
Indkaldelse for anden ret end den dømmende kan
kun undtagelsesvis ske.
Indkaldelse til at møde som vidne udstedes af
retten.\n\n
Indkaldelsen skal indeholde oplysning om,
hvilket varsel der tilkommer vidnet, og om de tvangsmidler, der kan anvendes
i tilfælde af udeblivelse. Varslet fastsættes af retten.
I borgerlige sager kan retten i overensstemmelse
med retsplejelovens § 299 pålægge vidnet at medbringe og forevise eller
udlevere dokumenter, der er undergivet vidnets rådighed.\n\n
I straffesager kan retten pålægge vidner,
herunder forurettede i straffesager, at medbringe og forevise eller udlevere
dokumenter af den i retsplejelovens § 745 nævnte art, som er undergivet
vidnets rådighed. Bestemmelse om fremlæggelse af et dokument træffes så vidt
muligt efter, at vidnet har haft lejlighed til at udtale sig.
Undlader vidnet uden lovlig grund at medbringe
dokumenter, kan kun anvendes de tvangsmidler, der er nævnt i retsplejelovens
§ 178, stk. 1, nr. 1 og 3.
Reglen i § 5, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse.
Vidneforklaring må ikke afkræves en person,
såfremt dette ville være i strid med reglerne i retsplejelovens §§ 169-172
eller tilsvarende regler i det land, hvori vidnet er bosat.\n\n
Forurettede i straffesager indkaldes og afhøres
efter reglerne i denne lov. Er de forurettede bosat i Finland eller Sverige,
kan tvangsmidler mod dem dog ikke anvendes, såfremt de i retten nægter at
afgive forklaring, og de kan ikke straffes for falsk forklaring.
Udebliver et vidne uden lovligt forfald eller
uden i tide at have meldt sit forfald, kan retten, så længe vidnet ikke
befinder sig her i landet, kun anvende de tvangsmidler, der er nævnt i
retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 1 og 3.\n\n
Den, der møder som vidne efter reglerne i denne
lov, må under sit ophold her i landet i anledning af vidneindkaldelsen ikke
drages til ansvar for en strafbar handling, der er begået før indrejsen her i
lander, eller udleveres til et tredjeland i dette øjemed. Dette gælder dog
ikke, hvis vidnet i et retsmøde meddeler samtykke til strafforfølgning,
straffuldbyrdelse eller udlevering, eller hvis vidnet har opholdt sig 15 dage
her i landet efter vidneforklaringens afgivelse, uanset at vidnet frit kunne
forlade landet.\n\n
Justitsministeren fastsætter regler om
godtgørelse til vidner m.v., der indkaldes efter reglerne i denne lov.\n\n
De ydelser, som vidnet har krav på til dækning
af rejse- og opholdsudgifter, eller et passende forskud herpå, skal tilbydes
betalt samtidig med indkaldelsens forkyndelse. Ydelserne udbetales
forskudsvis af det offentlige.
Bestemmelserne i §§ 1-7 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til parter i faderskabssager og med hensyn til parter i
i ægteskabssager, såfremt retten finder afhøring af disse påkrævet for at
kunne afgøre, hvem forældremyndigheden skal tilkomme.\n\n
Retten kan bestemme, at der skal ydes parter
godtgørelse efter reglerne i § 8.
Bestemmelserne i §§ 4, 5 og 7 finder tillige
anvendelse over for personer, der møder som vidne eller som part i de i § 9
nævnte sager uden at være indkaldt efter reglerne i denne lov.\n\n
De i stk. 1 nævnte afgørelser fuldbyrdes efter
reglerne om fuldbyrdelse af domme afsagt i Finald, Island, Norge eller
Sverige.
Personer, som er fyldt 18 år, og som er bosat
her i landet og opholder sig her eller i Finland, Island, Norge eller
Sverige, har pligt til at afgive forklaring for retten i Finland, Island,
Norge eller Sverige i overensstemmelse med de tilsvarende regler, der gælder
herom i vedkommende land. Det samme gælder personer, der opholder sig her i
landet, og som har bopæl i Finland, Island, Norge eller Sverige.\n\n
Afgørelser, der er truffet af en domstol i
Finland, Island; Norge eller Sverige, hvorefter en person, der efter de
pågældende landes love om nordisk vidnepligt er dømt til at betale erstatning
på grund af udeblivelse eller anden forsømmelse, skal efter begæring
fuldbyrdes her i Landet.\n\n
De i stk. 1 nævnte afgørelser fuldbyrdes efter
reglerne om fuldbyrdelse af domme afsagt i Finland, Island, Norge eller
Sverige.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes
af justitsministeren. Loven kan sættes i kraft alene i forhold til et eller
nogle af de i § 1 nævnte lande.\n\n
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.\n\n