Lov om EF-domskonventionen m.v. (* 1)
Konventionen af 27. september 1968 om retternes
kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder
handelssager, med senere ændringer (EF-domskonventionen) gælder her i landet.
Det samme gælder den til konventionen knyttede protokol af samme dato samt
protokollen af 3. juni 1971 om Domstolens fortolkning af konventionen af 27.
september 1968.\n\n
I sager, der er omfattet af EF-domskonventionen,
anvendes konventionens værnetingsregler.\n\n
Er der efter dansk lovgivning ikke i øvrigt
værneting for en sag, der efter konventionen skal eller kan anlægges her i
landet, anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting eller, såfremt sagsøgeren
ikke har hjemting her i landet, ved Københavns byret eller østre landsret.
Retsafgørelser, som er omfattet af
EF-domskonventionen, og som er truffet i en anden konventionsstat
(domsstaten), skal med de i konventionens artikel 27-28 og den tilhørende
protokols artikel II, stk. 2, nævnte begrænsninger anerkendes her i landet.\n\n
Opstår spørgsmålet om anerkendelse under en
verserende sag, afgør retten, om anerkendelse skal ske. Retten kan udsætte
sagen, hvis den afgørelse, som ønskes anerkendt, er blevet anfægtet ved
ordinær appel eller genoptagelse i domsstaten.
Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde kan den
berettigede efter reglerne i §§ 5-14 ved fogedretten få fastslået, at
retsafgørelsen skal anerkendes. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
De retsafgørelser, som er nævnt i § 3, stk. 1,
kan fuldbyrdes her i landet, hvis afgørelsen kan fuldbyrdes i domsstaten.\n\n
Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt
i en konventionsstat, og forlig, som er indgået for en domstol i en sådan
stat, kan fuldbyrdes her i landet, såfremt dokumentet eller forliget kan
fuldbyrdes i det pågældende fremmede land.
Anmodning om fuldbyrdelse indgives til
fogedretten i den retskreds, hvor den, mod hvem fuldbyrdelsen begæres
(skyldneren), har bopæl. Har skyldneren ikke bopæl her i landet, skal
anmodningen indgives til den fogedret, som efter retsplejelovens almindelige
regler kan foretage tvangsfuldbyrdelsen.\n\n
Anmodningen skal være ledsaget af:
Fogedretten kan kræve en bekræftet oversættelse
til dansk af dokumenter, som fremlægges i medfør af reglerne i stk. 2.
Fogedretten kan indrømme en frist til at
tilvejebringe de i stk. 2, nr. 3, nævnte bevisligheder eller, hvis den anser
sagen for tilstrækkeligt oplyst, fritage herfor.
Såfremt den, der fremsætter anmodning om
tvangsfuldbyrdelse (fordringshaveren), har bopæl i udlandet, skal der i
anmodningen angives en person her i landet, til hvem meddelelser vedrørende
sagen kan sendes.
Fogedretten afgør ved kendelse, om anmodningen
kan imødekommes. Afgørelsen træffes, uden at der gives skyldneren lejlighed
til at udtale sig.\n\n
Fuldbyrdelse kan kun nægtes af de grunde, der
er nævnt i konventionens artikel 27-28 og den tilhørende protokols artikel
II, stk. 2. Fuldbyrdelse på grundlag af officielt bekræftede dokumenter og
retsforlig kan kun nægtes under de i konventionens artikel 50-51 nævnte
betingelser.
Fogedretten underretter fordringshaveren eller
dennes repræsentant om afgørelsen. Tillades fuldbyrdelse, lader fogedretten
afgørelsen forkynde for skyldneren.\n\nKære\n
Fogedrettens afgørelse kan kæres efter reglerne
i retsplejelovens kapitel 37, jfr. dog §§ 9-11.\n\n
I tiden indtil kærefristen er udløbet, eller
indtil et eventuelt kæremål er afgjort, kan der uanset fristen i
retsplejelovens § 480 foretages udlæg eller andre fuldbyrdelsesskridt. Der
kan dog ikke foretages tvangsauktion over udlagt gods eller i øvrigt
foretages skridt, der går videre end til at sikre tilstedeværelsen af gods,
hvori fuldbyrdelse kan ske.
Kærefristen er 1 måned. Fristen regnes fra den
dag, da afgørelsen blev forkyndt for den pågældende. Har skyldneren eller
fordringshaveren bopæl i et andet land, er kærefristen dog 2 måneder fra den
dag, da forkyndelse blev foretaget for den pågældende personligt eller på
dennes bopæl.\n\n
Den ret, hvortil en kendelse kæres, kan på
begæring udsætte sagen, hvis den afgørelse, som søges fuldbyrdet, er anfægtet
ved ordinær appel eller genoptagelse i domsstaten, eller hvis fristen herfor
endnu ikke er udløbet. I sidstnævnte tilfælde kan retten fastsætte en frist
for iværksættelse af appel eller genoptagelse. Retten kan endvidere gøre
fuldbyrdelsen betinget af, at der stilles en sikkerhed, som fastsættes af
retten.\n\n
I kæremål, som rejses af fordringshaveren, skal
skyldneren tilsiges til at give møde. Har skyldneren bopæl i et andet land,
finder konventionens artikel 20, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse, hvis
han ikke giver møde.\n\nAndre bestemmelser om fuldbyrdelse\n
Tvangsbøder kan kun fuldbyrdes, hvis bødens
størrelse er endeligt fastsat i domsstaten.\n\n
Der kan ikke her i landet fastsættes eller
fuldbyrdes forvandlingsstraf for en udenlandsk tvangsbøde. Det samme gælder
med hensyn til afgørelser om afsoning af underholdsbidrag, der er pålagt i
udlandet.
Har fordringshaveren helt eller delvis haft fri
proces i domsstaten eller været fritaget for gebyrer og omkostninger, har han
fri proces eller fritagelse for gebyrer og omkostninger i samme omfang under
fuldbyrdelsessagen.\n\n
I de i stk. 1 nævnte tilfælde skal anmodningen
om tvangsfuldbyrdelse være ledsaget af bevis for, at fordringshaveren har
haft fri proces eller været fritaget for gebyrer eller omkostninger i
domsstaten. § 5, stk. 3-4, finder tilsvarende anvendelse.
Fuldbyrdelsen foretages, medmindre andet følger
af denne lov, efter samme regler, som gælder for fuldbyrdelse af danske
afgørelser.\n\n
Justitsministeren kan på grundlag af
overenskomst med en fremmed stat, der kan indeholde fravigelser fra
EF-domskonventionen og de i § 1 nævnte protokoller, fastsætte, at loven med
de nødvendige ændringer skal anvendes i forholdet mellem Danmark og denne
stat.\n\n
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes
af justitsministeren.\n\n
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.\n\n