Bekendtgørelse om særlige køretøjer på havne- og terminalområder (Godshåndtering og rangering af sættevogne)
Registreret terminaltraktor må i åbent havne- og terminalområde anvendes til rangering af registrerede sættevogne til biler. Tilkoblingsanordningerne skal passe til hinanden og sættevognens faktiske totalvægt må ikke overstige den vægt, som terminaltraktoren ifølge fabrikanten må trække. Sættevogn skal ikke være forsynet med afmærkning af langsomtkørende køretøj (rød trekant med spidsen opad).
Fører af terminaltraktor skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori C/E.
Fører af terminaltraktor skal ved kørsel medbringe kopi af en af politiet godkendt beskrivelse af/kort over det af politiet udpegede område.