Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Under Tempo 100-kørsel skal påhængskøretøjet:
Under Tempo 100-kørsel med et påhængskøretøj, der er udstyret med en stabiliseringsanordning, skal anordningen være justeret, spændt og sikret i overensstemmelse med anordningsfabrikantens anvisninger.
Færdselsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside de mærker, der er omfattet af stk. 1, nr. 2.
Under Tempo 100-kørsel skal den trækkende bil opfylde følgende krav:
Er bilen ikke registreret med en køreklar vægt, bestemmes bilens køreklare vægt som:
Under Tempo 100-kørsel skal bilens registrerede tilladte totalvægt og bilens registrerede største tilladte vægt af påhængskøretøj med bremser begge være lig med eller større end påhængskøretøjets registrerede samlede tilladte akseltryk, hvis:
Under Tempo 100-kørsel med et påhængskøretøj, der er registreret i udlandet, og som er forsynet med et mærke, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, litra b, skal bilens registrerede køreklare vægt mindst svare til den køreklare vægt for den trækkende bil, som beregnet i overensstemmelse med bilag 3.
Under Tempo 100-kørsel skal gyldig Tempo 100-godkendelsesattest for påhængskøretøjet medbringes, jf. dog stk. 3. Tempo 100-godkendelsesattesten skal indeholde oplysninger, der gør det muligt at identificere køretøjet. Derudover skal attesten indeholde oplysninger om tekniske egenskaber ved påhængskøretøjet, herunder om egnethed til Tempo 100-kørsel, krav til dæk, bremser, hydrauliske støddæmpere og stabiliseringsanordning samt oplysninger om teknisk tilladt koblingstryk, samlet tilladt akseltryk og krav til køreklar vægt og tilladt totalvægt for den trækkende bil.
Er den trækkende bil udstyret med et stabilitetssystem, der er nødvendig for Tempo 100-kørsel, jf. bilag 3, skal erklæring om stabilitetssystem på bilen eller oplysninger af tilsvarende karakter, der fremgår af køretøjets registreringsattest eller i Køretøjsregisteret, medbringes under Tempo 100-kørsel. Den tekst, der skal indgå i erklæringen, fremgår af bilag 4.
Under Tempo 100-kørsel med et påhængskøretøj, der er registreret i udlandet, og som er forsynet med et mærke, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, litra b, skal gyldig national dokumentation for Tempo 100-godkendelsen medbringes.
Dokumentation omfattet af stk. 1-3 kan forevises elektronisk.
Hvis betingelserne for Tempo 100-kørsel i §§ 2-4 ikke er opfyldt, anses kørslen som kørsel med påhængskøretøj, jf. færdselslovens § 43, stk. 3, 1. pkt.
Et påhængskøretøj med stiv trækstang og et samlet tilladt akseltryk, der ikke overstiger 3.500 kg, kan:
For at blive godkendt til Tempo 100 skal påhængskøretøjet opfylde betingelserne i stk. 3-5.
Køretøjet skal være egnet til kørsel med mindst 100 km i timen. Egnetheden bestemmes af køretøjsfabrikanten eller dennes repræsentant.
Dækkene skal være yngre end 6 år, og bestemmes ud fra det produktionstidspunkt, dækfabrikanten har mærket dækket med.
Dækkenes hastighedsmærkning skal mindst svare til 120 km i timen.
Når synsvirksomheden ved syn har konstateret, at et påhængskøretøj opfylder de tekniske krav i § 6, kan synsvirksomheden godkende påhængskøretøjet til Tempo 100, registrere påhængskøretøjet til Tempo 100 i Køretøjsregisteret og udlevere Tempo 100-godkendelsesattest samt Tempo 100-mærke, jf. dog stk. 2. Er påhængskøretøjet registreret i udlandet, registreres godkendelsen ikke i Køretøjsregisteret. Tilhører påhængskøretøjet forsvaret, bestemmer forsvaret om godkendelsen registreres i Køretøjsregisteret.
Konstaterer forhandleren i forbindelse med første registrering af et fabriksnyt anmeldt EU-typegodkendt påhængskøretøj, at de tekniske krav i § 6 er opfyldt, kan forhandleren uden forudgående syn registrere påhængskøretøjet til Tempo 100 i Køretøjsregisteret. Forhandleren udleverer i den forbindelse Tempo 100-godkendelsesattest og Tempo 100-mærke.
Tempo 100-mærket skal være udformet i overensstemmelse med kravene i bilag 1 eller 2. Påhængskøretøjer må dog ikke forsynes med mærker udformet i overensstemmelse med bilag 2 efter 31. december 2016.
En leverandør af Tempo 100-mærker skal være godkendt af Færdselsstyrelsen. Konstaterer Færdselsstyrelsen efterfølgende, at de mærker en godkendt leverandør leverer, ikke lever op til kravene i denne bekendtgørelse, tilbagekalder Færdselsstyrelsen godkendelsen af leverandøren.
Godkendte leverandører af Tempo 100-mærker offentliggøres på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Det er til enhver tid en betingelse for opretholdelse af registreringen til Tempo 100 i Køretøjsregisteret, at påhængskøretøjet opfylder de tekniske krav i § 6 og er forsynet med et dansk Tempo 100-mærke.
Godkendelse af et påhængskøretøj til Tempo 100 skal fornyes i forbindelse med periodisk syn efter reglerne i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer.
Konstateres det i forbindelse med syn, at de tekniske krav til påhængskøretøjet ikke længere er opfyldt, skal synsvirksomheden afmelde registrering til Tempo 100 i Køretøjsregisteret og kontrollere, at Tempo 100-mærket fjernes fra påhængskøretøjet.
Påhængskøretøjets registrerede ejer kan til enhver tid afmelde registreringen til Tempo 100 i Køretøjsregistret på betingelse af, at det danske Tempo 100-mærke samtidig fjernes fra påhængskøretøjet.
Et Tempo 100-mærke, der er væsentligt beskadiget, skal fjernes helt.
En synsvirksomhed må udlevere et erstatningsmærke, hvis et påhængskøretøj, der er registreret til Tempo 100 i Køretøjsregisteret, ikke længere er forsynet med et Tempo 100-mærke.
Forsvaret kan for forsvarets påhængskøretøjer varetage de opgaver, der efter §§ 7, 9 og 10 varetages af synsvirksomheder, i overensstemmelse med de bestemmelser om syn af forsvarets køretøjer, som er fastsat af forsvarsministeren i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer.
Med bøde straffes den registrerede ejer eller, hvis påhængskøretøjet er registreret med en bruger, den registrerede bruger, af et påhængskøretøj, der er forsynet med Tempo 100-mærke, uden at påhængskøretøjet er godkendt og registreret til Tempo 100, jf. § 7.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.