Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer
Et slæbningskøretøj skal være synet og godkendt af en synsvirksomhed til slæbning. Godkendelsen skal fremgå af slæbningskøretøjets registreringsattest.
Ved godkendelsen fastsætter synsvirksomheden, hvor stor vægt løftebom eller anden løfteanordning må belastes med, hvor stor vægten af havaristen må være, og den højst tilladte hastighed for slæbningskøretøjet, jf. § 15. Slæbningskøretøjet kan godkendes med flere sæt sammenhørende værdier for belastning og tilladt hastighed.