Regelrod AI

Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer

Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer - Kapitel 3

Kilde: Retsinformation.dk

§ 6

Inden der indgås aftale om køb af en pakkerejse, skal den rejsende gives følgende oplysninger, hvis det er relevant for pakkerejsen, herunder om rejseydelsernes væsentligste kendetegn:

Stk. 2

Den rejsende skal sammen med de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, gives de standardoplysninger, der er nævnt i bilag 1, del A og B, ved brug af skemaerne i bilag 1, del A og B. Hvis aftalen indgås telefonisk, skal den rejsende sammen med de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, have de standardoplysninger, der er nævnt i bilag 1, del B.

Stk. 3

Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 3, og § 12 finder anvendelse på pakkerejser, som sælges eller udbydes til rejsende.

§ 7

Det påhviler rejsearrangøren at give den rejsende oplysningerne efter § 6. Indgås aftalen med en formidler, påhviler forpligtelsen ligeledes formidleren.

Stk. 2

En rejsearrangør, der videregiver oplysninger efter § 3, stk. 1, nr. 2, litra e, og den erhvervsdrivende, som har fået overført oplysninger, skal, inden der indgås en aftale, give den rejsende de oplysninger, der er nævnt i § 6, stk. 1. Rejsearrangøren skal samtidig give de standardoplysninger, der er nævnt i bilag 1, del C, ved brug af skemaet i bilag 1, del C.

§ 8

De oplysninger, som gives til den rejsende i medfør af § 6, stk. 1, nr. 1-8, 10-12 og 14, udgør en integreret del af aftalen om køb af pakkerejsen og kan ikke ændres, medmindre ændringerne er meddelt den rejsende af rejsearrangøren eller formidleren, hvis aftalen indgås med en sådan, inden aftalen indgås. Efter aftalens indgåelse kan de nævnte oplysninger kun ændres, hvis parterne udtrykkeligt aftaler det.

Stk. 2

Hvis den rejsende ikke har modtaget oplysningerne om yderligere gebyrer og omkostninger, jf. § 6, stk. 1, nr. 10, inden aftalen om pakkerejsen indgås, skal den rejsende ikke betale disse gebyrer eller yderligere omkostninger.

§ 9

Aftaler om pakkerejser skal være affattet i et almindeligt og forståeligt sprog.

Stk. 2

Rejsearrangøren eller formidleren skal ved indgåelsen af en aftale om en pakkerejse eller uden unødig forsinkelse herefter give den rejsende en kopi af eller bekræftelse på aftalen på et varigt medium. Er aftalen indgået ved parternes samtidige fysiske tilstedeværelse, har den rejsende krav på efter anmodning at få udleveret en kopi af eller bekræftelse af aftalen på papir.

Stk. 3

Hvis en aftale om en pakkerejse er indgået uden for den erhvervsdrivendes faste forretningssted, jf. forbrugeraftalelovens § 3, nr. 2, skal den rejsende gives en kopi eller bekræftelse af aftalen på papir. Hvis den rejsende samtykker heri, kan kopien eller bekræftelsen gives på et andet varigt medium.

§ 10

En aftale om en pakkerejse eller en bekræftelse herpå skal angive det fulde indhold af aftalen og omfatte alle de oplysninger, der er nævnt i § 6, stk. 1.

Stk. 2

Ud over de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal aftalen eller bekræftelsen indeholde

Stk. 3

Er en aftale om en pakkerejse indgået i medfør af § 3, stk. 1, nr. 2, litra e, skal rejsearrangøren give den rejsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, på et varigt medium, så snart rejsearrangøren i medfør af § 11 er blevet oplyst om, at den aftale, der medfører etablering af pakkerejsen, er blevet indgået.

§ 11

En erhvervsdrivende, som indgår en aftale med en rejsende, der fører til etablering af en pakkerejse i medfør af § 3, stk. 1, nr. 2, litra e, skal oplyse rejsearrangøren om indgåelsen af aftalen. Den erhvervsdrivende skal give rejsearrangøren de oplysninger, der er nødvendige, for at rejsearrangøren kan opfylde sine forpligtelser.

§ 12

I god tid inden pakkerejsens begyndelse giver rejsearrangøren den rejsende de nødvendige kvitteringer, værdikuponer og billetter, oplysninger om de planmæssige afrejsetidspunkter og eventuelt fristen for indtjekning og oplysninger om de planmæssige tidspunkter for midlertidige ophold undervejs, transportforbindelser og ankomsttidspunkter.

§ 13

De oplysninger, som skal meddeles i medfør af § 6, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, og §§ 10 og 11, skal gives på en klar, forståelig og tydelig måde.

§ 14

Det påhviler den erhvervsdrivende at godtgøre, at oplysningsforpligtelserne i dette kapitel er opfyldt.

Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer - Kapitel 3 | Regelrod.dk | Regelrod