Regelrod AI

Bekendtgørelse om trafikofficials, race marshals og visse myndighedspersoners regulering af færdslen

Bekendtgørelse om trafikofficials, race marshals og visse myndighedspersoners regulering af færdslen - Lovtekst

Kilde: Retsinformation.dk

Anvendelse af trafikofficials og race marshals Anvendelse af trafikofficials og race marshals: § 1

Ved større sports- og kulturarrangementer kan arrangøren, når dette er nødvendigt af hensyn til færdselssikkerheden eller en hensigtsmæssig trafikafvikling, anvende

Stk. 2

Regulering af færdslen efter stk. 1 kræver forudgående tilladelse fra den stedlige politikreds.

§ 2.

Den, der anvender trafikofficials eller race marshals, jf. § 1, skal sikre, at disse har gennemført et kursus i færdselsregulering, jf. § 12, og har fået fornøden instruktion om opgaven med færdselsregulering i forbindelse med det pågældende arrangement.

Visse myndighedspersoners regulering af færdslen Visse myndighedspersoners regulering af færdslen: § 3

Poster og patruljer fra forsvaret, herunder hjemmeværnet, og redningsberedskabet kan regulere færdslen i det omfang, det er påkrævet af hensyn til den uhindrede fremførelse af kørende eller marcherende kolonner fra forsvaret eller redningsberedskabet eller disses enkelte køretøjer, som under øvelse ikke kan tilpasses den almindelige færdsel, jf. dog § 17.

Stk. 2

Ved feltøvelser og lignende i forvejen tilrettelagte arrangementer, der kræver særlige færdselsmæssige foranstaltninger, finder regulering af færdslen sted på grundlag af forudgående tilladelse fra den stedlige politikreds.

Stk. 3

Det i stk. 1 angivne personel kan endvidere efter forudgående tilladelse fra det stedlige politi regulere færdslen i forbindelse med afvikling af større civile arrangementer mv., jf. § 17.

§ 4.

Medarbejdere fra skatteforvaltningen kan i forbindelse med gennemførelse af toldkontrol foretage den fornødne regulering af færdslen, jf. dog § 17.

Krav til trafikofficials og race marshals Krav til trafikofficials og race marshals: § 5

Personer, der udfører færdselsregulering som trafikofficial eller race marshal efter denne bekendtgørelse, skal

Stk. 2

En race marshal skal herudover have førerret til kategori A (stor motorcykel).

Færdselsreguleringens udførelse Færdselsreguleringens udførelse: § 6

En trafikofficial eller en race marshal skal under færdselsregulering efter § 1 medbringe sit gyldige kørekort, jf. § 5, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, og kursusbevis, jf. § 13, stk. 1. Dokumentationen skal på forlangende forevises politiet.

§ 7.

Myndighedspersoner, som regulerer færdslen efter §§ 3-4, skal under færdselsreguleringen medbringe dokumentation for, at de har tilstrækkelig viden og kompetencer til at regulere færdslen, jf. § 17. Dokumentationen skal på forlangende forevises politiet.

§ 8.

Færdselsregulering efter denne bekendtgørelse skal finde sted ved tydelig tegngivning i overensstemmelse med de bestemmelser, som gælder for politiets tegngivning ved færdselsregulering.

§ 9.

Er uniformeret politi til stede, skal regulering af færdslen ske efter de instruktioner, som politiet giver på stedet.

§ 10.

En motorcykel, som anvendes til færdselsregulering efter denne bekendtgørelse, skal påmonteres afmærkningslygter, som opfylder punkt 6.04.005 i bilag 1 til bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.

§ 11.

Personer, der regulerer færdslen efter denne bekendtgørelse, skal være iført en gul vest, jakke eller heldragt med tydelige reflekser.

Stk. 2

Påklædning efter stk. 1, som anvendes af trafikofficials eller race marshals, skal være tydeligt angivet med påskriften »Færdselsregulering«.

Kursus i færdselsregulering Kursus i færdselsregulering: § 12

Kurser i færdselsregulering som trafikofficial skal opfylde kravene i bilag 1 til denne bekendtgørelse og godkendes af Færdselsstyrelsen efter høring af Rigspolitiet.

Stk. 2

Kurser i færdselsregulering som race marshal skal opfylde kravene i bilag 2 til denne bekendtgørelse og godkendes af Færdselsstyrelsen efter høring af Rigspolitiet.

Stk. 3

Ved ansøgning om godkendelse som kursusudbyder i færdselsregulering efter stk. 1-2 skal ansøgeren dokumentere, at de undervisere, som forestår kurset, har en særlig viden om færdselsregulering.

Stk. 4

Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår til godkendelse efter stk. 1-2, herunder anvendelse af et bestemt undervisningsmateriale.

§ 13.

Kursusudbyder udsteder et kursusbevis til personer, som har gennemført et kursus i færdselsregulering som trafikofficial eller race marshal.

Stk. 2

Kursusudbyder attesterer ved udstedelse af kursusbevis efter stk. 1, at kursusdeltageren har opnået tilstrækkelig viden og kompetencer til at regulere færdslen.

§ 14.

På kurser i færdselsregulering, der er godkendt efter § 12, kan undervisere udføre færdselsregulering som led i undervisning og instruktion, jf. dog § 16.

§ 15.

Personer, der deltager i et kursus i færdselsregulering efter denne bekendtgørelse, kan som et led i praktiske øvelser regulere færdslen, jf. dog stk. 2 og § 16.

Stk. 2

Kursusudbyderen skal sikre, at regulering af færdslen efter stk. 1 gennemføres under instruktion af en underviser, som er tilknyttet kursusstedet eller politiet.

§ 16.

Regulering af færdslen efter §§ 14-15 kan alene gennemføres efter forudgående tilladelse fra den stedlige politikreds.

Stk. 2

Underviseren skal i forbindelse med færdselsregulering efter §§ 14-15 sikre, at færdselsreguleringen ikke er til fare eller unødig ulempe for andre trafikanter.

§ 17.

Myndigheder, som regulerer færdslen efter denne bekendtgørelse, skal sikre, at de medarbejdere, som gennemfører færdselsregulering efter §§ 3-4, har tilstrækkelig viden og kompetencer hertil.

Straf, ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser Straf, ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser: § 18

Med bøde straffes den, som overtræder § 1, stk. 2, § 2, §§ 5-6, §§ 8-11, og § 16.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 118, stk. 11, i færdselsloven.

§ 19.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. april 2018.

Stk. 2

Følgende bekendtgørelser ophæves:

Stk. 3

Trafikofficials, som har gennemført en uddannelse i færdselsregulering efter bekendtgørelse nr. 732 af 11. juli 2005 om forsvarets, redningsberedskabets og Danmarks Idræts-Forbunds regulering af færdslen, kan fortsat regulere færdslen efter nærværende bekendtgørelse.

Stk. 4

Medarbejdere fra skatteforvaltningen, som har gennemført en særlig uddannelse i færdselsregulering efter bekendtgørelse nr. 582 af 8. juni 2011 om told- og skatteforvaltningens regulering af færdslen i forbindelse med toldkontrol, kan fortsat regulere færdslen efter nærværende bekendtgørelse.

Stk. 5

Uddannelser i færdselsregulering, som udbydes til medlemmer af foreninger, der er godkendt af Danmarks Idrætsforbund og medlemmer af specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, kan frem til den 31. december 2018 udbydes efter de hidtil gældende regler.

Bekendtgørelse om trafikofficials, race marshals og visse myndighedspersoners regulering af færdslen - Lovtekst | Regelrod.dk | Regelrod