Regelrod AI

Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere

§ 6

Kilde: Retsinformation.dk

Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan sammenlagt ikke overstige det beløb, hvormed ydelsen eller ydelserne i form af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til den enkelte person er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse kan der dog ud over beløbet efter stk. 1 udbetales midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere op til et grænsebeløb på

Stk. 3

For en forælder, der anses for gift eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for både særbørn og fælles børn, som personen har fælles folkeregisteradresse med, anvendes denne forælders maksimale beløb efter stk. 1 og 2 først på det midlertidige børnetilskud til personens særbørn og derefter til fælles børn.

Stk. 4

For forældre, der anses for gifte eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik og har fælles folkeregisteradresse og fælles børn, sammenlægges forældrenes beløb efter stk. 1 og 2 ved opgørelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud til fælles børn.

Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere - § 6 (Lovtekst) | Regelrod.dk | Regelrod