Dækbekendtgørelsen
Tilskud, der er udbetalt, uden at betingelserne i §§ 16-20 er opfyldt, skal tilbagebetales, jf. dog § 25. Beløbet skal tilbagebetales senest 14 dage efter, at Miljøstyrelsen skriftligt har fremsat krav herom.
Tilbagebetales beløbet ikke rettidigt, jf. stk. 1, skal der betales rente heraf. Forrentningen sker fra det tidspunkt, hvor beløbet skulle være tilbagebetalt. Beløbet forrentes med 1,3 % i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skulle have været betalt til Miljøstyrelsen, dog mindst 50 kr.
For tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der ejer, forpagter eller på lignende måde driver virksomheden for egen regning.