Regelrod AI

Skatteforvaltnings-it-tilsynsloven

§ 2

Kilde: Retsinformation.dk

Tilsynet består af 5 medlemmer med enten it-faglig eller skattefaglig indsigt, hvoraf mindst 3 skal have it-faglig indsigt.

Stk. 2

Medlemmerne af tilsynet udnævnes af skatteministeren efter drøftelse med et af Folketinget nedsat udvalg.

Stk. 3

Skatteministeren udpeger formanden for tilsynet blandt tilsynets medlemmer.

Stk. 4

For at tilsynet er beslutningsdygtigt, skal mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden, deltage i beslutningen. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 5

Tilsynet fastsætter selv sin forretningsorden.

Skatteforvaltnings-it-tilsynsloven - § 2 (Kapitel 2) | Regelrod.dk | Regelrod