Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport
En chauffør, der i perioden den 1. juli 2009 til den 30. juni 2019 i mindst to år som hovedbeskæftigelse har været varebilschauffør, er fritaget for pligten til at gennemføre en grundlæggende kvalifikationsuddannelse.
En chauffør omfattet af stk. 1 skal første gang gennemføre en efteruddannelse efter § 61 inden for fristen angivet i bilag 4. Chaufføren skal herefter gennemføre en efteruddannelse hvert femte år.