Lov om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19
Gør væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn det nødvendigt i forbindelse med covid-19, kan ferie, som ikke kan holdes i ferieåret, udskydes til den efterfølgende afholdelsesperiode. Udskydelse af ferie kan enten ske ved aftale mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver eller efter arbejdsgiverens pålæg.
En lønmodtagers eventuelle økonomiske tab som følge af udskydelsen skal erstattes af arbejdsgiveren.
Hvis der er optjent feriegodtgørelse til brug i ferieåret 2019-20, skal arbejdsgiveren give Feriepengeinfo besked om, at ferien udskydes.