Regelrod AI

Bekendtgørelse om udstedelse af takografkort

Bekendtgørelse om udstedelse af takografkort - Kapitel 2

Kilde: Retsinformation.dk

§ 3.

Førerkort kan udstedes til en ansøger, der

Stk. 2

Sædvanlig bopæl anses for etableret på det tidspunkt, hvor en person har bosat sig i Danmark eller på Færøerne med henblik på opfyldelse af en af de i artikel 26, stk. 2, 1. afsnit, i takografforordningen nævnte betingelser.

§ 4.

Virksomhedskort kan udstedes til virksomheder eller personer jf. dog § 6.

§ 5.

Værkstedskort kan udstedes til installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter, der er autoriseret af Færdselsstyrelsen til at installere, efterse, kontrollere og reparere digitale og intelligente takografer i henhold til bekendtgørelse om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer, jf. dog § 6.

Stk. 2

Ved fornyelse af værkstedskort afgiver ansøgeren via www.virk.dk eller ved sin underskrift på ansøgningsblanketten erklæring om, at personalet er behørigt uddannet, samt at ansøgeren er i besiddelse af det udstyr, som er nødvendigt for at udføre de relevante afprøvninger og opgaver, jf. takografforordningens artikel 24, stk. 2, litra a og b.

Stk. 3

Som dokumentation for at installatøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten opfylder vandelskravet, jf. takografforordningens artikel 25, stk. 1, jf. artikel 24, stk. 2, litra c, indhentes der i forbindelse med ansøgningen om fornyelse af værkstedskort oplysninger fra Kriminalregisteret.

Stk. 4

Et værkstedskort må alene anvendes til at installere, efterse, kontrollere og reparere den eller de typer og fabrikater af takografer, som autorisationen udstedt i henhold til bekendtgørelse om installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer omfatter.

§ 6.

Autoriserede installatører eller værksteder må ikke være i besiddelse af både virksomhedskort og værkstedskort, jf. pkt. 6.1 i bilag 1C til gennemførelsesforordningen.

§ 7.

Kontrolkort udstedes til politiet til brug for kontrollen med overholdelsen af de gældende bestemmelser om køre- og hviletid inden for vejtransport.

Bekendtgørelse om udstedelse af takografkort - Kapitel 2 | Regelrod.dk | Regelrod