Regelrod AI

Lov om boligforhold

§ 80

Kilde: Retsinformation.dk

Formanden, medlemmet og suppleanten skal være myndige og uberygtede. De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte betingelser med at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.

Stk. 2

Personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive beskikket.

Stk. 3

Nævnsmedlemmet eller suppleanten er pligtige at møde i nævnet efter behørig indkaldelse. Udeblivelse, uden at lovligt forfald oplyses, straffes med bøde.

Stk. 4

Reglerne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.

Lov om boligforhold - § 80 (Kapitel 9) | Regelrod.dk | Regelrod