Regelrod AI

Bekendtgørelse om udførelse af syn af motorcykler ved vejsiden

Bekendtgørelse om udførelse af syn af motorcykler ved vejsiden - Kapitel 3

Kilde: Retsinformation.dk

§ 5.

Syn af motorcykler ved vejsiden efter § 11 b, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, omfatter syn, jf. §§ 9-12, som udføres af synsinspektører efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Synsinspektører kan anvise og ledsage motorcykler til et særligt udpeget kontrolsted med henblik på at gennemføre syn ved vejsiden, jf. §§ 9-12.

§ 6.

Synsinspektører kan ved anvisning og ledsagelse af motorcykler til særligt udpegede kontrolsteder, jf. § 5, stk. 2, anvende stopskilte og LED-skilte.

Stk. 2

Særligt udpegede kontrolsteder afmærkes efter behov med synlige afmærkningskegler.

Stk. 3

Færdselsstyrelsen offentliggør på styrelsens hjemmeside oplysninger om de køretøjer, herunder om krav til udstyr, farve, logo m.v. samt synsinspektørers påklædning, der anvendes i forbindelse med anvisning og ledsagelse af motorcykler til særligt udpegede kontrolsteder med henblik på gennemførelse af syn ved vejsiden.

Udvælgelse af motorcykler til syn ved vejsiden: § 7

Ved udvælgelsen af motorcykler kan synsinspektører udvælge en motorcykel til syn ved vejsiden vilkårligt eller ved mistanke om, at motorcyklen udgør en risiko for trafiksikkerheden eller miljøet.

Stk. 2

Synsinspektører skal ved udvælgelse af motorcykler og foretagelse af syn ved vejsiden afholde sig fra enhver forskelsbehandling på grund af førerens baggrund, nationalitet eller motorcyklens registrerings- eller ibrugtagningsland.

Forpligtelser for førere af motorcykler Forpligtelser for førere af motorcykler: § 8

Førere af motorcykler, omfattet af § 1, skal ved syn ved vejsiden samarbejde med synsinspektøren, herunder give adgang til motorcyklen, dets dele og al relevant dokumentation med henblik på at foretage synet.

Syn ved vejsiden: § 9

Motorcykler, udvalgt i medfør af § 7, underkastes et syn ved vejsiden.

Stk. 2

Ved et syn ved vejsiden skal synsinspektøren:

§ 10.

Et syn ved vejsiden skal omfatte punkterne i bilag 1, som anses for nødvendige og relevante under hensyntagen til især bremser, hjul, stel og gener.

Stk. 2

Synsinspektører kan foretage kontrol ved hjælp af enhver metode, der skønnes egnet med henblik på undersøgelse af motorcyklen, eller for at kræve, at manglerne omgående udbedres, jf. § 15.

§ 11.

Et syn ved vejsiden kan foretages under anvendelse af en mobil synsenhed, på et særligt udpeget kontrolsted ved vejsiden eller i en synsvirksomhed.

Stk. 2

Mobile synsenheder og særligt udpegede kontrolsteder ved vejsiden skal råde over udstyr, som egner sig til at foretage et syn ved vejsiden.

Stk. 3

Hvor mobile synsenheder eller særligt udpegede kontrolsteder ved vejsiden ikke råder over det udstyr, der er nødvendigt for at kontrollere et punkt, kan synsinspektøren træffe beslutning om, at motorcyklen skal føres til et andet særligt udpeget kontrolsted, hvor et syn af dette punkt kan udføres. Synsinspektøren ledsager motorcyklen til kontrolstedet.

§ 12.

Træffer synsinspektøren beslutning om, at synet skal foretages i en synsvirksomhed eller et andet særligt udpeget kontrolsted ved vejsiden, skal det foretages hurtigst muligt på et sted, der i praktisk henseende er nærmest beliggende.

§ 13.

Ved afslutningen af synet udarbejder synsinspektøren en rapport, som udleveres til føreren af motorcyklen i kopiform.

Bekendtgørelse om udførelse af syn af motorcykler ved vejsiden - Kapitel 3 | Regelrod.dk | Regelrod