Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med dobbelttrailer-vogntog
Lastbil, dolly og sættevogn skal være registreret med D- og V-værdier, der sikrer tilstrækkelig styrke til at modstå de påvirkninger, der opstår under normal anvendelse og belastning af køretøjet.
Lastbilens tilkoblingsanordning og hovedbolten på forreste sættevogn skal have en D-værdi på mindst 150 kN.
Forreste sættevogn skal være registreret med supplerende oplysning ”trækkraft for kærre”.
Størst tilladte V-værdi, der fremgår af forreste sættevogns registreringsattest, skal mindst være 25 kN, hvis sættevognen er luftaffjedret og 34 kN, hvis sættevognen er mekanisk affjedret.
Forreste sættevogns chassis, trækbjælke og tilkoblingsanordning, og dollyens chassis, trækstang og tilkoblingsanordning, skal have en Dc-værdi på mindst 125 kN.
Dollyen skal være registreret med supplerende oplysning ”trækkraft for sættevogn”.
Summen af sættevognenes og dollyens faktiske samlede akseltryk må ikke overstige den værdi for sættevognens samlede største akseltryk, der fremgår af lastbilens registreringsattest.
Bageste sættevogns faktiske hovedbolttryk og samlede faktiske akseltryk må ikke overstige de værdier for tilladt skammelbelastning og sættevognens samlede største akseltryk, der er angivet i dollyens registreringsattest.
Dollyens sættevognsskammel og underramme skal have en D-værdi på mindst 135 kN.