Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med dobbelttrailer-vogntog
Det skal være muligt at kontrollere, om sammenkoblingerne overholder §§ 5 og 6 på baggrund af køretøjernes registreringsattester og vejning af køretøjerne.
Fremgår det ikke af registreringsattesterne, at sammenkoblingerne er tilladte, jf. stk. 1, skal der under kørslen medbringes dokumentation fra en synsvirksomhed for, at køretøjerne kan kobles teknisk forsvarligt sammen.
Fremgår der en lavere vogntogsvægt af den udenlandske lastbils registreringsattest, end der ønskes anvendt ved kørslen i Danmark, skal der under kørslen medbringes dokumentation fra en synsvirksomhed for, hvilken vogntogsvægt der er teknisk tilladt.