Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med dobbelttrailer-vogntog
Den faktiske totalvægt for et dobbelttrailer-vogntog må ikke overstige
De enkelte køretøjer i et dobbelttrailer-vogntog må aldrig belastes med større vægt, end de er registreret eller godkendt til at bære.
De enkelte påhængskøretøjer i et dobbelttrailer-vogntog må aldrig belastes med større vægt, end deres koblingsudrustning er registreret eller godkendt til.
20 pct. af vogntogets vægt skal kunne bringes til at hvile på de drivende hjul under igangsætning. Akseltrykket på hver af lastbilens aksler kan overstige det tilladte akseltryk med op til 30 pct., forudsat at det ikke overstiger det af fabrikanten garanterede teknisk tilladte akseltryk under igangsætning. Efter igangsætning skal eventuelt aflastede aksler automatisk sænkes til jorden eller belastes, således at ingen akseltryk overstiger de tilladte akseltryk, senest når hastigheden overstiger 30 km/t.
Dobbelttrailer-vogntog skal ikke opfylde krav om, at det samlede faktiske akseltryk ikke må overstige 1,5 gange lastbilens tilladte totalvægt, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, bilag 1, pkt. 3.01.200 (4).
Dobbelttrailer-vogntog skal ikke opfylde kravet om, at 20 pct. af et vogntogs vægt skal hvile på de drivende hjul under normal kørsel, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, bilag 1, pkt. 3.01.200 (5).
Dobbelttrailer-vogntog skal ikke opfylde kravet om, at vogntoget skal kunne vende inden for en vendecirkel med ydre radius på 12,50 m og indre radius på 5,30 m, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, bilag 1, pkt. 4.01.200 (1).