Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for vejtransport af farligt gods
Sikkerhedsrådgiveren skal være indehaver af et gyldigt bevis udfærdiget i overensstemmelse med modellen i underafsnit 1.8.3.18 i ADR.
Beviset udstedes til personer, der ved en eksamen har dokumenteret færdigheder inden for de emner, der er angivet i underafsnit 1.8.3.11 i ADR.
Eksamenens omfang og indhold fastlægges i overensstemmelse med underafsnit 1.8.3.12 i ADR. For opnåelse af bevis skal begge eksamensdele, jf. punkt 1.8.3.12.4 (a) henholdsvis 1.8.3.12.4 (b) i ADR, være bestået ved én og samme eksamen.
Bevis udstedt af andre ADR-kontraherende parter gælder i Danmark med de begrænsninger, der måtte følge af beviset.