Regelrod AI

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning - Kapitel 14

Kilde: Retsinformation.dk

Vejvisningsmål: § 433

Der må kun vejvises for handicappede til bygninger og andre anlæg, der er tilgængelige for handicappede.

Stk. 2

Offentlige færdselsarealer, der er udformet i overensstemmelse med funktionskravene i vejreglen »Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed«, afsnit 4, anses som tilgængelige for handicappede. Håndbogen findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Stk. 3

Bygninger, der er udformet i overensstemmelse med alment anerkendte funktionskrav som DS/ISO 21542:2012 »Tilgængelighed for alle« (Dansk Standard), eller tilsvarende standard anses som tilgængelige for handicappede.

Vejvisning til parkeringspladser med handicapparkering: § 434

Vejvisning til parkeringspladser med handicapparkering skal ske ved brug af E 33,1 og E 23 Vejledning for invalide, forsynet med undertavle UD 1.

Stk. 2

Tavlerne E 33 og E 23 skal være 30 x 30 cm eller 50 x 50 cm.

Stk. 3

På tavlen skal pil og køreretning for kørestol vende samme vej.

Stk. 4

Der må kun vejvises til parkeringspladser, hvor der er handicapparkeringspladser, der opfylder kravene i § 202, stk. 2.

Kørestolsrute vejvisning: § 435

Vejvisning for kørestolsbrugere skal ske ved brug af tavle E 23 Vejledning for invalide.

Stk. 2

På tavlen skal pil UD 1 og køreretning for kørestol vende samme vej.

Stk. 3

Undertavler skal have samme bredde som øvrige tavler.

Servicevejvisning til handicaptoiletter: § 436

Der må kun vejvises til handicaptoiletter med servicetavle M 46 WC, hvis:

Informationstavler/-standere og anden information: § 437

Informationstavler skal være tilgængelige. Der må ikke være beplantning eller lignende foran.

§ 438.

Taktile informationstavler skal placeres i 45 graders vinkel i forhold til vandret.

Stk. 2

Taktile informationstavler skal placeres ca. 1,25 m over gangarealet, målt midt på tavlen.

Stk. 3

Andre informationstavler for handicappede skal placeres 1,25 - 1,60 m over gangarealet.