Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning
E 51 skal opsættes ved enhver indkørsel til området.
Veje i et opholds- og legeområde skal klart fremtræde som egnet til ophold og leg over hele vejarealet. De må ikke være adskilt i kørebane og fortov, og der må ikke være nogen gennemgående højdeforskel i vejens tværprofil. Derimod kan den del af vejen, der er egnet til kørsel, markeres fx ved en belægning i afvigende farve. Ved ombygning af eksisterende veje kan kantsten dog bibeholdes, hvis de tydeligt afbrydes med højst 25 meters mellemrum.
Der må ikke opsættes advarselstavler ved de enkelte hastighedsdæmpende foranstaltninger i området.
Der må ikke etableres ubetinget vigepligt i vejkryds inden for området.