Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning
Trafiksignaler anvendes i kryds, hvor trafikmængden på forskellige tider er så stor, at der for de trafikanter, som har vigepligt, opstår urimelige ventetider og kødannelser.
Signalerne anvendes endvidere, hvor der ikke med anden afmærkning kan opnås en færdselssikkerhedsmæssig tilfredsstillende færdselsregulering.
Endelig anvendes trafiksignaler på vejstrækninger, der er for smalle til mødende trafikanter.