Regelrod AI

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

C 11,1 Højresving forbudt, C 11,2 Venstresving forbudt og C 12 Vending forbudt: § 83

Kilde: Retsinformation.dk

Tavlerne C 11 og C 12 skal opsættes umiddelbart foran eller i det vejkryds, hvor forbuddet er gældende. C 11,2 og C 12 kan opsættes alene i venstre vejside eller over kørebanen.

Stk. 2

Forvarsling af tavlerne med stræknings- eller afstandsangivelse må kun ske, når der ikke findes betydende sideveje på forvarslingsstrækningen.

Stk. 3

Såfremt forbuddet er gældende for en strækning, skal tavlen uden undertavle gentages umiddelbart før eller i alle betydende kryds og skal endvidere kort efter krydset opstilles med undertavle med strækningsangivelse 0-X m.

Stk. 4

Tavlerne C 11,1, C 11,2 og C 12 må ikke indsættes på vejvisningstavler.

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning - C 11,1 Højresving forbudt, C 11,2 Venstresving forbudt og C 12 Vending forbudt: § 83 (Kapitel 5) | Regelrod.dk | Regelrod