Regelrod AI

Bekendtgørelse om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer

Bekendtgørelse om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer - Kapitel 10

Kilde: Retsinformation.dk

§ 27.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1318 af 22. november 2018 om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparationer af takografer ophæves.

§ 28.

A-, D- og I-autorisationer, der er meddelt installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter i medfør af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1318 af 22. november 2018 om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer, forbliver gyldige.

Stk. 2

Gennemførte uddannelser til at udføre arbejde på analoge, digitale og intelligente takografer i medfør af § 5, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1318 af 22. november 2018 om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer, forbliver gyldige i højst 5 år fra tidspunktet for uddannelsens gennemførelse.

Stk. 3

Godkendelser som uddannelsessted, der er meddelt i medfør af § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1318 af 22. november 2018 om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer forbliver gyldige for de typer af takografer, som godkendelserne vedrører.

Stk. 4

Godkendelser som tilsynsvirksomhed, der er meddelt i medfør af § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1318 af 22. november 2018 om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer forbliver gyldige for de typer af takografer, som godkendelserne vedrører.

§ 29.

En installatør, et værksted eller en køretøjsfabrikant virksomhed med I-autorisation i medfør af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1318 af 22. november 2018 om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer kan ansøge Færdselsstyrelsen om I-autorisation i medfør af denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Ansøgning om I-autorisation efter stk. 1 indgives på en særlig ansøgningsblanket.

Stk. 3

Færdselsstyrelsen meddeler autorisation ved et autorisationsbevis. Det oprindelige autorisationsnummer bibeholdes.

Stk. 4

Meddeles en installatør, et værksted eller en køretøjsfabrikant en I-autorisation i medfør af stk. 3, bortfalder den tidligere meddelte I-autorisation.

Stk. 5

Når en autorisation bortfalder efter stk. 4, skal autorisationsbevis straks afleveres til Færdselsstyrelsen.

§ 30.

Meddeles en installatør, et værksted eller en køretøjsfabrikant virksomhed med A- eller D-autorisation i medfør af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1318 af 22. november 2018 om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer en A- og/eller I-autorisation i medfør af denne bekendtgørelse, bortfalder den tidligere meddelte autorisation.

Stk. 2

Meddeles en installatør, et værksted eller en køretøjsfabrikant virksomhed med I-autorisation i medfør af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1318 af 22. november 2018 om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer en A -autorisation i medfør af denne bekendtgørelse, bortfalder den tidligere meddelte autorisation.

Stk. 3

Når en autorisation bortfalder efter stk. 1 eller stk. 2, skal værkstedskort, plombematricer/-dorne og autorisationsbevis straks afleveres til Færdselsstyrelsen.

§ 31.

A- og D- autorisationer, der er meddelt værksteder i medfør af § 2, stk. 1, eller § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1484 af 13. december 2013 om autorisation af værksteder til udførelse af arbejde på takografer inden for vejtransport, forbliver gyldige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Meddeles et værksted A- og/eller I-autorisation i medfør af denne bekendtgørelse, bortfalder en tidligere meddelt autorisation.

Stk. 3

Når en autorisation bortfalder efter stk. 2, skal værkstedskort, plombematricer/-dorne og autorisationsbevis straks afleveres til Færdselsstyrelsen.

Stk. 4

Gennemførte uddannelser til at udføre arbejde på analoge og digitale takografer i medfør af pkt. 3.5 og 3.6, i bilag 1, til bekendtgørelse nr. 1484 af 13. december 2013 om autorisation af værksteder til udførelse af arbejde på takografer inden for vejtransport, forbliver gyldige i højst 5 år fra tidspunktet for uddannelsens gennemførelse.

Bekendtgørelse om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer - Kapitel 10 | Regelrod.dk | Regelrod