Regelrod AI

Bekendtgørelse om særtransport

Bekendtgørelse om særtransport - Kapitel 1

Kilde: Retsinformation.dk

§ 1.

Denne bekendtgørelse fastsætter regler for særtransport, hvorved, medmindre andet er bestemt, forstås transport af udeleligt gods, der nødvendiggør overskridelse af en eller flere af bestemmelserne i bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (dimensionsbekendtgørelsen), på lastbil og vogntog bestående af lastbil og påhængs-/ sættevogn.

Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter endvidere kørsel med mobilkran, stort motorredskab, stort påhængsredskab og blokvogn.

Stk. 3

Bekendtgørelsen omfatter også returkørsel fra nødretsopgaver med køretøj, hvis konstruktion nødvendiggør overskridelse af en eller flere af bestemmelserne i dimensionsbekendtgørelsen, i belæsset såvel som ubelæsset stand.

Stk. 4

Bekendtgørelsen gælder også særtransport, der gennemføres med udenlandsk registrerede køretøjer.

Bekendtgørelse om særtransport - Kapitel 1 | Regelrod.dk | Regelrod