Regelrod AI

Bekendtgørelse om særtransport

Forhandling med vejmyndigheder og vej- og broejere Forhandling med vejmyndigheder og vej- og broejere: § 20

Kilde: Retsinformation.dk

Vejdirektoratet skal forhandle med vedkommende vejmyndighed eller ejere af private veje og broer samt private fællesveje på landet ved ansøgninger om kørsel på Tungvognsvejnettet, hvor transportens klasse overstiger vejens klasse. Oplysninger om Tungvognsvejnettet er tilgængelige på www.vd.dk/tungvognsvejnettet.

Stk. 2

Vejdirektoratet skal endvidere forhandle med vedkommende vejmyndighed eller ejere af private veje og broer samt private fællesveje på landet, inden der gives tilladelse efter

Stk. 3

En vejmyndighed eller de i stk. 2 nævnte private vej- og broejere kan skriftligt anmode Vejdirektoratet om, at der skal forhandles om de i stk. 2, nr. 1-4, nævnte transporter, hvis bestemmelserne om vægt og akseltryk i dimensionsbekendtgørelsen overskrides, eller dimensionerne for blokvogne, mobilkraner og de i § 1, stk. 3, nævnte køretøjer er større end; længde 30,00 m, bredde 3,65 m og højde 4,10 m.

Stk. 4

Der kan indgås skriftlige aftale mellem Vejdirektoratet og vedkommende vejmyndighed eller ejere af private veje og broer samt private fællesveje på landet om, at der ikke skal forhandles i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med særtransporter m.v. inden for en nærmere afgrænset periode, en bestemt del af pågældende vejnet, for nærmere bestemte typer særtransport, i forbindelse med bestemte projekter og andre lignende tilfælde.

Stk. 5

Spærretider, herunder generelle spærretider eller strækningsbestemte spærretider, fastsættes efter forhandling mellem Vejdirektoratet, politiet og de vedkommende vejmyndigheder eller ejere af private veje og broer samt private fællesveje på landet.

Bekendtgørelse om særtransport - Forhandling med vejmyndigheder og vej- og broejere Forhandling med vejmyndigheder og vej- og broejere: § 20 (Kapitel 5) | Regelrod.dk | Regelrod