Bekendtgørelse om trafiksikkerhedsrevision af naturnationalparker og andre områder
I naturnationalparker og andre områder, der ikke indeholder én eller flere vejstrækninger, der fungerer som gennemfartsvej eller fordelingsvej, og som har afvikling af gennemgående trafik som det primære formål, skal der ved udsættelse af dyr omfattet af færdselslovens § 88, stk. 1, gennemføres en trafiksikkerhedsrevision, jf. dog § 2, stk. 1.
Trafiksikkerhedsrevision skal ikke gennemføres for vejstrækninger, hvor der ikke er adgang for kørsel med motordrevne køretøjer for andre end ejeren eller forpagteren, herunder kørsel, der foregår på ejerens eller forpagterens foranledning, og for personer med gyldigt parkeringskort og institutionskort udstedt i medfør af bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap og institutionskort, jf. dog stk. 2.
Er adgange til naturnationalparker og områder omfattet af stk. 1 placeret ud mod vejstrækninger, der fungerer som gennemfartsvej eller fordelingsvej, og som har afvikling af gennemgående trafik som det primære formål, skal adgangsforholdene trafiksikkerhedsrevideres i henhold til § 8.
Trafiksikkerhedsrevision skal gennemføres forud for meddelelse af tilladelse til etablering af naturnationalparken efter lov om naturbeskyttelse. For andre områder skal trafiksikkerhedsrevision gennemføres forud for udsættelse af dyr omfattet af færdselslovens § 88, stk. 1.
Trafiksikkerhedsrevisionen skal foregå som en uafhængig og rent trafiksikkerhedsmæssig gennemgang af det pågældende område med henblik på at vurdere de trafikale forhold, herunder en vurdering af samspillet mellem de udsatte dyr og trafikken i området.
Trafiksikkerhedsrevisionen skal gennemføres med deltagelse af mindst én uddannet trafiksikkerhedsrevisor, som er certificeret til at foretage trafiksikkerhedsrevisioner, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 2297 af 2. december 2021 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed.
Trafiksikkerhedsrevisor må ikke varetage eller tidligere have varetaget andre interesser i forhold til det område, der skal trafiksikkerhedsrevideres, eller i forhold til projektet om etablering af naturnationalparken end de rent trafiksikkerhedsfaglige.
Ejeren af det område, hvor der skal udsættes dyr omfattet af færdselslovens § 88, stk. 1, er ansvarlig for, at trafiksikkerhedsrevision foretages i henhold til reglerne i §§ 1 og 2, og at der tilvejebringes de nødvendige oplysninger herfor, jf. §§ 7 og 8.
Anmodning om gennemførelse af trafiksikkerhedsrevision af vejstrækninger med en årsdøgnstrafik over 500 køretøjer i naturnationalparker og andre områder skal indeholde følgende:
Trafiksikkerhedsrevisor kan til enhver tid udbede sig yderligere oplysninger, som er nødvendige af hensyn til gennemførelsen af trafiksikkerhedsrevisionen.
Trafiksikkerhedsrevisor skal besigtige området, hvortil der anmodes om trafiksikkerhedsrevision.
Anmodning om gennemførelse af trafiksikkerhedsrevision af vejstrækninger med en årsdøgnstrafik under 500 køretøjer i naturnationalparker og andre områder skal indeholde følgende:
Trafiksikkerhedsrevisor kan besigtige området, hvortil der anmodes om trafiksikkerhedsrevision og til enhver tid udbede sig yderligere oplysninger, som er nødvendige af hensyn til gennemførelsen af trafiksikkerhedsrevisionen.
Trafiksikkerhedsrevisor skal på baggrund af oplysninger og observationer tilvejebragt i medfør af §§ 7 og 8 udfærdige en skriftlig rapport, der skal indeholde en vurdering af forholdende omfattet af § 4, herunder en gennemgang af trafikmængder og hastighedsgrænser, vejafmærkning og vejvisning, påvirkning af trafikforholdene på det omgivende vejnet, placering af vejudstyr, herunder hegn og færiste, eventuelle parkeringsmuligheder samt andre former for vej- og trafiktekniske tiltag, som kan have indflydelse på trafiksikkerheden. Den skriftlige rapport skal endvidere indeholde anbefalinger til, hvordan eventuelle færdselssikkerhedsmæssige udfordringer kan afhjælpes.
Den skriftlige rapport skal fremsendes til ejeren af det områder, der er blevet trafiksikkerhedsrevideret.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på anmodninger om trafiksikkerhedsrevision, der er indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden, jf. stk. 1, og ikke færdigbehandlet.
Bekendtgørelse nr. 1728 af 27. august 2021 om trafiksikkerhedsrevision af naturnationalparker ophæves.