Færdselsloven
Kapitel 9 i Færdselsloven omhandler regler og bestemmelser for motorkøretøjer, herunder krav til køretøjets konstruktion, udstyr og vedligeholdelse for at sikre trafiksikkerhed.
Motorcykel må ikke føres ved siden af andet køretøj.
Motorcyklist må kun anvende fortov eller gangsti i de tilfælde, der er nævnt i § 27, stk. 2.
En passager på en motorcykels bagsæde skal sidde med et ben på hver side af motorcyklen.
På motorcykel og i sidevogn hertil må ikke befordres flere personer, end den er beregnet til. Dog må der derudover i sidevogn medbringes et barn under 10 år.
Børn med en legemshøjde på under 135 cm må ikke befordres på tohjulet motorcykel, medmindre barnet er fyldt 5 år og anvender et barnesæde eller andet sikkerhedsudstyr, der opfylder de krav, som fastsættes i medfør af § 68. Endvidere må børn under 5 år ikke befordres på trehjulet motorcykel eller i sidevogn til motorcykel, medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele.
Med henblik på kontrol af, at bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt., er overholdt, kan politiet til enhver tid kræve, at et barn, der befordres på en tohjulet motorcykel, måles. Målingen foretages af politiet.