Regelrod AI

Bekendtgørelse af barnets lov

§ 49

Kilde: Retsinformation.dk

Børne- og ungeudvalget kan i helt særlige tilfælde uden samtykke fra de kommende forældre træffe en afgørelse efter § 47, stk. 1, om, at det ufødte barn umiddelbart efter fødslen anbringes uden for hjemmet, når der er en åbenbar risiko for, at det ufødte barns sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i tiden efter fødslen på grund af de kommende forældres manglende evner eller ressourcer til at tilbyde tilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet.

Stk. 2

Der kan kun træffes en afgørelse efter stk. 1, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses inden barnets fødsel eller ved barnets kommende ophold i hjemmet.

Stk. 3

Afgørelser efter stk. 1 kan tidligst træffes 3 måneder før kvindens terminsdato.

Bekendtgørelse af barnets lov - § 49 (Økonomisk Støtte (Kapitel 5)) | Regelrod.dk | Regelrod