Kørekortbekendtgørelsen
Ansøgning om kørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgning om kørekort til lille knallert, der ønskes udstedt til en ansøger under 18 år, skal dog indleveres til ansøgerens bopælskommune.
Ansøgningen skal vedlægges et fotografi af ansøgeren. Fotografiet skal opfylde følgende krav:
Kommunalbestyrelsen kan tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på det i stk. 2 nævnte fotografi, hvis ansøgeren af religiøse grunde anmoder herom. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt tillade, at kravene i stk. 2, nr. 1-8, fraviges, når ganske særlige grunde taler herfor.
Ansøgning om kørekort, bortset fra ansøgning om kørekort til lille knallert, skal endvidere vedlægges en lægeattest, der opfylder kravene i § 32.
Er ansøgeren ikke dansk eller nordisk statsborger, skal ansøgningen tillige vedlægges opholdstilladelse eller opholdsbevis, medmindre vedkommende lovligt kan opholde sig i Danmark uden tilladelse. Såfremt kommunalbestyrelsen skønner det nødvendigt, kan det kræves, at der fremvises dokumentation for, at ansøgeren har sædvanlig bopæl i Danmark, eller bevis for, at ansøgeren i mindst seks måneder har opholdt sig i Danmark som studerende, jf. § 7.