Regelrod AI

Kørekortbekendtgørelsen

§ 34.

Kilde: Retsinformation.dk

På grundlag af oplysningerne i lægeattesten afgøres det, om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af det ønskede kørekort.

Stk. 2

Indeholder lægeattesten ikke oplysninger om sygdom ud over oplysninger om ansøgerens synsstyrke eller høreevne træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3, nr. 3.

Stk. 3

I øvrige sager træffes afgørelsen af Færdselsstyrelsen, som også træffer afgørelsen i følgende tilfælde:

Stk. 4

Færdselsstyrelsen kan kræve, at der fra en speciallæge eller andre fremskaffes en erklæring eller yderligere oplysninger, samt endvidere at ansøgeren i øvrigt medvirker til lægelige undersøgelser til afgørelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår.

Stk. 5

Færdselsstyrelsen kan kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest, jf. § 73, til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår.

Stk. 6

Udgifterne i forbindelse med de i denne bestemmelse nævnte undersøgelser og køretesten afholdes af ansøgeren.

Kørekortbekendtgørelsen - § 34. (Kapitel 1) | Regelrod.dk | Regelrod