Regelrod AI

Kørekortbekendtgørelsen

§ 47.

Kilde: Retsinformation.dk

I ansøgningen om kørekort afgiver køreelev og kørelærer erklæring om, at der i køreundervisningen mindst har været anvendt det i § 45, stk. 1-3, foreskrevne antal lektioner henholdsvis i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), samt at kravet i § 45, stk. 4-8, til undervisningsforløbets udstrækning er opfyldt. Det skal endvidere erklæres, at kravene i §§ 50 og 52 til antallet af lektioner henholdsvis på lukket øvelsesplads og på køreteknisk anlæg er opfyldt, samt at der i køreundervisningen har været udfærdiget, udleveret og anvendt en lektionsplan, jf. § 46.

Stk. 2

For køreelever omfattet af forsøgsordningen for kode 78, jf. bilag 5, afsnit III a, skal køreelev og kørelærer i ansøgningen om kørekort også afgive erklæring om, at der er gennemført undervisning, jf. bilag 5, afsnit III a.

Stk. 3

For kørekortindehavere omfattet af forsøgsordningen for kode 78, jf. bilag 5, afsnit III b, skal kørekortindehaver og kørelærer i ansøgningen om fjernelse af kode 78 afgive erklæring om, at der er gennemført undervisning, jf. bilag 5, afsnit III b.

Stk. 4

Ved den praktiske prøve skal erklæringen om køreundervisning være underskrevet af kørelærer og køreelev.

Stk. 5

Har flere kørelærere undervist køreeleven, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion henholdsvis i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), underskrive erklæringen om køreundervisning.

Kørekortbekendtgørelsen - § 47. (Kapitel 3) | Regelrod.dk | Regelrod