Regelrod AI

Kørekortbekendtgørelsen

§ 68.

Kilde: Retsinformation.dk

Praktisk prøve kan tidligst aflægges, når ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort. Færdselsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra fristen.

Stk. 2

Den praktiske prøve skal bestås inden 18 måneder efter, at teoriprøven er bestået. Teoriprøven bevarer dog kun sin gyldighed i op til 18 måneder, såfremt ansøgeren er i et sammenhængende uddannelsesforløb, jf. § 43, stk. 1.

Stk. 3

Ansøgeren skal selv stille køretøj til rådighed ved aflæggelse af den praktiske prøve. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 5.

Stk. 4

Hvis en ansøger af helbredsmæssige grunde kun kan opnå kørekort til særlige typer af køretøjer eller særligt indrettede køretøjer, jf. § 80, stk. 1, aflægges den praktiske prøve med et sådant køretøj. Der kan stilles krav om, at køretøjet ved den praktiske prøve er forsynet med særlige pedaler, jf. bilag 5.

Kørekortbekendtgørelsen - § 68. (Kapitel 5) | Regelrod.dk | Regelrod