Regelrod AI

Bekendtgørelse om lufthavnsuddannelsen

Afsluttende prøve: § 6

Kilde: Retsinformation.dk

Uddannelsens afsluttende prøve på alle specialer på trin 1 afholdes som en del af sidste skoleperiode. Prøven afholdes af skolen i samarbejde med det faglige udvalg. Prøven består af en praktisk opgave med mundtlige elementer og en skriftlig prøve, der løses uafhængigt af hinanden. Prøven udgør en svendeprøve. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Lærlingen skal inden aflæggelse af prøven være i besiddelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 12, nævnte kørekort og certifikater. Lærlingen kan, når det er begrundet i særlige forhold og efter det faglige udvalgs konkrete afgørelse, blive fritaget for kravet om besiddelse af kørekort og certifikater inden prøvens aflæggelse.

Stk. 2

Den praktiske opgave løses af lærlingen inden for en varighed af 3 timer. Opgaven findes ved lodtrækning mellem valgmuligheder stillet af skolen. Den skriftlige prøve løses af lærlingen inden for en varighed af 45 minutter. Den skriftlige prøve består af 35 multiple choice spørgsmål fordelt på en fastlagt række spørgsmålskategorier. Prøven er internetbaseret. Skolen fastsætter rækkefølge af delprøverne.

Stk. 3

Ved bedømmelsen afgiver eksaminator og censor en samlet karakter, der fremkommer som et gennemsnit af karakteren for den praktiske opgave og den skriftlige prøve. Karakteren i den praktiske opgave tæller dobbelt. Karakteren for hver af prøverne skal være mindst 02.

Stk. 4

Den praktiske opgaves grundelementer er:

Stk. 5

Den skriftlige prøves grundelementer er:

Bekendtgørelse om lufthavnsuddannelsen - Afsluttende prøve: § 6 (Lovtekst) | Regelrod.dk | Regelrod