Regelrod AI

Bekendtgørelse om lufthavnsuddannelsen

§ 8.

Kilde: Retsinformation.dk

For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have bestået alle de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag samt de valgfri specialefag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser på hovedforløbet. Lærlingen skal mindst have opnået beståkarakter som gennemsnit af karakterer for alle fag i hovedforløbet samt mindst have opnået beståkarakter i de afsluttende prøver på trin 1 henholdsvis trin 2, jf. § 6, stk. 3, og § 7, stk. 3. For arbejdsmarkedsuddannelser, som indgår i uddannelsen, anvendes bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”.

Stk. 2

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev til lærlinge som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. For lærlinge, der gennemfører både trin 1 og 2, udsteder det faglige udvalg et svendebrev efter hvert trin. På svendebrevet anføres karakter for svendeprøven.

Bekendtgørelse om lufthavnsuddannelsen - § 8. (Lovtekst) | Regelrod.dk | Regelrod