Statsskatteloven
Inden den 15. Januar forfattes der efter et af Finansministeren
foreskrevet og udsendt Skema en Mandtalsliste over alle de Personer,
Dødsboer, Selskaber og Foreninger, der skal sættes i Skat i Kommunen, jfr. §
21. Den affattes i Købstæderne og i Marstal af Ligningskommissionen og
Ligningsmændene, hvor saadanne er valgt, og i de øvrige Kommuner af disses
Bestyrelser, som med Hensyn til Indkomst- og Formueskatten fungerer som
Ligningsmyndighed, ligeledes i Forening med Ligningsmændene, hvor saadanne er
valgt. Hvor et Landdistrikt, som ikke har eget Sogneraad, er forenet med en
Købstad, tiltrædes dennes Ligningskommission af et blandt Distriktets Beboere
af Amtsraadet valgt Medlem. Saafremt et Landdistrikts Størrelse og Folketal
giver Anledning dertil samtidig med, at Distriktsraadet efter dets
Sammensætning skønnes at afgive samme Garanti som et Sogneraad, skal
Amtsraadet imidlertid kunne bemyndige Distriktsraadet til i øvrigt efter de i
nærværende Lov givne Regler at foretage Ansættelsen og de dermed i
Forbindelse staaende Arbejder i Landdistriktet. Det skal have sit Forblivende
ved de af Amtsraadene alt tidligere givne Bemyndigelser af den omhandlede
Art.\nI et særligt Afsnit af Mandtalslisten opføres de skattepligtige, som uden
at være bosatte eller have Hjemsted i Kommunen i den har Indtægter, af hvilke
der i Henhold til de kommunale Beskatningsregler skal svares Erhvervsskat,
med Angivelse af, om de antages at have Bopæl (for Dødsboer og Aktieselskaber
m.m., jfr. § 2, Nr. 4 og 5, Bestyrelse eller Hovedkontor) her i Landet, og da
hvor.\nFor de skattepligtige, der er flyttet til Kommunen efter den sidste
Skatteligning, gøres Bemærkning herom i Mandtalslisten, og paa lignende Maade
gøres der, saafremt nogen, der er opført paa den ældre Ligningsliste, ikke
optages paa Mandtalslisten, Bemærkning om Grunden hertil.\nEn Afskrift af Mandtalslisten bliver inden den 15. Januar at tilsende
Skatteraadet for den Skattekreds, hvortil Kommunen hører.\n