Statsskatteloven
Ansættelsen af Indkomst og Formue sker hvert Aar og samtidig. Senest den
15. Januar opfordrer Ligningsmyndigheden ved Bekendtgørelse paa den i
Kommunen brugelige Maade dem, som skal ansættes til Skat i Kommunen, til selv
eller ved en dertil betroet Fuldmægtig, dog i saa Fald under
Fuldmagtsgiverens eget Ansvar, inden Udgangen af Januar Maaned - eller, for
deres Vedkommende, der er forpligtet til at føre autoriserede Handelsbøger,
senest den 15. Februar - at angive deres Indkomst og Formue i
Overensstemmelse med denne Lovs §§ 4, 5, 6 og 8, jfr. § 9, samt §§ 12 og 13,
jfr. § 16. Det skal i Bekendtgørelsen udtrykkelig tilkendegives, at de
Personer, der ikke selv angiver deres Indkomst og Formue, paadrager sig de i
§ 40 nævnte Følger, og at Selvangivelser, der ikke indkommer inden de
ovennævnte Frister i behørig underskreven Stand, ikke har Krav paa at komme i
Betragtning.\nI Selvangivelsen skal Indkomsten være angivet særskilt for de forskellige
Hovedarter af Indkomster, hvorefter de opgivne Beløb sammenlægges, saa at
Selvangivelsen tillige udviser den samlede Indkomst. For Formuens Vedkommende
skal Selvangivelsen foruden Nettoformuens samlede Beløb tillige indeholde en
nærmere Specifikation over, hvorledes denne udkommer, med særlig Angivelse af
Værdien af fast Ejendom, Besætning, Maskiner og Inventar, Værdipapirer og
udestaaende Fordringer m.v. samt Størrelsen af den Ejendommen paahvilende
Prioritetsgæld og andre Byrder og Gældsforpligtelser.\nFor Indkomsten kan dog ikke forlanges en Specifikation, der gaar ud over,
hvad Reglerne om kommunal Kildebeskatning tilsiger.\nPersoner, der er pligtige til at føre autoriserede Handelsbøger, samt
skattepligtige Dødsboer, Selskaber, Foreninger og andre Institutioner, jfr. §
2, Nr. 5, skal sammen med Angivelse af deres Indkomst indsende Driftsregnskab
og Opgørelse over Status ved det paagældende Driftsaars Begyndelse og
Slutning. For Selskabers og Foreningers Vedkommende skal Selvangivelsen
derhos indeholde Oplysning om, hvor stor en Del af Aktiekapitalen
(Garantikapitalen) der hidrører fra direkte Indskud af Aktionærerne, samt
hvorledes den muligt øvrige Del af Aktiekapitalen er tilvejebragt. Undladelse
af at meddele fornævnte Oplysninger medfører, at den paagældende ifalder en
daglig Bøde af 10 Kr. fra den Dag, Paamindelse fra Ligningsmyndigheden er
modtaget, ligesom Skatteraadet og Landsoverskatteraadet til enhver Tid kan
fremtvinge Indsendelse ved Paalæg af Dagbøde. Bøden, der tilfalder Kommunen,
kan inddrives ved Udpantning, og for Selskabers og Foreningers Vedkommende er
enhver af Bestyrelsens Medlemmer ansvarlig for Betalingen.\nPersoner, der ikke omfattes af Reglerne i foranstaaende Bestemmelse, men
desuagtet fører Driftsregnskab eller foretager regelmæssig aarlig
Statusopgørelse, kan af Skatteraadet og Landsoverskatteraadet opfordres til
at indsende tilsvarende Oplysninger angaaende deres Indkomst og Status med
den Virkning, at Oplysningerne, saafremt de ikke indsendes, kan fremtvinges
ved Dagbøde i Overensstemmelse med den foran givne Regel.\nPaa tilsvarende Maade skal i alle Tilfælde behørig Selvangivelse af
Formuen kunne fremtvinges.\nSkemaer til Brug ved Selvangivelse udarbejdes paa Finansministerens
Foranstaltning og tilstilles af Ligningsmyndighederne alle, der kan anses for
skattepligtige. Skemaerne skal være saaledes indrettede, at skattepligtige,
der har Bolig i egen Ejendom, fri Bolig eller frit Ophold, eller som
forbruger egne Produkter eller Varer, udtagne af egen Varebeholdning, kan faa
Lejlighed til at angive Værdien af disse Goder.\nSelvangivelsen underskrives som udfærdiget efter bedste Overbevisning.\nFor den umyndiges Vedkommende underskrives Skemaet af Værgen; den
mindreaarige underskriver i Forening med Kurator; Enke, for hvem der er
beskikket Lavværge, underskriver i Forening med denne.\nLigningsmyndigheden indhenter derhos saa nøjagtige Oplysninger som muligt
om alle de skattepligtiges Indkomster, Formueforhold og hele økonomiske
Stilling til Vejledning ved Skatteansættelsen saavel for den selv som for
Skatteraadet.\nIII. Den foreløbige Ansættelse af Indkomst og Formue.\n