Regelrod AI

Statsskatteloven

§ 27

Kilde: Retsinformation.dk

Den 1. Maj eller i den nærmeste Tid derefter har Skatteraadet at

paabegynde Prøvelsen af den i Kommunerne foretagne Ansættelse. For saa vidt

det ikke ved en foreløbig Undersøgelse maatte vise sig, at den i en Kommune

foretagne Ansættelse fuldstændig kan godkendes, bliver denne Prøvelse at

foretage paa Møder, der efterhaanden afholdes i Skattekredsen paa de Tider og

Steder, som Skatteraadet selv bestemmer. Det underretter vedkommende

Ligningsmyndighed om Tid og Sted for det eller de Møder, paa hvilke den

enkelte Kommunes Ansættelse vil blive prøvet, og opfordrer den nævnte

Myndighed til efter eget Valg at beskikke mindst eet af sine Medlemmer til at

overvære Forhandlingerne. Disse Medlemmer har da at give Oplysning og

Forklaring, men er ikke Medlemmer af Skatteraadet og tager ikke Del i nogen

af dets Beslutninger. Er der indenfor Ligningsmyndigheden Uenighed med Hensyn

til en eller flere Ansættelser eller om de ved Ligningen fulgte Principper,

skal det eller de enkelte Mindretal være berettigede til at fremsætte deres

Anskuelser mundtligt paa de heromhandlede Møder.\nSkatteraadet indhenter derhos Ligningsmyndighedens Erklæring over de til

Raadet indkomne Klager samt meddeler de skattepligtige, som har klaget over

Ligningsmyndighedens Ansættelse og har fremsat Begæring om mundtligt at

fremføre yderligere Oplysninger og Forklaringer, paa hvilken Tid og hvilket

Sted de har at indfinde sig.\n

Statsskatteloven - § 27 (Lovtekst) | Regelrod.dk | Regelrod