Statsskatteloven
Skatteraadet gennemgaar paa det Møde, som angaar den enkelte Kommune, de
fra Kommunen indkomne Ansættelser tilligemed de indkomne Selvangivelser,
Klagerne over Ligningsmyndighedernes Ansættelse og disses Bemærkninger til
samme samt de om de skattepligtiges Indkomst og Formue i øvrigt tilvejebragte
Oplysninger, endvidere de til Ligningsmyndigheden mulig indkomne Bemærkninger
over for lave Ansættelser samt de herved foranledigede Ændringer i den
oprindelige Ansættelse.\nSkatteraadet afgiver derefter en Kendelse, hvorved Ansættelsen i Henseende
til de paaklagede Punkter enten stadfæstes eller nedsættes, for saa vidt
Ansættelsen ikke ganske bortfalder. Har en skattepligtig forlangt sin
Ansættelse forhøjet, kan hans Begæring tages til Følge uden Undersøgelse.
Kendelsen meddeles Klageren.\nDet bliver derhos at paase, at den af Ligningsmyndigheden foretagne
Formueansættelse for Skatteydere, der ikke har efterkommet den dem efter
nærværende Lovs § 40 paahvilende særlige Pligt til at selvangive deres Formue
og ej heller rettidig har klaget til Skatteraadet over Ligningsmyndighedernes
Ansættelse, forhøjes, saaledes at Formuen ansættes til et Beløb, der er
mindst 15 pCt. højere end det af Ligningsmyndigheden ansatte.\nEndelig tager Skatteraadet Beslutning om de Begæringer og Indstillinger,
der er indkommet om Nedsættelse i den skattepligtige Indkomst paa Grund af
særlige Forhold (§ 23).\n