Statsskatteloven
Skatten forfalder til Betaling af Yderne den 1. April og den 1. Oktober,
hver Gang med Halvdelen for det forløbne Halvaar. Skatten opkræves af de
enkelte Kommuners Bestyrelser og paa Kommunernes Ansvar mod et Vederlag af
1,25 pCt. af de indgaaede Beløb, som tilfalder Kommunens Kasse.
Kommunalbestyrelserne indbetaler Skatten i Statskassen inden 3 Maaneder efter
Forfaldstid eller senest henholdsvis den 30. Juni og 31. December i Henhold
til nærmere derom af Finansministeren givne Bestemmelser. I Tilfælde af, at
nævnte Betalingsfrister overskrides, skal Kommunen foruden Skattens Beløb
være pligtig til at betale Rente af samme med 0,5 pCt. maanedlig for hver
paabegyndt Maaned efter Fristens Udløb, indtil Betaling sker. For Afsavn af
Beløb, der forskudsvis indbetales af Kommunen, men senere tilbagebetales
eller godtgøres, fordi de har vist sig uerholdelige hos Skatteyderne, er
Kommunen berettiget til en Rentegodtgørelse hos Statskassen paa 3 pCt.
halvaarlig af Beløbene.\nFor saa vidt Skatteyderne ikke har betalt den dem paahvilende Skat inden
den 3. i den Maaned, der følger efter den, i hvilken Skatten forfalder til
Betaling, skal Kommunen være berettiget til foruden Skatten at forlange
Renter af samme 0,5 pCt. maanedlig for hver paabegyndt Maaned fra
Forfaldsdagen at regne. Skatten med paaløbne Renter søges derhos efter lovlig
Omgang inddrevet ved Udpantning. Er Udpantning forgæves forsøgt for den et
Familieoverhoved (§§ 7 og 15) paahvilende Skat, skal Udpantning kunne ske i
de Ejendele, der maatte tilhøre den med Manden samlevende Hustru, eventuelt i
Ejendele tilhørende de Børn, hvis Indkomst og Formue er medregnet ved
Familieoverhovedets Ansættelse til Skat. I Tilfælde, hvor der af Stat eller
Kommune er givet Henstand med Skattens Betaling, regnes Udpantningsfristens
Begyndelse først fra det Tidspunkt, da Skatten efter den givne Henstand
skulde være betalt.\nHar Skatten forgæves været søgt inddrevet hos ugifte Skatteydere, kan det
ved skriftlig Meddelelse til den paagældende Skatteyders Arbejdsgiver
forlanges, at Arbejdsgiveren i den Skatteyderen tilkommende Lønning
tilbageholder det til Skattens Betaling fornødne Beløb, og at dette Beløb af
Arbejdsgiveren indbetales til vedkommende Oppebørselsmyndighed.\nDog kan der ikke i nogen Løn tilbageholdes mere end Trediedelen til
Skattebetaling.\nDødsboer og Konkursboer tilsvarer henholdsvis den afdødes og Fallentens
Skat for det Skattehalvaar, i hvilket Dødsfaldet har fundet Sted eller
Konkursbehandlingen er begyndt. Denne Forpligtelse paavirkes ikke af et i
Boet udstedt Proklama.\nI Tilfælde, hvor et Selskab eller en Forening opløses ved Fordeling af
Formuen blandt Aktionærer og Medlemmer, uden at der afsættes noget Beløb til
Dækning af den Selskabet eller Foreningen paahvilende Skat, skal vedkommende
Institutions Medlemmer være pligtige til under solidarisk Ansvar at tilsvare
Skatten.\nIngen Kommune eller skatteansat kan ved at klage over Skatteansættelsen
eller, saafremt der sker Udpantning for Skatten, ved Indsigelse for Fogeden
unddrage sig fra Forpligtelsen til i rette Tid at indbetale den alt forfaldne
Del af Skatten, medmindre der forinden foreligger en af kompetent Myndighed
truffen Afgørelse for, enten at en Ændring bør finde Sted, eller at
Ansættelsen er sket med Urette eller er ugyldig. I de Tilfælde, hvor
Skatteansættelsen senere forandres, berigtiges det Beløb, som Kommunen og den
enkelte Skatteyder skal betale, ved Tillæg eller Fradrag i den følgende
Skattetermin, om fornødent ogsaa ved Tilbagebetaling af det indbetalte eller
en Del deraf. Har en Skatteyder i disse Tilfælde Krav paa Godtgørelse af for
meget erlagt Skat, tilkommer der ham Renter 5 pCt. p.a. fra Indbetalingsdagen
at regne af det for meget erlagte Skattebeløb.\n