Den, der forsømmer rettidigt at selvangive sin Indkomst eller sin Formue i

Overensstemmelse med Reglerne i nærværende Lov, fortaber Retten til at gøre

Indsigelse mod sin Ansættelse, medmindre han kan godtgøre, at Ansættelsen

overskrider hans virkelige Indkomst eller Formue med mere end 25 pCt. Er

Forskellen større end 25 pCt., skal han betale Skat af den virkelige Indkomst

eller Formue med Tillæg af 25 pCt.\nSaafremt Skatteydere, der har været ansat til at svare Formueskat efter

Reglerne i nærværende Lov af en Formue paa 4 000 Kr. eller derover, skulde

undlade ved den nærmest paafølgende Ansættelse at indsende behørig

Selvangivelse af deres Formue, skal der med Hensyn til deres Ansættelse

forholdes saaledes:\n1) Ved den foreløbige Ansættelse skal Ligningsmyndigheden ansætte Formuen

til et Beløb, der er mindst 35 pCt. højere end det ved sidste Ligning

ansatte.

2) Ansættelsen kan, om den rettidig paaankes for Skatteraadet, kun

nedsættes, for saa vidt den overstiger den virkelige Formue med mere end 35

pCt., og den paagældende skal i saa Fald betale Skat af den virkelige Formue

med Tillæg af 35 pCt.

3) I Tilfælde, hvor Ligningsmyndighedens Ansættelse ikke paaankes,

ansætter Skatteraadet Formuen til et Beløb, der er mindst 15 pCt. højere end

det af Ligningsmyndigheden ansatte.

4) Saafremt Skatteraadets Ansættelse paaankes for Landsoverskatteraadet,

kan Klagen kun tages til Følge, naar den skattepligtige godtgør, at

Ansættelsen overskrider hans virkelige Formue med mere end 50 pCt., og han

skal da betale Skat af den virkelige Formue med Tillæg af 50 pCt.

5) Oplyses det senere, at den paagældendes Formue paa Ansættelsens

Tidspunkt dog har været større end det ansatte Beløb, skal den for lidt

erlagte Formueskat efterbetales med det dobbelte Beløb.\nHar den paagældende angivet Indkomstens eller Formuens samlede Beløb, men

ikke gjort Rede for Indkomstens Fordeling paa de forskellige Kilder eller for

Formuens Fordeling efter Reglerne i § 22, indtræder de i nærværende Paragraf

omhandlede Virkninger dog først, naar han forgæves er opfordret til mundtligt

eller skriftligt at give de manglende Oplysninger.\nNaar væsentlige Grunde taler til Undskyldning for, at den i nærværende

Paragrafs 2det Stykke foreskrevne Pligt til at selv angive Formuen ikke er

efterkommet, kan Finansministeren fritage den paagældende for Følgerne af

Undladelsen.\nDe øvrige i denne Lov nævnte Følger af at undlade rettidigt at indsende

Selvangivelse kan bortfalde, naar de skattelignende Myndigheder finder, at

den paagældende har anført fyldestgørende Grunde til sin Undskyldning.\n