Statsskatteloven
Den, der forsømmer rettidigt at selvangive sin Indkomst eller sin Formue i
Overensstemmelse med Reglerne i nærværende Lov, fortaber Retten til at gøre
Indsigelse mod sin Ansættelse, medmindre han kan godtgøre, at Ansættelsen
overskrider hans virkelige Indkomst eller Formue med mere end 25 pCt. Er
Forskellen større end 25 pCt., skal han betale Skat af den virkelige Indkomst
eller Formue med Tillæg af 25 pCt.\nSaafremt Skatteydere, der har været ansat til at svare Formueskat efter
Reglerne i nærværende Lov af en Formue paa 4 000 Kr. eller derover, skulde
undlade ved den nærmest paafølgende Ansættelse at indsende behørig
Selvangivelse af deres Formue, skal der med Hensyn til deres Ansættelse
forholdes saaledes:\n1) Ved den foreløbige Ansættelse skal Ligningsmyndigheden ansætte Formuen
til et Beløb, der er mindst 35 pCt. højere end det ved sidste Ligning
ansatte.
2) Ansættelsen kan, om den rettidig paaankes for Skatteraadet, kun
nedsættes, for saa vidt den overstiger den virkelige Formue med mere end 35
pCt., og den paagældende skal i saa Fald betale Skat af den virkelige Formue
med Tillæg af 35 pCt.
3) I Tilfælde, hvor Ligningsmyndighedens Ansættelse ikke paaankes,
ansætter Skatteraadet Formuen til et Beløb, der er mindst 15 pCt. højere end
det af Ligningsmyndigheden ansatte.
4) Saafremt Skatteraadets Ansættelse paaankes for Landsoverskatteraadet,
kan Klagen kun tages til Følge, naar den skattepligtige godtgør, at
Ansættelsen overskrider hans virkelige Formue med mere end 50 pCt., og han
skal da betale Skat af den virkelige Formue med Tillæg af 50 pCt.
5) Oplyses det senere, at den paagældendes Formue paa Ansættelsens
Tidspunkt dog har været større end det ansatte Beløb, skal den for lidt
erlagte Formueskat efterbetales med det dobbelte Beløb.\nHar den paagældende angivet Indkomstens eller Formuens samlede Beløb, men
ikke gjort Rede for Indkomstens Fordeling paa de forskellige Kilder eller for
Formuens Fordeling efter Reglerne i § 22, indtræder de i nærværende Paragraf
omhandlede Virkninger dog først, naar han forgæves er opfordret til mundtligt
eller skriftligt at give de manglende Oplysninger.\nNaar væsentlige Grunde taler til Undskyldning for, at den i nærværende
Paragrafs 2det Stykke foreskrevne Pligt til at selv angive Formuen ikke er
efterkommet, kan Finansministeren fritage den paagældende for Følgerne af
Undladelsen.\nDe øvrige i denne Lov nævnte Følger af at undlade rettidigt at indsende
Selvangivelse kan bortfalde, naar de skattelignende Myndigheder finder, at
den paagældende har anført fyldestgørende Grunde til sin Undskyldning.\n