Grundloven
Stk. 1. Valgret til folketinget har enhver, som
har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede
valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov,
i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som
fattighjælp, medfører tab af valgret.\n\n
Valgretsalderen er den, som har opnået flertal
ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af
den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af folketinget
vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når
bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk.
5, har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført
bestemmelsens bortfald.