Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks

Rige.\n\n

Regeringsformen er indskrænket-monarkisk.

Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27.

marts 1953 fastsatte regler.\n\n

Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget

i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos

domstolene.\n\n

Den evangelisk-lutherske kirke er den danske

folkekirke og understøttes som sådan af staten.\n\n

Kongen kan ikke uden folketingets samtykke være

regent i andre lande.\n\n

Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske

kirke.\n\n

Kongen er myndig, når han har fyldt sit 18. år.

Det samme gælder tronfølgeren.\n\n

Forinden kongen tiltræder regeringen, afgiver

han skriftligt i statsrådet en højtidelig forsikring om ubrødeligt at ville

holde grundloven. Af forsikringsakten udstedes tvende ligelydende originaler,

af hvilke den ene overgives folketinget for at opbevares i sammes arkiv, den

anden nedlægges i rigsarkivet. Kan kongen som følge af fraværelse eller af

andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive denne forsikring, føres

regeringen, indtil dette sker, af statsrådet, medmindre anderledes ved lov

bestemmes. Har kongen allerede som tronfølger afgivet denne forsikring,

tiltræder han umiddelbart ved tronskiftet regeringen.\n\n

Bestemmelser angående regeringens førelse i

tilfælde af kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse fastsættes ved lov.

Er der ved tronledighed ingen tronfølger, vælger folketinget en konge og

fastsætter den fremtidige arvefølge.\n\n

Stk. 1. Statens ydelse til kongen bestemmes for

hans regeringstid ved lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke slotte og

andre statsejendele der skal overlades kongen til brug.\n\n

For medlemmer af det kongelige hus kan der

bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan ikke uden folketingets samtykke

nydes uden for riget.\n\n

Kongen har med de i denne grundlov fastsatte

indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver

den gennem ministrene.\n\n

Kongen er ansvarsfri; hans person er

fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres

ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.\n\n

Kongen udnævner og afskediger statsministeren

og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling

imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen

vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en

eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er

ansvarlig for beslutningen.\n\n

Stk. 1. Ingen minister kan forblive i sit

embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.\n\n

Ministrene kan af kongen eller folketinget

tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten påkender de mod ministrene for

deres embedsførelse anlagte sager.\n\n

Stk. 1. Ministrene i forening udgør statsrådet,

hvori tronfølgeren, når han er myndig, tager sæde. Kongen fører forsædet

undtagen i det i § 8 nævnte tilfælde og i de tilfælde, hvor lovgivningsmagten

i henhold til bestemmelsen i § 9 måtte have tillagt statsrådet myndighed til

at føre regeringen.\n\n

Er kongen forhindret i at holde statsråd, kan

han lade sagen forhandle i et ministerråd. Dette består af samtlige ministre

under forsæde af statsministeren. Enhver minister skal da afgive sit votum

til protokollen, og beslutning tages efter stemmeflerhed. Statsministeren

forelægger den over forhandlingerne førte, af de tilstedeværende ministre

underskrevne protokol for kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil

bifalde ministerrådets indstilling eller lade sig sagen foredrage i

statsrådet.\n\n

Stk. 1. Kongen handler på rigets vegne i

mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke

foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller

indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er

nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden

folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er

indgået med folketingets samtykke.\n\n

Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov

tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades

til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst

med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.\n\n

Kongen kan for folketinget lade fremsætte

forslag til love og andre beslutninger.\n\n

Et af folketinget vedtaget lovforslag får

lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af

kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens

fuldbyrdelse.\n\n

I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når

folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride

mod grundloven og altid straks efter folketingets sammentræden skal

forelægges dette til godkendelse eller forkastelse.\n\n

Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene

kan han kun med folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte

straffe.\n\n

Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem

vedkommende regeringsmyndigheder sådanne bevillinger og undtagelser fra

lovene, som enten ifølge de før 5. juni 1849 gældende regler er i brug, eller

hvortil hjemmel indeholdes i en siden den tid udgiven lov.\n\n

Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold

til loven.\n\n

Stk. 1. Regler om ansættelse af tjenestemænd

fastsættes ved lov. Ingen kan ansættes som tjenestemand uden at have

indfødsret. Tjenestemænd, som udnævnes af kongen, afgiver en højtidelig

forsikring om at ville holde grundloven.\n\n

Folketinget udgør een forsamling bestående af

højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på Færøerne og 2 i Grønland.\n\n

Stk. 1. Valgret til folketinget har enhver, som

har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede

valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov,

i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som

fattighjælp, medfører tab af valgret.\n\n

Stk. 1. Valgbar til folketinget er enhver, som

har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der

i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget.\n\n

Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges ved

almindelige, direkte og hemmelige valg.\n\n

Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges for fire

år.\n\n

Folketinget afgør selv gyldigheden af sine

medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin

valgbarhed.\n\n

Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der

antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder

nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi.\n\n

Stk. 1. Nyvalgt folketing træder sammen kl. 12

den tolvte søgnedag efter valgdagen, dersom kongen ikke har indkaldt det til

møde forinden.\n\n

Stk. 1. Folketingsåret begynder den første

tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det følgende år.\n\n

Folketinget træder sammen på det sted, hvor

regeringen har sit sæde. I overordentlige tilfælde kan folketinget dog samles

andetsteds i riget.\n\n

Stk. 1. På det første møde i folketingsåret

afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de

af regeringen påtænkte foranstaltninger.\n\n

Folketingets formand indkalder folketinget til

møde med angivelse af dagsorden. Det påhviler formanden at indkalde til møde,

når mindst to femtedele af folketingets medlemmer eller statsministeren

skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden.\n\n

Ministrene har i embeds medfør adgang til

folketinget og er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, så

ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen. Stemmeret udøver

de kun, når de tillige er medlemmer af folketinget.\n\n

Stk. 1. Ethvert medlem af folketinget er

berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.\n\n

Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af

folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af

tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære

folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og

underskrevet af de deltagende medlemmer.\n\n

Ingen skat kan pålægges, forandres eller

ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget

statslån optages uden ifølge lov.\n\n

Stk. 1. Ingen udlænding kan få indfødsret uden

ved lov.\n\n

Stk. 1. Forslag til finanslov for det kommende

finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets

begyndelse.\n\n

Stk. 1.Forinden finansloven eller en

midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke

opkræves.\n\n

Stk. 1. Statsregnskabet skal fremlægges for

folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb.\n\n

Folketinget fastsætter selv sin

forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser vedrørende

forretningsgang og ordens opretholdelse.\n\n

Folketingets møder er offentlige. Formanden

eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan

dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling

afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde.\n\n

Folketinget kan kun tage beslutning, når over

halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.\n\n

Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine

medlemmer til at undersøge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede

til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private borgere

som af offentlige myndigheder.\n\n

Folketingets valg af medlemmer til kommissioner

og hverv sker efter forholdstal.\n\n

Ethvert medlem af folketinget kan med dettes

samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske

ministrenes forklaring.\n\n

Andragender kan kun overgives til folketinget

ved et af dettes medlemmer.\n\n

Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en

eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have

indseende med statens civile og militære forvaltning.\n\n

Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres

overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.\n\n

Intet medlem af folketinget kan uden dettes

samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er

grebet på fersk gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets

medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.\n\n

Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag,

hvis størrelse fastsættes ved valgloven.\n\n

Stk. 1. Rigsretten består af indtil 15 af de

efter embedsalder ældste ordentlige medlemmer af rigets øverste domstol og et

tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 år valgte medlemmer.

For hver af de valgte vælges en eller flere stedfortrædere. Folketingets

medlemmer kan ikke vælges til eller virke som medlemmer af rigsretten. Kan i

et enkelt tilfælde nogle af den øverste domstols medlemmer ikke deltage i

sagens behandling og påkendelse, fratræder et tilsvarende antal af de af

folketinget sidst valgte rigsretsmedlemmer.\n\n

Stk. 1. Rigsretten påkender de af kongen eller

folketinget mod ministrene anlagte sager.\n\n

Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved

lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes.\n\n

Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra

forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov.\n\n

Stk. 1. Domstolene er berettigede til at

påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil

rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene

unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling.\n\n

Dommerne har i deres kald alene at rette sig

efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres

ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog

kan den dommer, der har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af

indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på

grund af alder.\n\n

Stk. 1. I retsplejen gennemføres offentlighed

og mundtlighed i videst muligt omfang.\n\n

Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.\n\n

Borgerne har ret til at forene sig i samfund

for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at

intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den

offentlige orden.\n\n

Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til

nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.\n\n

De fra folkekirken afvigende trossamfunds

forhold ordnes nærmere ved lov.\n\n

Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller

afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske

rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.\n\n

Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig.

Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse

overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for

frihedsberøvelse.\n\n

Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse,

beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-,

telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen

undtagelse, alene ske efter en retskendelse.\n\n

Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan

tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan

kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.\n\n

Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang

til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.\n\n

Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det

tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på

vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære

sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget

til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som

loven herom påbyder.\n\n

Alle børn i den undervisningspligtige alder har

ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv

sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene

undervise i folkeskolen.\n\n

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og

tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og

andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.\n\n

Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående

tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.\n\n

Borgerne har ret til uden forudgående

tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret

til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem

kan befrygtes fare for den offentlige fred.\n\n

Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke

angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn

forgæves er opfordret til at skilles.\n\n

Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin

person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som

loven foreskriver.\n\n

Kommunernes ret til under statens tilsyn

selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.\n\n

Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang

knyttet forret er afskaffet.\n\n

Intet len, stamhus, fideikommisgods eller andet

familiefideikommis kan for fremtiden oprettes.\n\n

For forsvarsmagten er de i §§ 71, 78 og 79

givne bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der følger af de

militære loves forskrifter.\n\n

Valgretsalderen til de kommunale råd og

menighedsrådene er den for valg til folketinget til enhver tid gældende. For

Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de

kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.\n\n

Islandske statsborgere, der i medfør af loven

om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske

statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede

til dansk indfødsret.\n\n

Vedtager folketinget et forslag til en ny

grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til

folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget

følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige

vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse

ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved

lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af

samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning,

og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.\n\n

Denne grundlov træder i kraft straks. Dog

vedbliver den i henhold til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med

ændringer af 10. september 1920 senest valgte rigsdag at bestå, indtil nyvalg

har fundet sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel IV. Indtil nyvalg

har fundet sted, forbliver de i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med

ændringer af 10. september 1920 for rigsdagen fastsatte bestemmelser i kraft.\n\nSå er da nu gældende ret, alle til ubrødelig efterlevelse,\nDANMARKS RIGES GRUNDLOV\n