Grundloven
Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig.
Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse
overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for
frihedsberøvelse.\n\n
Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel
i loven.
Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer
stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod,
skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt
og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan
løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse
kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de
stedlige forhold må anses for påkrævet.
Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af
vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.
Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en
forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.
Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af
en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som
ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er
berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de
almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere
regler herom fastsættes ved lov.
Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer
undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have
adgang til at rette henvendelse.