Regelrod AI

Grundloven

§ 41

Kilde: Retsinformation.dk

Stk. 1. Ethvert medlem af folketinget er

berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.\n\n

Stk. 2

Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages,

forinden det tre gange har været behandlet i folketinget.

Stk. 3

To femtedele af folketingets medlemmer kan

overfor formanden begære, at tredje behandling tidligst finder sted tolv

søgnedage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling. Begæringen skal

være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog

ikke finde sted, forsåvidt angår forslag til finanslove,

tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om

meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter

samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan

udsættes af hensyn til lovens formål.

Stk. 4

Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang

bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er

endeligt vedtaget.

Grundloven - § 41 (Lovtekst) | Regelrod.dk | Regelrod